V: Finanslovsudspillet baner ikke vejen til grøn vækst

DEBAT: S-regeringens finanslovsudspil er renset for vækstinitiativer og et fokus på grøn omstilling. Udspillet tænker alt for kortsigtet og i de forkerte baner, skriver finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Af Troels Lund Poulsen (V)
Finansordfører

Finanslovsudspillet er landet, og det forbipasser en helt essentiel mulighed for at få Danmark tilbage på sporet efter coronakrisen.

Udspillet er nemlig renset for vækstinitiativer og et fokus på grøn omstilling, ligesom den økonomiske ansvarlighed er gemt godt væk, idet udspillet går helt til grænsen af, hvor stort et underskud Danmark må have.

Vi står i økonomisk grel situation. Økonomisk Redegørelse skønner et fald i BNP på 4,5 procent i år, ligesom den skønner, at dansk økonomi først er genoprettet om flere år. Det er tal forbundet med stor usikkerhed, idet de let influeres af politiske beslutninger og udlandets skrøbelige tilstand.

Derfor gør det mig utroligt nervøs, når regeringens finanslovsudspil udelukkende er en økonomisk saltvandsindsprøjtning. For det er ikke nok, og det er ikke klogt, hvis dansk økonomi skal genoprettes, hvis vi skal skabe jobs, og hvis vi skal øge velstanden. Det er ganske enkelt et finanslovsudspil, som tænker alt for kortsigtet og i de forkerte baner.

Det er et udspil, som trækker arbejdsudbuddet i den forkerte retning, da der ikke er initiativer, som bidrager til jobskabelse eller til at løse den udfordring, som opstod med regeringens model for Arnes tilbagetrækning, som betyder, at raske danskere trækkes ud af det arbejdende fællesskab.

Gør det dyrere for virksomheder
Det er et udspil, som endnu engang gør det dyrere at være virksomhed og dansker.

Regeringen har allerede siden dens tiltrædelse for lidt over et år siden hævet skatter og afgifter 17 gange, og yderligere skattestigninger er på vej. Det betyder ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen, at en gennemsnitlig familie skal have hele 4.000 kroner ekstra op af lommen årligt. Det er helt forkert.

Vi skal ikke have en finanslov, som igen i år giver erhvervsliv og danskere et rap over nallerne. Der skal derimod være tryghed om privatøkonomien og om dét at drive virksomhed i en usikker tid som denne, og det opnår vi kun med et skattestop.

Det er et udspil, som ikke baner vejen til grøn vækst, hvilket er et fokusområde, der lige præcis nu bør indtænkes i en finanslov. Vi bør nemlig bygge ovenpå krisen og sikre investeringer og vækst i den grønne og digitale omstilling.

Desværre skal man kigge langt efter den slags prioriteringer i udspillet, ligesom en klimasatsning er lagt på hylden. Det er til trods for, at finansminister Nicolai Wammen (S) har kaldt klimaudfordringen helt central for regeringen. Det, man finder på det grønne område i udspillet, er pyntegrønt og kransekagefigurer fremfor en reel vej til grøn vækst.

Udspillet gør Danmark fattigere
Det er kort sagt det forkerte finanspolitiske snit, som lægges på såvel den kortsigtede som langsigtede bane.

Det er problematisk, for kun med de rette initiativer kan økonomien genoprettes. Kun med de rette initiativer kan vi skabe fundament for vækst og velstand. Kun med de rette initiativer kan vi sikre en ambitiøs grøn omstilling og mere velfærd.

Årets finanslovsudspil vil betyde et Danmark, som bliver endnu fattigere fremfor rigere. Det betyder et forslag, som udskriver regninger til højre og venstre – og til fremtidige generationer.

Det er Venstres ambition at vende skuden, så vejen mod en ansvarlig økonomisk politik, grøn vækst og jobskabelse sikres, så vi atter får flere danske arbejdspladser og mere velstand.

Følg Finanslov 2021
(Finansministeriet)

2/10
2020
14/9
2020
8/9
2020
8/9
2020
3/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020

Forrige artikel IDA: Der er brug for en ambitiøs national strategi for klimaforskning IDA: Der er brug for en ambitiøs national strategi for klimaforskning Næste artikel Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung