Ungdomsdelegater: Klima-afgifter er socialt retfærdige

Af Monika Skadborg og Nilly Taheri
Formand for Ungeklimarådet og ungdomsdelegerede til FN's klimaforhandlinger 

Lad os gøre det klart med det samme: Den fremskredne globale opvarmning kræver væsentlige ændringer i vores forbrug. Punktum færdig.

Tal fra den grønne tænketank Concito viser, at hver dansker udleder 17 ton CO2 i atmosfæren hvert år. Til sammenligning er verdensgennemsnittet otte ton CO2 per person, og fremskrivninger fra FN’s klimaråd (IPCC) siger, at hver borger i verden maksimalt må udlede omkring to tons CO2 i 2050, hvis selvforstærkende klimaforandringer skal undgås.

Så ja, det bør stå soleklart, at danskernes forbrugsmønster kræver en moderat tur gennem forandringsmaskinen.

Nogle modstandere mod klimarelaterede afgifter på vores forbrug vil sige, at sådanne afgifter er socialt uretfærdige, fordi de skubber varerne for langt væk fra de fleste danskeres rækkevidde, men lader de rige fortsætte deres klimasynderfest uden problem.

Det er i vores øjne en legitim og sympatisk anke mod afgifterne, men desværre er det også udtryk for, at man er klar til at lade en kortsigtet tilfredshedsfølelse stå i vejen for en langsigtet løsning på den største trussel mod menneskeheden.

Det er klart, at vi ikke kan gå fra at have verdens højeste klimaaftryk til forhåbentligt at nærme os gennemsnittet, uden at vi hver især kommer til at opleve nogle ændringer i vores eget liv.

Monika Skadborg og Nilly Taheri
Formand for Ungeklimarådet og ungdomsdelegerede til FN's klimaforhandlinger 

Vores klimaaftryk er blandt de højeste i verden, og derfor kan der ikke være nogen tvivl om, at vi skal have det aftryk ned.

Muligt og nødvendigt med afgifter
Kan det gøres, uden at vi alle sammen kommer til at mærke det bare en lillebitte smule? Nej.

Det er klart, at vi ikke kan gå fra at have et verdens højeste klimaaftryk til forhåbentligt at nærme os gennemsnittet, uden at vi hver især kommer til at opleve nogle ændringer i vores eget liv. Men er det det samme, som at det ikke er socialt retfærdigt? Næppe.

Det er vores klare overbevisning, at det er muligt, og nødvendigt, at indføre afgifter på drivhusgasudledninger på en måde, der ikke er socialt skæv.

For det første kan man tilbageføre indtægterne fra afgifterne til befolkningen gennem en grøn check, der kan indrettes således, at den ophæver den potentielle sociale slagside af afgifter. Alt efter hvordan man indretter modellen, kan den endda bidrage til at modarbejde social ulighed.

Både globalt og i Danmark er det nemlig de mest velhavende, der bruger den største andel af CO2-budgettet. Man fristes til at sige, at det kun er retfærdigt, at de, der sviner mest, betaler en større del af regningen.  

For det andet kan en prisstigning som følge af klimaafgifter på de største klimasyndere såsom oksekødet modsvares af tilsvarende mindre afgifter på eksempelvis grøntsager og kornprodukter.

Ingen straf
Det handler simpelthen om at lade det klimavenlige valg være det oplagte og nemme. Det er essentielt, for selvom en livsstilsændring på papiret kan se enkel og logisk ud, så er det vigtigt at anerkende, at den kan have følelsesmæssige indvirkninger på de mennesker, som skal udøve den. Følesen af at have lyst til at gøre noget, man ikke må, kender vi vist alle sammen.

Derfor hænger klimaafgifterne også sammen med, at vi investerer massivt i at udvikle nye, bedre og bæredygtige alternativer til de forbrugsvarer, som pålægges klimaafgifter. Det betyder ikke, at vi allesammen skal tvinges til at guffe veganske kødalternativer til alle måltider – ro på – men det betyder, at vi skal skabe et så stort økonomisk og kvalitetsmæssigt incitament til klimavenlige produkter, at folk ikke føler det som en ’’straf’’ at skifte oksekødet ud med noget andet et par gange om ugen.

Med den tilgang er det svært at se, hvordan det skulle være socialt uretfærdigt med klimarelaterede afgifter på vores forbrugsvarer.

Helt ærligt, hvad er alternativet? Hvis man er enig i, at vores klimaaftryk simpelthen er for højt, hvordan foreslår man så, at vi skal bringe det ned, hvis ikke der må være bare små ændringer i vores måde at leve på?