Underligt øf over CO2-kvoter

Af Charlotte Søndergren
Afdelingschef i Dansk Energi

Den politisk ønskede grønne omstilling er en investering. Det skal give afkast ved, at vi opfylder de politiske forpligtigelser og målsætninger ved, at vi omstiller vores samfund til fremtidens energiforsyning og ved, at der åbnes for en række eksportmuligheder for danske virksomheder. Det koster penge. Sådan er det. 

L&F's tøven undrer
Erhvervslivet - både DI, Landbrug & Fødevarer (L&F) og Dansk Energi - står bag det brede energiforlig, som blev lagt frem i marts 2012. Det skete med åben pande, fordi de politiske partier havde ramt et kompromis, hvor fordelene vejer tungere end ulemperne. Landbruget glædede sig dengang over de nye massive tilskud til biogas, hvilket kan give mening i eksempelvis den tunge transport. 

I marts 2012 kaldt L&F's administrerende direktør aftalen for "et vigtigt signal om, at produktionsvirksomheder har en fremtid i Danmark". Der er længder til forskel fra den retorik og til det, som Søren Korsholm fra L&F den 11. marts bruger i Børsen.

Her bekymrer han sig over EU-Kommissionens forslag til at øge markedsprisen på CO2-kvoter - såkaldt backloading. Det tiltag skaber ellers mere lige konkurrence og udligner investeringerne i den grønne omstilling EU-landene imellem. Det er også et tiltag, som Miljøøkonomisk Råd anerkender, selv om de - ganske fornuftigt - påpeger, at det er de langsigtede mål, som er centrale.

Dansk Energi bakker op om forslaget
Dansk Energi bakker helt op om regeringen og Kommissionens ønske om et velfungerende CO2-kvotemarked. Det er den økonomisk optimale måde at fremme den grønne omstilling på. Alternativet er nationale støtteordninger finansieret ved danske særskatter, som vil ramme danske virksomheder.

Dansk Energi bakker helt op om regeringen og Kommissionens ønske om et velfungerende CO2-kvotemarked. Det er den økonomisk optimale måde at fremme den grønne omstilling på.

Charlotte Søndergren
Afdelingschef i Dansk Energi

Bidrager gerne til at tænke i løsninger
Derfor undrer det mig, at L&F nu øffer over, at Kommissionen vil give et tiltrængt løft til kvoteprisen. Den aktuelle kvotepris - backloading eller ej - er markant lavere end forudsat i energiforliget. Derfor er energi- og klimapolitikkens omkostninger alt inklusive lavere nu end forventet for danske virksomheder set i forhold til energiforliget, som L&F jo støtter. Alligevel fokuserer L&F ensidigt på PSO-afgifterne, som stiger. 

Hvis L&F oprigtigt vil nedbringe PSO'en, skal der kigges på de dyreste teknologier. Her springer biogas vel i øjnene? Når det gælder biogas, har L&F hele tiden ønsket flere tilskudskroner, uanset at det er dyrt. "Det er både godt og fornuftigt, at regeringen giver afregningen af biogas et løft," som Axelborg udtrykte det i marts 2012.

Jeg undrer mig over, at L&F's fokus på PSO ikke ledsages af et ønske om at få udgifterne til biogas ned i niveau med andre - langt mere effektive - former for vedvarende energi. 

Det sagt, så er der heldigvis mange ting, som vi er enige om. I de aktuelle vækstforhandlinger har både L&F, DI, fagforeninger og Dansk Energi efterlyst en modernisering af NOx-afgiften, som vil skabe vækst i de energitunge virksomheder. Tilsvarende er vi enige om, at den grønne omstilling skal finde sted, og at en reform af PSO-systemet er en mulighed. Vi bidrager meget gerne til at tænke i løsninger.