Vælgerne: Sænk CO2 fra biler frem for landbrug

MÅLING: Står det til danskerne, skal der først og fremmest sættes ind over for transportsektorens CO2-udledning frem for landbrugets. Concito glæder sig over, at danskerne er klar til tiltag i transportsektoren. Lidegaard fastholder, at transporten er for dyr på kort sigt.
Regeringen taler om lavthængende CO2-frugter i landbruget, men ifølge danskerne bør reduktioner i transportsektoren have større prioritet.
Regeringen taler om lavthængende CO2-frugter i landbruget, men ifølge danskerne bør reduktioner i transportsektoren have større prioritet.Foto: Colourbox.com
Kristian AndersenHjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Det er ikke landbruget, der først og fremmest skal reducere sin CO2-udledning, mener danskerne, der ser et større behov i transportsektoren.

Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk Her svarer 46 procent af danskerne, at reduktionerne først og fremmest skal ske i transportsektoren (herunder privatbilisme), mens kun 17,6 procent svarer landbruget (se hele målingen i grafikken længere nede i artiklen).

Regeringen har ellers lagt op til, at det især skal være landbruget, der skal levere de resterende seks procent, som mangler, for at regeringen når sit klimamål i 2020. Argumentet er, at der ifølge regeringens klimakatalog er langt flere tiltag i landbrugssektoren, der kan betale sig ud fra en samfundsøkonomisk betragtning (læs mere i linkboks).

Men det argument har ikke bidt på danskerne, hvilket Concitos direktør, Thomas Færgeman, ikke er overrasket over.

Det er ikke et spørgsmål, om transportsektoren skal levere. Kun et spørgsmål om hvor hurtigt og hvor meget.

Martin Lidegaard (R)
Klima- og energiminister

"Det undrer mig ikke. For langt de fleste danskere er klar over, at personbiltransporten* har en kraftig udledning af drivhusgasser. Jeg tror, at de færreste ved, at landbruget rent faktisk udleder endnu mere," siger han.

Ikke desto mindre er han opløftet over, at danskerne melder sig klar til reduktioner i transportsektoren, nu hvor regeringen har meldt ud, at landbruget står i første række.

"Det er meget glædeligt, at danskerne er så positivt indstillet over for tiltag i transportsektoren. Det synes jeg, at politikerne bør lytte til i stedet for at være så håndsky på det her område," siger Thomas Færgeman.

Men det skal dog ikke tolkes derhen, at han er enig med danskerne i, at transportsektoren bør stå forrest. Han mener nemlig ikke, at der er tale om et enten-eller, og han lægger i den forbindelse vægt på, at landbruget har de fleste lavthængende frugter.

"Når man ser på regeringens virkemiddelkatalog, så er der en række tiltag i landbruget, som er en god forretning for landbruget, fordi de også har miljøeffekter. Så man skal selvfølgelig også satse på landbruget," siger Thomas Færgeman.

(Artiklen forsætter under figuren.) 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDZybHJocGI4M1dHNlRKQXZWVEs3RUE&transpose=0&headers=1&range=A3%3AD7&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"title":"Procent","useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Transportsektoren skal reducere CO2-udslippet","booleanRole":"certainty","height":320,"animation":{"duration":500},"legend":"none","width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"slantedTextAngle":30,"slantedText":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: A&B Analyse. Diagrammet viser svarfordelingen blandt 1.147 repræsentativt udvalgte danskere på spørgsmålet: "Hvor bør man først og fremmest sætte ind for at reducere CO2-udledningen. Over for landbruget eller transportsektoren, herunder privatbilisme?" Svarene er indsamlet i periode 31. oktober til 5. november 2013.

Lidegaard: Transporten skal også levere
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ser meget positivt i målingen, men mener samtidig, regeringen prioriterer rigtigt med at afvente egentlige CO2-reducerende klimatiltag i transportsektoren.

"Jeg synes, at det er enormt glædeligt, at der er så stor bevidsthed hos danskerne omkring udfordringerne. Det er også indlysende, at vi ikke kan nå vores klimamål i fremtiden, hvis ikke alle sektorer bidrager. Men det er også klart, at det desværre er sværest at få reduktioner i transportsektoren," siger Martin Lidegaard.

Han peger på, at regeringen dog ikke helt ser bort fra transportsektoren, selvom klimaministeren allerede har afvist de store transporttiltag, som lå i klimaplanen.

"Transportministeren har igangsat arbejdet med en køreplan for en fossilfri transportsektor over de næste fire årtier. Den skal være færdig i løbet af foråret. Og den bliver afgørende for, hvordan vi griber transportsektoren an," siger Martin Lidegaard og fortsætter:

"Det er ikke et spørgsmål, om transportsektoren skal levere. Kun et spørgsmål om hvor hurtigt og hvor meget."

EL: Ingen tid at spilde

Enhedslisten er ikke imponeret over regeringens arbejde for reduktioner i transportsektoren. Partiets klima- og energiordfører, Per Clausen, ser gerne, at regeringen lytter til vælgerne, som tilsyneladende er klar til at se på transportområdet.

”Transportområdet er for alvor et af de områder, hvor der er brug for en indsats. Skal vi have nogle større reduktioner, er vi nødt til at have den sektor med. Derfor er det ærgerligt, at regeringen er så tøvende, når nu befolkningen har en vis forståelse for, at der skal sættes ind,” siger Per Clausen.

Enhedslisten ser gerne tiltag, som reducerer biltrafikken i de store byer og tilsvarende løfter den kollektive trafik. Og så kan det offentlige nemt prioritere sine indkøb mod en mere grøn flåde, mens det er nærliggende snart at få set på registreringsafgiften, mener partiet.

”Der er masser af muligheder, men regeringen har mest bare haft tralvt med at fortælle, hvad den ikke vil pille ved. Min opfordring er, at vi skal hurtigt i gang. Skal der laves nye udredninger og undersøgelser, så skal det sættes i gang meget snart. For skal vi gøre noget i 2016-17, skal beslutningerne træffes i 2014 og senest i begyndelsen af 2015,” siger Per Clausen. 

Landbrug & Fødevarer skrevet et debatindlæg om, at der er tale om en meget sigende meningsmåling og kritiserer både Concito og Martin Lidegaard for at fokusere for meget på landbruget. Læs debatindlæg i linkboks til højre i artiklen.

*Citatet er præciseret, så der nu står "personbiltransporten" i stedet for "transportsektoren", som det fremgik tidligere. Altinget.dk beklager unøjagtigheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Færgeman

Direktør, Fugleværnsfonden, bestyrelsesformand, Haver til Maver, fhv. direktør, Concito
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1991), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991)

Per Clausen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00