Ungeklimarådets EU-udspil: EU skal være klimaneutralt i 2045

UDSPIL: Alle lande kan gøre noget for klimaet, men mange af udfordringerne kender ikke landegrænser. Derfor skal EU på banen og bør sætte mål om klimaneutralitet i 2045, lyder det fra Ungeklimarådet i et nyt udspil.

Af Ungeklimarådet

Hvorfor er det vigtigt for EU at tackle klimaforandringerne? Kommissionen har regnet på det og konkluderet, at det allerdyreste, vi kan gøre, er at gøre ingenting. Hvis vi ikke reducerer udledningerne, kommer klimaforandringerne til at koste os to procent af EU’s sammenlagte bruttonationalprodukter.

Alene oversvømmelser kommer til at koste en trillion euro inden for dette århundrede. Antallet af europæere, der er berørt af vejrrelaterede katastrofer, vil stige fra hver tyvende til to tredjedele af befolkningen, og antallet af dødsfald grundet ekstremt vejr vil stige til over 150.000 mennesker om året.

De økonomiske og menneskelige fordele ved en hurtig grøn omstilling er klare. Hvert land kan gøre noget, men mange af udfordringerne kræver fælles løsninger.

I dette udspil præsenterer Ungeklimarådet vores bud på, hvad der skal gøres for klimaet på EU-niveau.

1. EU’s strategi skal sætte mål om klimaneutralitet i 2045 med ambitiøse bindende delmål
At opnå det nødvendige ambitionsniveau om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader kræver ifølge IPCC, at hele verden bliver klimaneutral i 2050.

Dette betyder, at regioner som EU, der har de nødvendige midler og den nødvendige innovationskraft, bliver nødt til at omstille sig hurtigere end gennemsnittet for at inspirere og hjælpe andre lande med omstillingen.

Derfor anbefaler vi, at EU sætter sig et politisk mål om at blive klimaneutralt i 2045. Dette bør suppleres af bindende reduktionsmål for 2030, 2035 og 2040, som sætter den grønne omstilling tidligt i gang frem for at håbe, at omstillingen vil kunne accelerere i senere år.

2. Indtænk klima i al lovgivning
Det ville være utænkeligt at foretage en politisk beslutning i EU uden at vurdere de økonomiske konsekvenser. Grundet klimakrisens alvorlige menneskelige og økonomiske konsekvenser er det lige så uansvarligt at træffe politiske beslutninger uden at vurdere konsekvenserne for klimaet.

Ungeklimarådet foreslår, at der indføres et integrationsprincip, hvor klimabelastningen tænkes ind som et tungtvejende hensyn på tværs af al lovgivning.

3. Inddrag unge i al klimapolitik: nationalt, europæisk og globalt
Det er unge, der skal leve med konsekvenserne af nutidens klimapolitik. Unge er en drivkraft i at kræve ansvarlig handling på klimaområdet og i at skabe folkelig opbakning til grøn omstilling.

Vi foreslår derfor, at der oprettes ungeklimaråd i alle EU-lande, at alle lande tager ungdomsdelegater med i deres delegationer til de internationale klimaforhandlinger, og at der indføres unge-reviews af klimapolitikken både på EU-niveau og i landenes egne bidrag til at opnå EU’s forpligtelser under Paris-aftalen.

Danmark har allerede taget vigtige skridt i denne retning, og vi kan bruge EU til at dele good practice for ungeinddragelse i klimapolitikken på tværs af lande.

4. Gør drivhusgasudledninger dyre nok til at modsvare de negative eksternaliteter, og indfør klimatold
EU har allerede en pris på udledning af CO2 i nogle sektorer gennem CO2-kvotesystemet. Men prisen på at udlede drivhusgasser er ikke beregnet efter de negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Derfor anbefaler vi, at CO2-kvotesystemet udvides til at dække alle typer drivhusgasudledninger i alle sektorer, og at prisen på udledningerne sættes op til at modsvare de negative eksternaliteter efter forureneren betaler-princippet.

Dette vil føre til en prisstigning på at producere varer, der er mere klimabelastende end andre. Da virksomhederne sandsynligvis kommer til at overføre noget af denne prisstigning til kunderne, anbefaler vi, at indkomsten fra afgifterne tilbageføres til befolkningen gennem en grøn check, hvorved tiltaget undgår at få social slagside. Til inspiration kan man se på det canadiske eksempel.

For at mindske risikoen for, at de varer, der bliver dyrere af denne afgift, bliver erstattet af billigere, mindre klimavenlige varer fra udlandet, bør EU indføre en klimatold. Dette kan også give et incitament til, at virksomheder uden for EU’s grænser sparer mere på drivhusgasserne i deres produktionsmetoder, da EU er en stor importør af klimabelastende varer globalt set.

