Debat

V-borgmester: Langt flere ladestandere skal få 60.000 elbiler til København

DEBAT: En bedre ladeinfrastruktur skal få København til at tage sin andel af Venstres ønskede million elbiler på landsplan om 10 år. Opgaven skal løses med bredt samarbejde, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).  

Der er i år blevet sat 41 ladestandere op i Københavns Kommune, så der nu er i alt 323 standere i kommunen, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Der er i år blevet sat 41 ladestandere op i Københavns Kommune, så der nu er i alt 323 standere i kommunen, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Københavns Kommune er nødt til at sætte sig med ind ved arbejdsbordet og for alvor skyde opgaven i gang. Og dér vil Venstre i København kæmpe for at få os med ind.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune

Venstre vil sammen med Radikale Venstre og Konservative have en million elbiler på vejene i hele landet om 10 år. En hurtig hovedregning fra min side siger, at det vil betyde 60.000 elbiler i København, da byen står for cirka 6 procent af den danske bilpark.

I dag er der indregistreret 2.167 elbiler i Københavns Kommune. Der er altså et godt stykke op til de 60.000 elbiler. Og hvordan når vi så derop? Christiansborg skal dreje på de store håndtag i form af især ændrede afgifter og mulige tilskud til elbiler, der kan skabe den nødvendige adfærdsændring.

Men vi skal også løfte en opgave på rådhuset ikke mindst i forhold til ladeinfrastrukturen – hermed ment såvel antal som placering af ladestandere rundt omkring i byen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Der er i år blevet sat 41 ladestandere op i Københavns Kommune, og samlet set er der nu 323 ladestandere. Dét tal skal selvsagt langt højere op, for det skal være nemt for borgerne at kunne oplade deres elbil i det offentlige rum.

Opsætningen af ladestandere kan vi som kommune ikke løse alene. Den opgave skal ske i samarbejde med virksomheder, boligselskaber, organisationer og så videre. Men Københavns Kommune er nødt til at sætte sig med ind ved arbejdsbordet og for alvor skyde opgaven i gang. Og dér vil Venstre i København kæmpe for at få os med ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Lonning-Skovgaard

HR-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, medlem, Borgerrepræsentationen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001), Master of Public Administration (Kennedy School of Government, Harvard University 2000)

0:000:00