Ungdomsdelegater: Valgets klimasucces bliver først afgjort, når Mette Frederiksen præsenterer et regeringsgrundlag

DEBAT: Selvom der aldrig har været så mange grønne slips til valgdebatterne og så mange nye klimaløfter, så kommer det lange seje træk for klimaet først nu, skriver Nilly Taheri og Monika Skadborg.

Af Nilly Taheri og Monika Skadborg 
Begge er ungdomsdelegater til FN, mens Monika Skadborg også er formand for Ungeklimarådet 

Blev valget en klimasucces? 

Man kan i hvert fald sige, at Pia Kjærsgaard blev så presset, at hun både formåede at svine 16-årige Greta Thunberg til og kalde klimabekymrede danskere for tosser. 

Liberal Alliance, som indtil for nylig dårligt anerkendte menneskeskabte klimaforandringer, mistede deres coolness blandt ungdommen, og partierne snublede nærmest over hinanden i valgkampen for at få lov at øge sine ambitioner mest muligt.  

Aldrig har der været så mange grønne slips til valgdebatterne og så mange nye klima-løfter fra næsten alle ender af det politiske landskab.  

Det ligner næsten, at politikerne tager det alvorligt, når målinger viser, at klima er øverst på listen over danskernes bekymringer, både nationalt og til EU-valget. Så vi støder nok ikke nogen ved at sige, at klimadagsorden har fyldt mere i denne valgkamp end nogensinde før.  

Succesen kan ikke måles endnu 
Men vi må også være ærlige og sige, at det vil være en alt for forsimplet slutning, at det er klimaet, som har været skyld i DF’s og LA’s nedsmeltning, for det ved vi ikke med sikkerhed.  
Vi har i hvert fald ikke spurgt deres bortløbne vælgere.

Det er også meget godt lige at huske på, at politikerne jo siger mange flotte ting i en valgkamp. Ja, de tropper ligefrem op til klimamarch i øst og vest og lyder som nogen, der ikke selv har været med til at bremse klimakampen de sidste 30 år.  

Men når stemmerne er talte, så er det jo set før, at de flotte ord ikke bliver forvandlet til handling. Derfor kan klimasuccesen jo reelt ikke måles, før Mette Frederiksen kommer ud af forhandlingslokalet med et regeringsgrundlag, som opfylder alle de flotte ord i valgkampen.  

Skal leve op til vores internationale ansvar 
Det er en "bunden opgave" at reducere drivhudsgasudledningerne yderligere, har hun udtalt.  
Så vi venter i spænding på, om det nu også ender med at være tilstrækkeligt til at leve op til vores internationale ansvar. Skal vi ind på et spor, hvor der ikke efterlades en kæmpe klimaregning til næste generation?

Vi, der regner med at være skatteborgere i 2050 og skulle leve med konsekvenserne, venter i spænding.  

Lige så lidt som man kan konkludere, at DF’s vælgersmæk udelukkende skyldes ”klimatosser”, lige så lidt kan man sige, at nogle danskerne ikke kræver klimahandling, fordi de har stemt på Socialdemokratiet eller Venstre.  

Vi skal se hverdagspolitikken i øjnene 
Selvfølgelig kan man stemme på andre partier end Alternativet og Enhedslisten og stadig være glødende klima-aktivist.  

For vi bliver nødt til at se hverdagspolitikken i øjnene og forstå, at danskerne også stemmer for andre ting end klimaet. Nogle stemmer for gode pædagoger til deres børn, nogle stemmer for mere personale på sygehusene, nogle stemmer for lavere skatter, og nogle stemmer for grænsebomme. 

Alt det kan sagtens forenes med at stemme for klimaet, men kampen ligger i at bruge sin stemmemagt til at få alle partier med på det rette spor. Klimakampen er ikke en rød kamp eller en blå kamp. Den kræver, at alle på tværs af ideologier ser problemets alvor i øjnene og handler derefter.  

En folkesag 
Derfor mener vi, at svaret på, om valget var en klimasucces − indtil videre − skal findes et andet sted.  

Når en klimamarch kan få op mod 30.000 mennesker, som stemmer på vidt forskellige partier, på gaden i København og tusinder flere rundt i hele landet, så kan man simpelthen ikke ignorere, at klimaet er blevet en folkesag.  

Når over 60.000 danskere har skrevet under på at stille krav om en bindende klimalov, så er det et bevis på, at hvis vi bare er nok, der går sammen om en sag, så kan vi faktisk tvinge politikerne til at forholde sig til det, vi bekymrer os om.  

Det lange seje træk 
Men vi er kun halvvejs i mål.  

Vi har tvunget politikerne til at forholde sig til klimaet og til at løfte deres ambitioner. Der er ikke en partileder i det her land, som ikke har haft enten en insisterende klima-aktivist eller dygtig journalist på nakken, som har krævet svar på partiets klimapolitik. 

Unge mennesker er strømmet både ud på gaderne og ind i stemmeboksene med et krav om, at vi ikke bliver efterladt med en stor klimagæld. Klimaet er rykket med ind i den kommende regerings forhandlingslokale; nu kommer det lange, hårde stræk for os.  

Hold fast i momentum 
Det er svært at holde momentum omkring en dagsorden i så lang tid, som vi allerede har gjort, når det kommer til klimaet. Men vi bliver nødt til at holde fast nu. 

For politikerne skal mærke, at selvom de er gemt væk i et forhandlingslokale bag de tykke mure på Christiansborg, så er vi tusinder af unge, der har noteret alt det, de har sagt i valgkampen.  

Og vi er klar til at komme efter dem, hvis ikke de holder, hvad de lover. Klimakampen er for vigtig til at drage konklusioner allerede nu, for vi er kun lige begyndt. 

Forrige artikel Folkemødet debatterer: Skal Danmark have en grøn grundlov? Folkemødet debatterer: Skal Danmark have en grøn grundlov? Næste artikel Flypersonale: Støt vores grønne ambitioner frem for at straffe dem Flypersonale: Støt vores grønne ambitioner frem for at straffe dem