Trods modstand fra landbruget: Regeringen overvejer skærpede klimakrav

GYLLELÆK: Et lækket notat med forslag til regeringens klimaplan viser, at regeringen overvejer skærpede krav til gylleudledning. DF afviser at lægge stemmer til den del af planen. Forslaget møder opbakning fra DN, men landbruget frygter for konkurrenceevnen. 

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Kravet er uomtvisteligt.

Inden 2020 skal Danmark have reduceret sit udslip af ammoniak med 24 procent. Og det er netop det krav, som flere af forslagene i det regeringsnotat, der over sommeren blev lækket til flere medier, retter sig imod.

I ét af forslagene - forslag syv ud af de i alt 20 initiativer rettet mod regeringens kommende klimaplan - anbefales det regeringen at skærpe kravene til landbrugets brug af husdyrsgødning. Det skal ske ved at udvide det nuværende krav om, at gyllespredning ved hjælp af såkaldt nedfældning eller forsuring også skal gælde “øvrige arealer” som eksempelvis kornmarker.

Det skærpede krav til brugen af gylle i landbruget fremføres som en af nøglerne til at leve op til kravet om at nedbringe ammoniakudledningen med 24 procent og dermed indfri det såkaldte NEC-direktiv.

Forslaget vil ifølge notatet sikre, at ammoniakudledningen nedbringes med 25 procent. Samtidig skal forslaget være med til at sikre en forbedring af luftkvaliteten samt bidrage til en forbedring af naturkvaliteten i visse kvælstoffølsomme områder, lyder det i forslaget.

Tiltaget møder opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, der betegner det som “spændende”.

“Der er tommelfinger op til initiativet herfra. Det er den rette vej at gå i forhold til at reducere ammoniakbelastningen,” siger Lisbet Ogstrup, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

DN: Savner beregninger af miljøeffekt 
Der er dog ikke lutter begejstring fra Danmarks Naturfredningsforening. I forslaget nævnes det, at de skærpede krav vil forbedre naturkvaliteten i “visse kvælstoffølsomme områder”, men at det er “vanskeligt” at sætte en egentlig værdi på.

Lisbet Ogstrup savner derfor flere beregninger på, hvor stor en effekt det vil have på selve miljøet og naturen. Og samtidig efterspørger hun større ambitioner for de naturområder, der er særligt følsomme over ammoniakudledningen.

0:000:00