Tysk kovending var ikke nok: EU-lande blev ikke enige om ny klimaambition

TOPMØDE: Polen, Ungarn og Tjekkiet blokerede, da EU-cheferne mislykkedes med at blive enige om klimaneutralitet i 2050. “Pinligt, skuffende og enormt bekymrende,” siger Dansk Energi.

Foto: Eric De Mildt/Greenpeace
Malte Bruhn

BRUXELLES: Heller ikke i denne omgang lykkedes det for EU’s 28 stats- og regeringschefer at blive enige om en fælles ambition om at gøre Unionen klimaneutral i 2050.

På et EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften var det Polen, Ungarn, og Tjekkiet, delvist støttet af Estland, der blokerede for en aftale, selvom et meget stort flertal af lande er enige om, at 2050-ambitionen er den helt rigtige vej at gå.

Forud for topmødet i Bruxelles var der ellers kommet vind i sejlene for den gruppe af lande, der gerne ser, at EU i 2050 ikke udleder mere CO2, end de optager.

Det skyldes især, at Tyskland tidligere på ugen hoppede over på ja-holdet.

Fakta
Det har EU-cheferne også besluttet

Strategisk dagsorden:
 
Stats- og regeringscheferne har vedtaget ny strategisk dagsorden, der skal guide EU-institutionernes arbejde de næste fem år. Et af hovedpunkterne i den nye strategi er beskyttelse af borgere, hvilket skal ske med blandt andet styrket grænsekontrol, en ny migrationspolitik og indsats over for grænseoverskridende kriminalitet. Derudover tæller hovedpunkterne: Beskyttelse af de europæiske frihedsrettigheder, en styrkelse af den europæiske økonomi, udbredelse af EU’s interesser og værdier i resten af verden og et grønnere EU, der forsøger at leve op til Paris-aftalen.

Cybersikkerhed
: 
Det er besluttet, at EU skal sikre et fælles forsvar mod cybertrusler samt styrke sit samarbejde med relevante internationale aktører.  

Russiske sanktioner: 
 
EU-cheferne har besluttet at forlænge EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder frem. Det sker fortsat med henvisning til russernes annektering af Krim. Derudover gentager EU sin opfordring til Rusland om at frigive de ukrainske sømænd, der bliver tilbageholdt, efter de er blevet arresteret i Kertjstrædet.

Ved et topmøde i marts var Tyskland ellers bannerfører for den gruppe af lande, der var tilbageholdende med at støtte 2050-ambitionen.

På vej ind til forhandlingen med de andre EU-ledere understregede den tyske kansler, Angela Merkel, den nye kurs ved at erklære sin “udtrykkelige støtte” til ambitionen om, at EU-landene i 2050 ikke må udlede mere CO2, end de optager.

Flere kilder havde ellers forventet, at den tyske kovending ville være det afgørende skub, der skulle til for at få de tilbageholdende østeuropæiske lande til at acceptere aftalen.

Men tre timers forhandlinger og en række kompromisforslag var ikke nok. 

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, siger selv, at han blokerede en aftale for at "beskytte interesserne for polske virksomheder og polske borgere". 

"Som alle ved, er bekæmpelsen af klimaforandringer forbundet med meget store omkostninger og risici for lande, som står midt i en økonomisk omstillingsproces," siger Morawiecki ifølge Politico. 

Fodnotepolitik  
aftaleteksten skriver EU-lederne i stedet, at de vil leve op til Paris-aftalen, der forpligtiger landene at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader.

Som kompensation for nederlaget fremgår det i en fodnote, at et stort flertal af landene mener, at man skal leve op til 2050-ambitionen, hvis man vil leve op til Paris-aftalen.

Den manglende aftale vækker selvsagt skuffelse hos de grønne organisationer.

“Det er en fiasko og dybt uansvarligt, at man ikke laver et nyt, højere EU-mål,” udtaler Wendel Trio, der er direktør i Climate Action Work, der blandt andet repræsenterer Det Økologiske Råd, Folkekirkens Nødhjælp og en række andre grønne og humanitære organisationer.

Samme toner kommer fra Anders Stouge, der er underdirektør i Dansk Energi.

“Mine panderynker er afgrundsdybe. Det er pinligt, skuffende og enormt bekymrende, at de ikke er nået til enighed,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Ska Keller, gruppeformand for Europa-Parlamentets grønne gruppe er også skuffet. 

"Stats- og regeringscheferne har ignoreret behovet for handling, og igen har de sat vores fremtid over styr. De beskytter industriens interesser, og deres egen magt ser ud til at være mere vigtig," siger hun ifølge Financial Times.  

Splittet i New York  
Punktet om et klimaneutralt Europa har stået på EU-chefernes to-do-liste, siden EU-Kommissionen i november kom med et udspil, der viser, hvordan EU-landene kan blive klimaneutrale i 2050.

Ifølge Kommissionen vil initiativerne i udspillet være nok til at indfri Paris-aftalens ambition om at holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader.

Klimadagsordenen har i de senere måneder været ekstra prekær for EU-lederne, da de til september skal mødes med resten af verdenslederne til et stort anlagt topmøde om klimaforandringer i FN-bygningen i New York.

Flertallet i Det Europæiske Råd og FN-generalsekretær António Guterres havde håbet på, at EU-lederne kunne tage til New York med en fælles ambitiøs klimaaftale, der kunne inspirere og danne mode i resten af verden.

I et brev til Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, skriver Guterres, at EU skal bruge mødet til at ”annoncere sine visioner for en blomstrende, moderne, konkurrencedygtig og CO2-neutral økonomi i 2050”.

Alt tyder dog på, at den mulighed nu er forpasset.

Eller som en EU-diplomat formulerede det, da resultatet stod klart:

“Det kan godt være, at man har skrevet noget i en fodnote, men man kan ikke tage til FN og sige, at vi repræsenterer 28 lande, men at vi kun er 24, der er enige.”

Dokumentation

At være klimaneutral betyder, at man ikke udleder mere CO2, end man optager. 

EU vedtog i 2014 en række klimamål for 2030: 

- En reduktion af drivhusgasser på mindst 40 procent (ud fra 1990-niveauet)

- Mindst 32 procent vedvarende energi

- Mindst 32,5 procents forbedring inden for energieffektivitet. 

Kilde: EU-Kommisionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

António Guterres

Generalsekretær, FN, fhv. portugisisk premierminister
fysik og el-ingeniørvidenskab (Instituto Superior Técnico i Lissabon)

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

0:000:00