Tre danskere i Europa-Parlamentets Energiudvalg

EU: De Radikale, Konservative og Socialdemokraterne fik alle plads i Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi. Polske Jerzy Buzek blev formand for udvalget.

Bendt Bendtsen (K) bliver den mest rutinerede dansker i Industri- Forskning- og Energiudvalget.
Bendt Bendtsen (K) bliver den mest rutinerede dansker i Industri- Forskning- og Energiudvalget.
Kasper Kaasgaard

Industri- Forsknings- og Energiudvalget (ITRE) blev sammen med Arbejdsmarkedsudvalget det udvalg i Europa-Parlamentet med flest danske medlemmer, nemlig tre.

Dermed får de danske parlamentarikere god mulighed for at sætte fingeraftryk på EU's klimapolitik.

De tre medlemmer er Morten Helveg Petersen (R), Bendt Bendtsen (K) og Jeppe Kofod (S). Bendt Bendtsen havde også plads i udvalget i sidste periode, mens det i sagens natur er første gang for de nyvalgte Morten Helveg Petersen og Jeppe Kofod.

Morten Helveg Petersen fik ydermere en af de fire næstformandsposter i udvalget. Hans bror, Rasmus Helveg Petersen (R) er samtidig Klima- og Energi- og Bygningsminister i Danmark.

Herudover er Morten Messerschmidt (DF) og Jens Rohde (V) stedfortrædere i udvalget. Morten Messerschmidt er tidligere klima- og energiordfører i folketinget. Med Dansk Folkepartis gode valg fik partiet fire mandater. En af disse er Jørn Dohrmann, som blev medlem af Miljødvalget. Her fik også Margrete Auken (SF) plads.

Formand for Industri- Forskning og Energiudvalget blev den 74-årige polak Jerzy Buzek, som blev valgt til sin anden periode i Europa-Parlamentet. Buzek bestræd også posten som formand for Europa-Parlamentet 2009-2012.

0:000:00