Travl slutspurt: Her er de vigtigste opgaver på regeringens bord op til jul

Årets sidste måned efterlader ikke meget tid til ro på Christiansborg ovenpå et hæsblæsende 2020.

Tværtimod har en lang række opgaver hobet sig op på regeringens bord, hvoraf en større del skal falde på plads, inden rådhusklokkerne ringer det nye år ind.

Altinget giver dig her et overblik over, hvilke sager der ligger på regeringens bord.

Finansloven
Det øverste punkt på finansminister Nicolai Wammens (S) tjekliste er finansloven, som ifølge grundloven skal vedtages i Folketinget i december. Derfor skal forhandlingerne med Folketingets partier i Finansministeriet gerne inden længe munde ud i en aftale.

Forhandlingerne om finansloven er særlig afgørende i år, fordi der sideløbende også er forhandlinger om en stimulering af den danske økonomi i forbindelse med coronakrisen. Her forhandler partierne både om 9,2 milliarder fra den såkaldte coronakrigskasse, som regeringen præsenterede sammen med sit finanslovsudspil i slutningen af august, og milliardvis af genopretningsmidler fra EU. Det er blandt andet i de forhandlinger, at de blå partier forsøger at få udbetalt danskernes resterende indfrosne feriepenge, mens regeringens støttepartier kæmper for at gøre de ekstra milliarder så grønne som muligt.

Det er endnu uvist, om forhandlingsforløbene ender med en samlet finanslovsaftale, eller om det deles op i to aftaler.

Læs også: Her er hovedpunkterne i regeringens forslag til finansloven for 2021

Grøn skattereform og elbiler
Oven i finansloven og forhandlinger om stimulitiltag er Nicolai Wammen også i færd med at drøfte både grøn skattereform og grøn transportaftale med Folketingets partier.

Det skyldes, at finansieringen af de to aftaler muligvis skal findes i enten finansloven eller i coronakrigskassen og EU-midlerne.

Det har været ambitionen, at der skal landes aftaler om begge dele i forbindelse med finansloven. Men tiden vil vise, hvor langt regeringen kan nå med aftalerne, og hvor omfangsrige de bliver. Det er ikke afgørende, at den grønne skattereform bliver fuldstændig færdig inden årsskiftet, mens det er mere presserende med bilaftalen, da afgiftsfritagelsen på elbiler ellers udløber 1. januar. Derfor kan salget af det grønne transportalternativ blive bremset i det nye år, hvis der ikke enten kommer en aftale om grøn transport eller en aftale om at forlænge de nuværende afgiftsregler.

Politiforlig
Mens Nicolai Wammen har travlt i Finansministeriet, har justitsminister Nick Hækkerup (S) ansvaret for en anden aftale, der skal være på plads, inden 2020 bliver til 2021. Der skal laves en ny flerårig aftale for politiet og anklagemyndigheden. Hvis det står til regeringen, skal den aftale blandt andet indebære, at Rigspolitiet bliver reformeret, og der i stedet afsættes midler til mere nærpoliti.

Læs også: Her er regeringens 23 forslag til nyt politiforlig 

Slutspurten er sat ind i forhandlingerne, og det er fortsat regeringens ambition at lande en aftale. Angiveligt begynder en aftale også at tage form. For to uger siden kunne Berlingske i hvert fald dele et lækket aftaleudkast.

Men der er fortsat ingen hvid røg fra Justitsministeriet. Hvis det ikke lykkes at lande en aftale, er Nick Hækkerup nødsaget til at udskyde aftalen med et år. Det gjorde S-regeringen også sidste år, hvor den valgte at forlænge bevillingerne i den eksisterende aftale for 2015-2019 med et enkelt år.

Lov om minimumsnormeringer
Det har været den klare forventning, at regeringen og støttepartierne inden årets udgang skulle blive enige om en endelig model for de lovbundne minimumsnormeringer i landets vuggestuer og børnehaver.

Den aftale trækker dog ud, efter forhandlingerne er blevet koblet til finanslovsforhandlingerne, hvor blandt andre SF kræver, at normeringerne bliver fuldt ud indfaset allerede i 2024 i stedet for 2025.

