Unicef og klimaaktivist: Sårbare børn lider under tidligere generationers klimasvigt

De 33 lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne, står selv for bare ni procent af den samlede globale CO2-udledning, mens verdens 10 mest udledende nationer står for næsten 70 procent.

Det er udtryk for en afgrundsdyb uretfærdighed, som vi er nødt til at rette op på, inden børn og unge fra de hårdest ramte steder i verden drukner i klimapassivitet.

Det er børn og unge, der skal leve med konsekvenserne af de skader, vi forvolder i verden lige nu.

Tungt ansvar hos COP-deltagere

Derfor burde børn og unges stemmer fylde langt mere på topmødet, end de gør. Både på talerstolen og som omdrejningspunkt i forhandlingerne.

Vi har brug for de unge til at presse verdens ledere til at tage ansvar for deres historiske klimagæld. Men tårnhøje hotelpriser i Egyptens ørken og den sikkerhedsrisiko, det kan indebære at tale op imod magthavere og industrien, udelukker unge fra at deltage i klimaforhandlingerne. Særligt går det ud over repræsentanter fra de fattigste dele af verden.

COP27 kan kritiseres for mange ting, men det er det eneste forum, vi har, for international klimadialog, og derfor bærer vi, der er så privilegerede at være til stede, et tungt ansvar

Susanne Dahl og Selma De Montgomery
Hhv. generalsekretær, Unicef og klimaaktivist

COP27 kan kritiseres for mange ting, men det er det eneste forum, vi har, for international klimadialog, og derfor bærer vi, der er så privilegerede at være til stede, et tungt ansvar.

Sammen opfordrer vi verdens ledere til at træffe omgående beslutninger. Det gælder både finansiering til at tilpasse og fremtidssikre samfund mod klimaforandringer.

Vi skal sikre børn og unge et liv, hvor de kan gå i skole og uddanne sig, hvor de kan spise sig mætte hver dag, og hvor de kan få behandling, hvis de bliver syge.

Sidste år blev verdens rige lande enige om at fordoble støtten til klimatilpasning til 40 mia. dollars om året inden 2025. Det er fint – men det er afgørende, at de på COP27 desuden fremlægger en troværdig køreplan for, hvordan de vil indfri dette løfte, og at de genbekræfter, at målet fortsat er 300 mia. dollar om året til klimatilpasning inden 2030.

Foruden klimatilpasning opfordrer vi også verdens ledere til at finde penge til erstatning for de skader, som klimaforandringerne har været skyld i – og som det ikke længere er muligt at rette op på.

Vi har nølet for længe, det er tid til at handle.