5. Implementer Paris-aftalen uden double counting
EU er part i Paris-aftalen på vegne af alle medlemslande og repræsenterer en region med et højt klimaaftryk per person. Det giver et ansvar for at sikre en fair og effektiv implementering af aftalen.

Særligt skal EU tage ansvar for at undgå, at drivhusgasreduktioner kan tælles dobbelt i landes regnskaber − hvis Sverige betaler for at få plantet skov i Brasilien, må det ikke både tælles som Sveriges og Brasiliens reduktion af klimabelastningen.

Derudover skal EU arbejde for, at der indføres sanktioner imod de lande, der ikke lever op til deres forpligtelser i Paris-aftalen. Erfaringerne fra Montreal-protokollen om udfasning af gasser, der er skadelige for ozonlaget, viser nemlig, at trusler om sanktioner mod lande, der ikke lever op til aftalen, var et væsentligt element i at opnå aftalens mål.

6. Stop støtten til de mest klimabelastende landbrug, og plant mere skov
Landbrugsstøtten er en kerneydelse af EU, der skulle sørge for at sikre en prisstøtte til landbruget. Der er allerede i dag nogle miljøkrav for at kunne modtage noget af støtten, men disse krav skal være strengere.

Ungeklimarådet anbefaler derfor, at den såkaldte “grøn pulje” over tid bliver en langt større del af den samlede støtte med dertilhørende større krav.

Der anbefales også, at produktionen af mad- og drikkevarer, hvor drivhusgasudledning og vandbehovet er uansvarligt, ikke bliver støttet fra 2035.

På nuværende tidspunkt indregnes forbruget af importeret soja ikke i opgørelserne af landbrugets CO2-aftryk. Dette er problematisk, da sojaproduktion har en høj belastning på klima og miljø og medfører skovrydning. Derfor bør forbruget af importeret soja og andre importerede varer indregnes i landbrugets CO2-aftryk for at give incitament til at finde mere bæredygtige løsninger.

Beplantning af skov er en af de mest effektive måder at fjerne CO2 fra atmosfæren. Effektivitet af denne beplantning varierer dog markant, og der er derfor behov for at optimere, således at de mest oplagte områder kan blive udnyttet på tværs af EU.

Vi anbefaler derfor, at alle EU-lande aktivt går ind og samarbejder i beplantningen af træer på tværs af grænser. Et internationalt eksempel på det er Canadas National Greening Program. 

7. Stil skærpede krav for luft og støj til gavn for klimaet og folkesundheden
Af sundhedsmæssige årsager anbefaler Ungeklimarådet, at EU stiller skærpede krav til, hvor meget luftforurening og støj befolkningen må udsættes for. Det gælder især i de større byer, hvor der allerede kan ses en socioøkonomisk gevinst ved at forbyde adgang for personbiler.

Af samme årsag foreslår vi, at salg af brændeovne forbydes fra 2030 grundet deres store luftforurening.

8. Elektrificer bilerne, forbedr tognettet, og beskat flyene
Transport er ét af de områder, hvor EU-lovgivning har størst betydning. Det er også et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen klar plan for grøn omstilling − i hvert fald når det handler om tung transport, skibs- og luftfart.

Af denne årsag er det væsentligt, at EU arbejder for at gøre transportsektoren så klimavenlig som muligt.

Elektrificeringen af let- og kortdistancetransport er af stor betydning, da det udgør den væsentligste del af udledningerne. For at hjælpe dette på vej anbefaler vi, at biler, der kører på fossilt brændstof, ikke sælges længere efter 2030.

Et nødvendigt skridt for dette er en udbygning af infrastruktur til at oplade elbiler, således at manglende ladestandere ikke afskrækker forbrugerne fra at overgå til dette alternativ så hurtigt som muligt. Udviklingen i elbilteknologi går så hurtigt, at nogle regner med, at de vil være konkurrencedygtige med fossilbiler inden 2025, uden subsidier.

For at fremskynde alternativer til fossilt brændstof inden for den tunge transport anbefaler vi, at der sættes strenge og stigende krav til godstransport målt på udledning af drivhusgasser per transporteret ton.

Luftfart er en industri, som med høj sandsynlighed ikke kan blive helt klimaneutral inden 2050. Det betyder, at der skal satses på at mindske antal flyrejser så meget som muligt ved at give alternativer, som for eksempel en udbygning af højhastighedstognettet, ligesom man har set i Kina.

Det betyder også, at der skal stilles krav om, at fly skal bruge klimaneutralt brændstof i så stort omfang som muligt, og at der skal kompenseres for de udledninger, der er tilbage. Dette kan allerede gøres i dag uden at påvirke jobs eller væksten negativt.

