VedvarendeEnergi til politikere: Aktivér befolkningen, hvis I vil nå klimamålene

DEBAT: Hensigtserklæringer og klimamål er der nok af fra politisk hold. Men hvis de skal realiseres, skal befolkningen deltage aktivt i omstillingen, mener miljøorganisationen VedvarendeEnergi og foreslår en række tiltag.

Af Jonathan Ries
Formand, miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Den grønne omstilling lykkes kun, hvis befolkningen bakker op om de nødvendige strukturelle ændringer og samtidig forandrer forbrugsmønstre. Derfor er det vigtigt, at topmøder og aftaler ender i konkrete politiske tiltag.

C40 Mayor Summit i København endte i december med en Global Green New Deal-hensigtserklæring, blandt andet med fokus på at reducere luftforurening i byer. EU-Kommissionen præsenterede for nogle uger siden ”The European Green Deal” med klimaneutralitet i 2050 som mål. Desuden landede regeringen med syv andre partier en bred aftale om en ny klimalov, som skal være en af verdens mest ambitiøse. Nu skal de flotte aftaler og hensigtserklæringer omsættes til handling. Her er involvering af befolkningen afgørende.

Ambitiøse politiske tiltag kræver ikke blot opbakning i befolkningen, men også helhjertet deltagelse. Som sociale dyr orienterer vi os efter, hvad venner, familiemedlemmer og kolleger gør, og hvis vi skal forandre eksempelvis vores forbrugs- og transportmønstre, kræver det både inspiration og opbakning.

Jeg mener derfor, at politikere i langt højere grad skal huske civilsamfundet. Det er her, vi som borgere kan støtte og udfordre hinanden og i fællesskab bidrage til at realisere de ambitiøse hensigtserklæringer.

Her er nogle konkrete politiske tiltag, som kan hjælpe med både at sikre opbakning til den grønne omstilling på den lange bane og en bred mobilisering af befolkningen i klimakampen.

Klimahandlingsplaner med alle ombord
Et fælles sæt ambitioner vil hjælpe os med at ændre vores individuelle forbrugsmønstre, vil understøtte de mest udsatte i den grønne omstilling og sætter mål for forskellige sektorer.

Regeringen har mandat til at være ambitiøse, og klimaloven har en vigtig signalvirkning for vores ageren de kommende år. Bliver handlingsplaner for vage, sendes der et signal om, at vi bare skal fortsætte ”business as usual”. Det skal vi ikke.

Danmark skal tage ansvar for sine historiske udledninger, og her skal handleplanerne have klare målsætninger for alle sektorer, såvel bygge- og transportsektoren som landbrugs- og finanssektoren. Som samfund skal vi anerkende, at vores CO2- og ressourceforbrug er for højt og altså ikke bæredygtigt.

Hvis man tager transportsektoren som eksempel, skal vi som borgere flyve mindre, benzin- og dieselbiler skal udfases, det samlede antal af biler på vejene skal reduceres, og der skal fra offentlig og privat side investeres i mere klimavenlige brændstoffer og i flere og bedre kollektive transportløsninger.

Ligesom for alle andre sektorer findes der ikke en one-size-fits-all-løsning. Det er vigtigt, at tiltagene er balancerede og retfærdige, og at de økonomisk mest udfordrede bliver støttet.

Involvering af civilsamfundet
Civilsamfundet kan bidrage med dialog, uddannelse og praktiske indsatser. Gennem puljer som den tidligere grønne ildsjælepulje og oprettelse af – eller øget støtte til – lokale klimakontorer kan indsatsen ske lokalt og i direkte kontakt med borgerne.

”Alle skal med" (”leaving no one behind”, som det står i FN´s verdensmål) er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det er simpelthen en forudsætning for, at den grønne omstilling lykkes. De fleste borgere er indstillede på at være en del af omstillingen og tage ansvar.

Som eksempel kan vi se på boligforeninger: Kommunale forvaltninger kan pålægge boligforeninger bestemte opgaver i forhold til energirenoveringer eller regnvandshåndtering. En anden mulighed er at uddanne ambassadører, der tager kontakt til de enkelte boligforeninger, oplyser dem om muligheder og inspirerer til handling.

I miljøorganisationen VedvarendeEnergi har vi god erfaring med, at direkte dialog ikke kun fører til energirenoveringer, fordi der er penge at spare.

Med en lokal indsats bliver fællesskabet i boligforeningen styrket, gårdlaug bliver oprettet, og byttecentraler etableret. Forholdsvis omfattende tiltag som regnvandshåndtering bliver mere håndgribelige. Tiltag som byttecentraler og reparationsværksteder bliver pludselig til inspiration og motor for en mere bæredygtig hverdag for beboerne.