Derfor vil der formentlig først komme en aftale, når finansloven er faldet på plads. Men det er også en mulighed, at regeringen og støttepartierne i stedet laver en midlertidig aftale om fordeling af pengene til ekstra voksne i dagsinstitutionerne i 2021. Det vil købe børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tid til i stedet at forhandle en endelig aftale om lovmodellen på plads næste år.

Aftale om Det Kongelige Teater
I forbindelse med finansloven for næste år skal kulturminister Joy Mogensen (S) have forhandlet en ny flerårig rammeaftale på plads, som skal udstikke rammerne for Det Kongelige Teater de næste fire år.

Forhandlingerne har været i gang siden slutningen af oktober, hvor Joy Mogensen i et interview med Altinget sparkede forhandlingerne i gang med et ønske om at give Det Kongelige Teater mulighed for at opføre flere musicals. Det fik en blandet modtagelse blandt partier og aktører.

Den flerårige aftale er indtil videre blevet forsinket med et år, da det ikke lykkedes for regeringen at lave en aftale sidste år, hvilket betød, at den eksisterende aftale blev forlænget med et ekstra år.

Læs også: Joy Mogensen drømmer om flere musicals på Det Kongelige Teater

Minkerstatninger
Det er endnu ikke lykkedes for regeringen at lande en aftale om kompensation til minkavlerne og de følgeerhverv, der er blevet ramt af beslutningen om at aflive danske mink. Det er snart en måned siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde meddelte, at alle danske mink skulle aflives for at undgå, at en muteret coronavirus fra mink ville spænde ben for effekten af de kommende vacciner.

Kort tid derefter begyndte forhandlingerne om kompensation til de berørte erhverv, og i begyndelsen var både Mette Frederiksen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) optimistiske og regnede med en aftale efter en uges forhandlinger.

Men der opstod en knast i drøftelserne med de blå partier, og det er indtil videre ikke lykkedes at løse uenighederne, som blandt andet handler om, hvor stor kompensation minkavlerne skal have.

Postaftale
Årsskiftet er lig med en deadline for en aftale om et nyt postforlig, der skal finansiere og sætte rammerne for PostNord. Men lige nu er regeringens muligheder for et flertal bag en aftale i fare for at smuldre. Støttepartiet Radikale har nemlig forladt forhandlingerne, og samtlige blå partier har ifølge Berlingske truet med at følge samme vej. Det skyldes en utilfredshed med, at regeringen lægger op til at hæve afgifterne på pakkeforsendelser.

Regeringen har allerede udskudt forliget, som udløb 1. januar i år, to gange med midlertidige bevillinger af et halvt års varighed. 

Og så er der også EU
Det er ikke kun hjemme i Danmark, hvor der er en skarp deadline for enden af denne måned, som regeringen holder øje med. Med 31 dage tilbage af Storbritanniens overgangsperiode er der fortsat ingen aftale mellem EU og briterne om det fremtidige forhold, når Storbritannien ved årsskiftet ikke længere er underlagt EU’s regler – og aftaler.

Det betyder blandt andet, at der fortsat er uvished om, hvilken adgang danske fiskere får til britisk farvand næste år. Hvis forhandlingerne ender uden en aftale – eller en aftale med nye svære vilkår for fiskerne og resten af Danmarks eksporterhverv, får regeringen endnu en svær opgave på bordet op til nytår.

Det er dog ikke det eneste ur, som tikker i Bruxelles. Der er lige nu også tvivl om, hvorvidt det lykkes at få vedtaget aftalen om det nye syvårige EU-budget, der ellers skal træde i kraft 1. januar. Polen og Ungarn blokerer lige nu for den aftale, som det tyske EU-formandskab har indgået med Europa-Parlamentet. Blokeringen sker, fordi landene er utilfredse med, at aftalen om budgettet indeholder en retsstatsmekanisme, som giver EU mulighed for at stoppe udbetalingen af midler til medlemslande, der bryder med eksempelvis retsstatsprincippet.

Læs også: Polen og Ungarn blokerer EU’s milliardstore coronaplan