Thyrring: Sommeren er tid til refleksion

Så er vi i gang igen.

For de fleste er sommerferien ved at være slut. For dem af os, der nu er startet på uge 2 i det nye arbejdsår, er vi faktisk ved at være dus med lukkede sko og armbåndsure igen. Og passwordet til PC'en sidder, hvor det skal.

For alle mennesker er sommerferien et åndehul. En pause i dagligdagens strukturer. Muligheden for at være sammen med andre end dem, vi går op og ned ad til hverdag, og muligheden for at få input ad andre kanaler end dem, vi normalt hører fra. Vi bliver bekræftet i, at der er en verden uden for velfærds-fabrikken.

Tid til selv-refleksion
Men pausen kan også bruges til refleksion. Selv-refleksion. En øvelse, som kun virker, når man har ro omkring sig og ro i hovedet. Det er nyttigt at træde et skridt tilbage og se på sig selv og sin rolle som for eksempel leder. Reflektere over, hvorfor momenter af lederskabet er vanskeligere end andre. Mærke sin egen trivsel.

Jeg vil dele min sommerrefleksion med jer. Den handler om at slå sig til tåls med, at vi som ledere nok indimellem må optræde alene på familiebilledet; de andre synes at være 'photoshoppet' væk.

Baggrunden for mine refleksioner skal findes i, at vi på DMI var et meget hårdt arbejdsår igennem sidste år med en stor tilpasningsrunde, store forandringer og megen utryghed. Men samtidig også mange ambitioner og ønsker om at sikre, at viden om klima og meteorologi kommer samfundet til gavn i de mange sammenhænge, der er relevante.

Jeg ønsker således med fortællingen om sommerrefleksionen at indbyde politikerne til at reflektere over, om de mon altid får forklaret os grundigt nok, hvad de ønsker, giver os tid til at levere resultaterne og derefter bedømme effekten. 

Marianne Thyrring
Direktør, DMI

Vejret bliver voldsommere og betydningen for liv og samfund større. Derfor har vi noget at kæmpe for. Et velfærdsbidrag at give til borgere og samfundet. De bedste muligheder for at indrette sig efter vejret og klimaets luner.

Selvom ambitionerne er høje og ønskerne store, er omkalfatringen af en virksomhed som DMI fra at være en blandet vejrkøbmand og -myndighed til at være en tydeligere og stærkere myndighed og i langt mindre omfang købmand en meget, meget stor øvelse.

Medarbejdere skal tro på ledelsens strategi
Kun hvis medarbejderne tror på strategien og vil slå følgeskab med os i ledelsen – og dermed rent faktisk gennemfører de ændringer, som er påkrævede – kan vi komme til at lykkes og lykkes godt. Medarbejderne er jo dem, der skal sætte fødderne anderledes og udføre arbejdet anderledes end tidligere.

Løbende melder spørgsmålet sig: Er vi i ledelsen gode nok til at forklare meningen med forandringen og gode nok til at lade medarbejdere hjælpe til med at gennemføre forandringen i praksis?

I denne selvrefleksion over, hvorvidt vi er lykkedes med at få medarbejdere til at slå følgeskab med ledelsen, må direktøren ikke være pivet. Ikke være romantiker. Ikke være håbefuld (– selv om hun bedst fungerer med tydelig opbakning fra sine omgivelser!)

Sandheden er jo, at der gennem de seneste mange måneder har kunnet skydes adskillige familiebilleder af på DMI, hvor alene direktøren ville være at finde. Af mange gode grunde har medarbejderne trukket sig lidt i baggrunden for ligesom at se, hvad der sker ... før de eventuelt slår følge. Det til trods for, at de jo selvsagt gerne vil slå følge, fordi de vil DMI det godt. De elsker deres arbejdsplads. Derfor kan det være svært at vise tillid og stole på ledelsen oven på et stort bump på vejen.