Civilsamfundet, som kan formidle i den direkte dialog, udfordre og inspirere, er derfor et vigtigt og stort tandhjul i den grønne omstilling.

”Forureneren betaler” som udgangspunkt for ny lovgivning
Flyafgifter er et konkret eksempel. Vi skal som borgere flyve mindre, og de, der flyver, skal betale for miljø- og klimabelastningen.

Vigtigt er her, at ny lovgivning handler om retfærdighed og ansvar. I dag betaler hverken flyselskaber eller flypassagerer for flyvningens klima- og miljøskader. Derfor er flybilletter så billige.

Princippet om, at forureneren betaler, er fuldkommen fraværende. Incitamenter for udvikling af mere klimavenlige alternativer, som for eksempel elfly eller bedre bus-/togforbindelser, mangler.

Når man flyver i dag, giver man en regning tilbage til klimaet, miljøet og de kommende generationer. Ja, flybranchen er i gang med at udvikle brændstoffer som electrofuels. Men det kommer til at tage flere år at implementere det på alle fly.

Afgifter er den letteste måde at komme tilbage til princippet om, at forureneren betaler. Provenuet fra flyafgifter kan både bruges til at understøtte de mest ressourcesvage borgere, for eksempel gennem en øget grøn check, til at investere mere i mere klimavenlige alternativer og til at gøre mere klimavenlige transportformer billigere. Som eksempel vil man bruge indtægten fra flyafgifter i Tyskland til at sænke momsen på togtransport.

Bedre klimainformation
For at gøre det nemmere at handle klimavenligt er det afgørende med bedre klimainformation om produkter, ferierejser, genanvendelse med mere.

Med grundige oplysninger får befolkningen en bedre fornemmelse af, hvilke konsekvenser deres handlinger har for miljø og klima. Det skal ikke ses som løftede pegefingre. Bedre oplysninger skal henvise til bedre og ofte omkostningsfrie alternativer. Det kan være det første skridt i vaneændringer hos dem, som følger sig parate hertil.

Mange køber lavkvalitetsprodukter eller meget klimabelastende produkter, fordi de ikke kender til de skadelige virkninger, eller fordi de ikke har alternativer, som dækker de samme behov. Der kan sættes spørgsmålstegn ved det behov, vi har i dag, men på den korte bane skal det være nemmere og billigere at handle klimavenligt og at reparere og genanvende produkter.

I VedvarendeEnergi har vi i samarbejde med TV 2 udarbejdet en CO2-beregner. Næste skridt er mere forskningsbaseret viden om handlemuligheder og en bedre formidling af konkrete CO2-reducerende løsninger. Det kan være inspiration til at dele tøj, oplysninger om ferie i Danmark (staycation) eller bedre mulighed for at reparere produkter.

Et helt folk engageret i den grønne omstilling
Ved at gøre befolkningen til prosumers forankres den grønne omstilling i folkeligt engagement. Det vil sige, at befolkningen i højere grad skal have mulighed for at producere el og varme. Her skal reglerne gøres nemmere og mere attraktive, for eksempel i forhold til at sætte solceller op på taget. 

Prosumer-tankegangen skal kombineres med et tættere samarbejde mellem civilsamfund, virksomheder og den offentlige sektor. Partnerskaber på nationalt eller lokalt niveau kan sikre grønne innovationer, lokal værdiskabelse og en bred mobilisering af befolkningen.

Samsø Energiakademis samarbejde med kommune og virksomheder er et godt eksempel på, hvordan partnerskaber ikke kun skubber på den grønne omstilling, men også skaber lokale arbejdspladser og investeringer.

Et tæt samarbejde mellem civilsamfund og politiske beslutningstagere er helt nødvendigt for at sikre opbakning til den grønne omstilling. Hele befolkningen skal være med i en socialt retfærdig omstilling. Vor tid kalder på konkrete politiske tiltag. De har den største effekt, hvis befolkningen er inddraget og bakker op. Civilsamfundet står parat.

Forrige artikel Messerschmidt: Det minder om en dårlig molbohistorie, at vi skal slukke for vindmøllerne, mens det blæser Messerschmidt: Det minder om en dårlig molbohistorie, at vi skal slukke for vindmøllerne, mens det blæser Næste artikel Forening for verdensmål: Vi er på ingen måder nogen førende klimanation Forening for verdensmål: Vi er på ingen måder nogen førende klimanation
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.