Tørnæs kaldt i samråd om klimafinansiering i ulande

SKOLERET: Udviklingsministeren skal forklare Folketinget påstanden om, at Danmark giver 4,6 milliarder til klimahjælp i ulandene. Tallet ser flot ud, men der er behov for at diskutere, hvad der ligger bag regnestykket, mener Alternativet.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Ulla Tørnæs er kaldt i samråd for at forklare regnestykket bag konklusionen om, at Danmark bidrager med hele 4,6 milliarder til klimafinansiering i udviklingslande.

"Der er kommet et tal, som ser meget, meget flot ud. Men der er et behov for at diskutere, hvad der egentlig er i det her regnestykke," siger Alternativets klimaordfører Rasmus Nordqvist, der har taget initiativ til samrådet.

Tallet er baseret på 2017, og regnemetoden læner sig ifølge Danida op ad værktøjer udviklet i regi af OECD.

Der er kommet et tal, som ser meget, meget flot ud. Men der er et behov for at diskutere, hvad der egentlig er i det her regnestykke.

Rasmus Nordqvist
Klimaordfører, Alternativet

Udover den traditionelle klimabistand har man medtaget de private midler, som blandt investeringsfonden for udviklingslande har mobiliseret til blandt andet vindmølleprojekter. Den post tegner sig for 750 millioner kroner i 2017.

Rasmus Nordqvist sætter imidlertid spørgsmålstegn ved den metode.

"Det er fint at mobilisere private midler, men jeg synes, vi skal være ærlige og gennemsigtige. Når vi siger, at vi bruger penge på klimabistand, så synes jeg ikke, man skal gå til grænsen med alle de her måder at bogføre penge på, så det ser flottere ud, end det egentlig er," siger han.

Efterlader regning til verdens fattigste
Rasmus Nordqvist mener, det er uklart, om Danmark lever op til COP15-forpligtelsen om at finde nye penge til klimafinansiering i udviklingslandene. Han mener en stor del af de 4.6 milliarder er lån og eksportkreditter, mens resten finansieres af den eksisterende udviklingsbistand.

"Vi går meget op i, at det er nye, additionelle midler, og det ikke bare er penge, man rykker rundt inden for den almindelige, danske udviklingshjælp," siger han.

0:000:00