Kristian Jensen angriber Socialdemokratiet: I oversælger jeres klimafond

KLIMAKAMP: Finansminister Kristian Jensen kritiserer Socialdemokratiet for at oversælge partiets grønne fremtidsfond ved at skjule mulige udgifter. Tre økonomer understreger, at fonden vil belaste statskassen, men vurderer, den godt kan blive en god investering alligevel.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Socialdemokratiet oversælger deres grønne fremtidsfond, når partiet i deres klimaudspil skriver, at den 20 milliarder store kapitalindsprøjtning, som fonden skal tilføres, ikke vil påvirke statskassen.

Hvis fonden viser sig som en billig måde at reducere klimabelastningen, er der ikke noget økonomisk tab samlet set.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Økonomiprofessor, Københavns Universitet

Sådan lyder kritikken fra Venstres finansminister Kristian Jensen.

Fakta
Socialdemokratiets grønne fremtidsfond
"Fondens formål er først og fremmest at investere i banebrydende grønne projekter, som kan modvirke katastrofale ændringer af klimaforandringerne og sikre en mere bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer. 

Konkret får fonden til opgave at støtte udviklingen af de nye teknologier og virksomheder, der kan knække koden til følgende fire verdensomspændende udfordringer: Mere grøn energi, lagring og bedre anvendelse af energi, vandknaphed og fødevareproduktion.

Finansiering: 
Den grønne fremtidsfond vil være ejet af den danske stat, som indskyder 20 milliarder kroner i fonden som grundkapital. 

Fonden skal være politisk uafhængig og operere på markedsvilkår, hvor den med tiden forventes at generere et afkast, der helt eller delvist udbetales som udbytte. 

Det statslige kapitalindskud er derfor en finansiel transaktion, der ikke påvirker den offentlige saldo. På samme måde som det f.eks. også er tilfældet med statslige kapitaloverførsler til Vækstfonden. 

Den grønne fremtidsfond er en investering i fremtiden, som potentielt kan give store indtægter til Danmark og statskassen. Fonden vil derfor ikke kun skabe fundamentet for fremtidens grønne teknologier og bidrage til at løse verdens allerstørste udfordringer. Den vil også være en god forretning for Danmark."

Kilde: - Fakta fra Socialdemokratiet - udspillet "Danmark skal igen være en grøn stormagt"

”Socialdemokratiet har en eller anden mani med, at hvis man bare laver statslige udlån, så har det ikke nogen påvirkning,” siger Kristian Jensen og fortsætter:

”Jeg kan sagtens se fornuften i at etablere en klimafond. Man skal bare finde en finansiering, der er holdbar og lade være med at tro, at det er noget, man kan få til at vokse frem ved bare at låne fra statskassen. Det har også en omkostning at låne fra statskassen, og det skal frem i lyset.”

Socialdemokratiets grønne fremtidsfond skal efter planen tilføres 20 milliarder i grundkapital.

De penge skal bruges til ”banebrydende” investeringer i teknologiske løsninger, der kan modvirke klimaudfordringerne, finde på nye løsninger til energilagring og udvikle en bæredygtig fødevareproduktion.

”Der må forventes tab”
I udspillet forklarer partiet, at kapitalindsprøjtningen ikke vil påvirke statskassen.

Den politisk uafhængige fond skal indrettes sådan, at staten skyder 20 milliarder ind som grundkapital, som der forventes at generere et økonomisk udbytte til statskassen over tid.

Kapitalindsprøjtningen vil dermed ikke påvirke den offentlige saldo, lyder det i Socialdemokratiets udspil.

0:000:00