På nuværende tidspunkt tæller international transport ikke med i nogen landes CO2-beregninger. For at give et incitament til at nedbringe emissionerne fra international transport bør alle afgange fra EU's lufthavne tælles med i opgørelserne. Derudover kan der indføres fælles afgifter på kerosin og flybilletter på tværs af EU samt stilles krav om, at flybrændstof iblandes en vis procentdel CO2-neutralt brændstof.

9. EU skal intensivere en reduktion af udledninger fra shipping-sektoren
På globalt plan udgør rederiernes udslip 2,5 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. EU-Kommissionen forventer, at det vil stige til fem procent i 2050 på grund af en voksende verdensøkonomi og større international samhandel

Denne stigning sker, på trods af at der allerede findes teknologier, der kan reducere CO2-udslippet fra skibe med 75 procent. EU er i en unik situation til at bidrage til udviklingen inden for fremtidens grønne rederier, idet fire af de største rederier, med en samlet markedsandel på 42 procent, har hovedsæde inden for Europas grænser.

EU skal skabe de økonomiske og lovmæssige rammer, der tillader/tvinger rederivirksomhederne til at omstrukturere og investere i grønne løsninger.

Danmark har et nationalt ansvar i at lede denne indsats, idet verdens største rederi inden for shipping er Mærsk. Derfor skal Danmark støtte det arbejde, der allerede er undervejs i EU, samt skubbe på for en reel og handlekraftig lovgivning.

10. Fælles energistrategi og fælles energinet, så vi kan dele den grønne energi
Der er på det europæiske kontinent store muligheder for differentieret vedvarende energiproduktion. Når de fossile kraftværker udfases, skal den vedvarende energi kunne levere en stabil energiforsyning. Et middel til at sikre dette er gennem samhandel. For at fremme dette skal EU finansielt støtte udbygningen af et transeuropæisk højspændingsnetværk, der kan facilitetere køb og salg af strøm over landegrænserne.

Samtidig skal den digitale infrastruktur til køb og salg  af strømmen udbredes. En kilde til inspiration er det nordiske NordPool, der styrer handlen med el i Nordeuropa.

For at dette kan fungere, skal de sydeuropæiske forsyningsnetværk forbedres i takt med, at de udvides. Et fælles europæisk forsyningssystem vil øge værdien af fremtidige investeringer i nationale regioner, fordi overskydende strøm sælges til de europæiske naboer.

11. Stop fossil energiproduktion i 2035
I dag er det kun lidt over 15 procent af energiforbruget, der kommer fra vedvarende kilder. Om nogle få år vil sol- og vindenergi være gennemsnitligt billigere alternativer end eksisterende fossile brændstoffer.

På grund af de åbenlyse klima- og økonomiske gevinster vil enhver investering i fossilt brændstof være uansvarligt. Derfor anbefaler Ungeklimarådet, at man ikke producerer energi fra fossilt brændstof fra 2035. Denne målsætning bør holdes for øje i beslutninger om infrastruktur allerede fra i dag.

11. Forskning og teknisk udvikling
Redskaberne til klimaneutralitet findes allerede, men nye og bedre redskaber vil stadig være velkomne til at øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Af denne årsag, og fordi EU-midler spiller så stor en rolle i forskning, er det vigtigt, at der kommer endnu mere fokus på forskning i den grønne omstilling og klimavenlige teknologier, og at samarbejdet mellem landene bliver styrket.

Elektrificering af samfundet betyder, at der vil skulle investeres mere i lagringsteknologier samt produktion af klimaneutralt brændstof såsom electrofuels. Carbon-Capture-and-Storage-teknologier skal også udforskes, da disse bliver nødvendige for at være klimaneutrale i 2050.

De forventede konsekvenser af vores udledninger indtil 2050 er store, og der skal derfor også forskes i de redskaber, samfundet skal bruge for at tilpasse sig til de nye realiteter.

12. Udviklingbistand
Fordi EU har et bedre udgangspunkt end udviklingslande for at nå Paris-aftalens mål, er det vigtigt, at vores udviklingsbistand også støtter den grønne omstilling.

Derfor anbefaler Ungeklimarådet, at investeringer i projekter, der har med fossilt brændstof at gøre, forbydes, samt at konsekvenserne for klimaet beregnes, når EU støtter projekter i udlandet.

Forrige artikel V-borgmester: Spild ikke klimakrudtet på socialistisk forbudstankegang V-borgmester: Spild ikke klimakrudtet på socialistisk forbudstankegang Næste artikel Nikolaj Villumsen: EU skal samle sin klimaregning op Nikolaj Villumsen: EU skal samle sin klimaregning op
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Energiens Folkemøde, DI-topmøde og valget af en ny Venstre-formand, der ventes at blive en tidligere miljø- og fødevareminister. Det er nogle af højdepunkterne i denne uges grønne overblik.