Trods nye EU-forsikringer: Mays skilsmisseaftale bliver afvist igen

BREXIT: Et solidt flertal i det britiske parlament har igen takket nej til Theresa Mays skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien. Backstoppet er stadig problemet.  

Foto: JESSICA TAYLOR Ritzau/Scanpix
Malte Bruhn

BRUXELLES: Anden gang var heller ikke lykkens gang for den konservative britiske premierminister, Theresa May.

Tirsdag aften fik hun endnu et nej fra det britiske underhus til den skilsmisseaftale, der ville have sikret, at Storbritannien 29. marts 2019 kunne forlade EU med en aftale og under ordentlige forhold. 

Nederlaget blev knapt så voldsomt som ved afstemningen i januar. Dengang tabte May med 230 stemmer.

Tirsdag aften stemte 242 af medlemmerne for, mens 391 stemte imod den aftale, som May ellers i ellevte time fik opgraderet med "juridisk bindende tilføjelser." 

Tror stadig på flertal 
Mays tilføjelser skulle minimere risikoen for det – blandt briterne – frygtede backstop, der binder Storbritannien til EU's toldunion, hvis parterne ikke formår at blive enige om en frihandelsaftale og dermed en permanent model for grænsen mellem det britiske Nordirland og EU-landet Irland inden udgangen af 2020.

Parlamentets klare nej vakte stor ærgrelse hos Theresa May.

"Det her er den bedste og eneste mulige aftale. Jeg er opsat på at levere på resultatet af folkeafstemningen. Jeg er overbevist om, at vi gør det bedst ved at forlade EU med en ordentlig aftale, og jeg tror stadig, der findes et flertal for det her i parlamentet," lød det fra en meget hæs premierminister, da hun fik ordet i sekunderne efter offentliggørelsen af resultatet. 

Juncker har sat deadline
Underhusets fortsatte modstand mod Mays aftale betyder, at de britiske parlamentsmedlemmer skal stemme igen onsdag.  

Denne gang skal medlemmerne beslutte sig for, om de vil have et hårdt Brexit uden en aftale, når Storbritannien forlader EU 29. marts.

Bliver det et nej her, skal medlemmerne torsdag stemme om, hvorvidt Storbritannien skal sende en ansøgningen til EU, hvor de beder om at få udskudt den såkaldte Artikel 50, der sender Storbritannien ud af EU.   

I så fald skal den hårdt prøvede premierminister May på ny forsøge at finde en salomonisk Brexit-løsning, der kan accepteres af både underhuset og EU-landenes ledere, der indtil videre har nægtet at flytte så meget som et komma i selve skilsmisseaftalen.

Læs også

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde mandag, at briterne ikke kan få forlænget aftalen til efter 23. maj, medmindre de er klar til at deltage i Europa-Parlamentsvalget, der er sat til mellem 23. maj og 26. maj 2019.

Juncker fortalte også, at briterne ikke får flere indrømmelser i forhold til aftalen. 

"I politik får du nogle gange en anden chance. Det afgørende er, hvad du gør med den. For der kommer ikke en tredje chance. Der kommer ikke yderligere tolkninger af tolkningerne, ingen yderligere forsikringer af forsikringerne," sagde Jean-Claude Juncker mandag aften. 

Juridisk vurdering blev afgørende
Theresa Mays nederlag var ventet.

Det var et afgørende øjeblik, da regeringens øverste juridiske rådgiver, Geoffrey Cox, tirsdag formiddag slog fast, at skilsmisseaftalen – på trods af Mays nye tilføjelser – fortsat risikerer at låse Storbritannien til EU's Toldunion på ubestemt tid i form af backstoppet.

Backstoppet er sat i verden for at sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem britiske Nordirland og EU-landet Irland. En fortsat fredelige relation mellem de to lande er i høj grad er baseret på en usynlig grænse.

Geoffrey Cox vurderede, ligesom da Underhuset stemte nej til skilsmisseaften i januar, at backstoppet ikke kan droppes af Storbritannien alene. Det betyder ifølge Cox, at EU fortsat skal godkende en annullering af backstoppet, hvis det skal stoppes.  

Pointen med Mays tilføjelser til skilsmisseaftalen med EU var ellers at give Storbritannien en juridisk ret til – via et såkaldt tvistløsningspanel – at droppe backstoppet, hvis EU i fremtiden forsøgte at trække tiden ud og gøre modellen permanent.

Men tilføjelserne var altså ikke nok for Theresa Mays konservative, EU-kritiske bagland og hendes nordirske støtteparti, DUP, der igen var med til at ydmyge den premierminister, de selv har været med til at udpege.

Labour havde også på forhånd sagt, at de ville stemme nej til aftalen uanset tilføjelserne. 

"Regeringen er igen blevet nedstemt med et enormt flertal. Og den må nu acceptere, at dens aftale er død og ikke nyder opbakning i parlamentet," sagde Jeremy Corbyn efter afstemningen. 

Der er 16 dage til den 29. marts.

Dokumentation

Hvorfor er der behov for et backstop?
Med Brexit får EU en ny ydre grænse. Den bevæger sig over 500 kilometer mellem Irland og Nordirland – det øverste højre hjørne af den irske ø, som er britisk, og hvor der bor 1,5 millioner mennesker.

Det nordirske grænseområde har været præget af væbnet konflikt i årtier mellem dem, der identificerer sig med den irske regering i syd, og dem, hvis loyalitet ligger i London. Den konflikt blev der lagt låg på med indgåelse af den såkaldte Langfredagsaftale i 1998. Målet med den aftale var at gøre så meget som muligt for at udviske grænsen mellem de to lande, så det blev muligt frit at arbejde, studere, handle, gå til lægen og generelt bevæge sig frit uden at skulle bekende sig til enten den ene eller den anden side.

Både briterne, irerne og EU-siden har bekendtgjort, at de ønsker at beholde grænsen åben, også efter Brexit-dag, for at sikre freden på den delte ø.

Der er dog nogle ufravigelige regler under EU's indre marked og toldunion, som gør, at der ikke frit kan flyde varer og dyr utjekket ind i Unionen.

Målet for parterne er at finde en løsning på det problem i den aftale om et fremtidigt samarbejde, som de skal til at forhandle.

Hvad går backstoppet ud på?
I fald det nu ikke skulle lykkes, har EU-siden – og i særdeleshed irerne – insisteret på, at der blev lavet en ordning, der sikrer, at grænsen forbliver åben, lige meget hvad der sker i forhandlingerne mellem de to sider.

Den løsning kaldes backstoppet. Backstoppet holder hele Storbritannien i et tæt toldsamarbejde med EU, der gør, at de opretholder de samme tariffer mod omverdenen. Det fjerner behovet for toldkontrol. Dertil har briterne sagt ja til at leve op til en række EU-standarder for miljø, arbejdsmiljø og statsstøtte for at undgå forvridning mellem de to markeder.

Samtidig forbliver Nordirland i en stor del af EU's indre markedsregler, så de også lever op til EU's fødevare- og sikkerhedsstandarder. Til gengæld kan deres regler komme til at afvige fra de fremtidige regler i Storbritannien. Derfor kommer der til at være behov for kontroller mellem Storbritannien og Nordirland – senest ved havne og lufthavne, men i nogle tilfælde kan det også ske for eksempel ude på fabriksgulvene.

Begge sider holder fast i, at backstoppet ikke er nogen permanent løsning. Men EU-siden insisterer på, at det skal være i kraft indtil den dag, der findes en anden aftale, som på samme måde overflødiggør kontroller mellem de to lande.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00