Sammenspillet mellem ledelse og ministre
Opgaven med at bygge op, skabe håb, lade ideerne blomstre er stor og sej. Tålmodighed og evnen til at sige det samme på mange forskellige måder er sikkert for lille. Viljen til selv utrætteligt at blive ved med at fokusere på resultatet og samfundsopgaven må ikke svigte. Helt afhængig er direktøren af ledelsesgruppen. Afhængig af, at de andre ledere på forskellige niveauer tror på projektet, løfter og bærer, når skyerne trækker op, og vi virkelig mangler de hænder, vi tog afsked med.

Som ledelse – og ikke mindst som direktør – må du jo også hele tiden sikre dig, at du ikke blot er i gang med et one-woman-show, men at du er i gang med at gennemføre en forandring af velfærds-fabrikken som din øverste foresatte – in casu ministeren – rent faktisk efterspørger og støtter.

I de situationer, hvor netop den centrale alliance slår fejl, bliver direktøren igen alene hjemme på familiefotoet: det system og de hænder, som skulle holde hånden over dig/under dig, er pludselig væk, og det er ikke nemt at få øje på nogen at dele smerten med.

Holde alle medlemmer inde på familiebilledet
Min sommerrefleksion har således skærpet mit fokus på måske den mest centrale ledelsesmæssige opgave: at holde alle de relevante medlemmer inde på familiebilledet; alle fra minister til yngste meteorolog. Hvis vi kan det, kan vi lykkes. Og vejrfabrikken kan yde sit ypperste bidrag i velfærdsproduktionen.

Efter sommerferien er der tradition for, at alle forsøger at samle tøjlen op igen. Politikerne tyvstarter med sommergruppemøderne, hvor de melder mange spændende synspunkter ud. Ellers tænker jeg, at september er den måned i året, hvor der holdes flest strategiseminarer! Nu skal der styr på tingene, nu skal årshjulene sættes i gang. Vi ved, hvor galt det første halve år gik og kan næsten overskue resten af året og den platform, det vil være for at møde 2018.

Sommerrefleksioner med ind i Ledelseskommissionen
I Ledelseskommissionen er vi også i fuld gang igen. Vi skal i løbet af de kommende måneder have formuleret anbefalinger til regeringen og innovationsminister Sophie Løhde om god offentlig ledelse. Spændende arbejde, som jeg fornemmer, der er god energi i at diskutere rundt omkring.

Jeg vil bringe min sommerrefleksion med ind i Ledelseskommissionens arbejde. Hvordan kan vi arbejde for, at vi, der bedriver ledelse på velfærdsfabrikken i god dialog med vores politiske opdragsgivere, i forståelse med borgere og brugerne og ved hjælp af de dygtige faglige medarbejdere vil kunne holde alle familiens medlemmer inde på familiebilledet? Hver gang der mangler en eller flere på billedet, fremstår velfærdsfabrikken flosset og utroværdig. Og velfærdsgoder tabes på gulvet.

Jeg ønsker således med fortællingen om sommerrefleksionen at indbyde politikerne til at reflektere over, om de mon altid får forklaret os grundigt nok, hvad de ønsker, giver os tid til at levere resultaterne og derefter bedømme effekten. Samtidig ønsker jeg, at lederene på velfærdsfabrikken reflekterer over eget ansvar for at kommunikere de politiske krav og hensigter med velfærdsproduktionen på en måde, så den enkelte medarbejder kan se sin egen rolle i den store sammenhæng.

.....

Marianne Thyrring er 57 år. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1984. Marianne Thyrring har været direktør hos DMI siden 2013. Hun er bestyrelsesmedlem hos JØP siden 2015 og er bestyrelsesmedlem hos DJØF Forlag siden 2013. Marianne Thyrring har tidligere været departementschef i Miljøministeriet i perioden 2007-2012. I 2013 blev hun projektmedarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor hun frem til juni 2013 havde til opgave at undersøge og afdække det lokale demokratis tilstand i Danmark.