Vegetarer: Flyt penge fra animalske fødevarer til økologiske planteproteiner

DEBAT: Politikerne skal omprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne, så der satses på udvikling af danske, økologiske planteproteiner. Det vil gavne klima, grøn omstilling samt dansk fødevareindustri og landbrug, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Det kommer næppe bag på nogen, at vi i Dansk Vegetarisk Forening er meget glade for den plantebaserede udvikling i disse år. 14 procent af danskerne spiser nu flere vegetariske måltider end måltider med kød, og 58 procent af danskerne ønsker at spise mindre kød, ifølge Coop Analyse. Det er godt nyt for både mennesker, dyr og klode.

Desværre er der mange produkter, som dels ikke er økologiske, dels er produceret i udlandet, eller som er baseret på råvarer fra udlandet. Dermed går det danske fødevareerhverv glip af et potentiale, som vil vokse og vokse i de kommende år.

Dansk Vegetarisk Forening udførte i februar 2019 en stor forbrugerundersøgelse om holdninger, spisevaner og indkøbsvaner i det vegetariske forbrugersegment. Der var 4.290 deltagere, nogenlunde ligeligt fordelt på fleksitarer, vegetarer og veganere, og alle tre grupper havde meget høje præferencer for økologi og danske råvarer.

Vegetarer foretrækker økologi
Knap 84 procent svarede, at minimum 40 procent af deres indkøb var økologiske. Over 40 procent svarede, at 80-100 procent af deres indkøb var økologiske.

Den angivne økologiprocent lå langt over landsgennemsnittet på 13,3 procent.

Cirka ni af ti deltagere i undersøgelsen faldt dermed ind under kategorien "super heavy økologi-forbrugere", som anvendes om forbrugere, hvor 25 procent eller mere af dagligvareindkøbene er økologiske.

Personer, der spiser fleksitarisk, vegetarisk og vegansk, foretrækker økologisk fødevareproduktion, fordi den økologiske produktionsform er mere på linje med deres omtanke for dyr og natur. Det er derfor heller ikke overraskende, at i en anden undersøgelse, vi har lavet, svarede 77 procent af deltagerne, at de ønsker et fremtidigt dansk landbrug, som er fuldstændig økologisk.

Fokus på danske råvarer og planteproteiner
Desuden svarede 55 procent, at de ville foretrække at købe produkter lavet på danske råvarer, men at de er nødt til at købe produkter lavet på udenlandske råvarer, fordi udvalget af produkter baseret på danske råvarer er for dårligt. Kun et lille mindretal finder udvalget baseret på danske råvarer tilstrækkeligt.

Der er således et stort potentiale i at satse på udviklingen af danske, økologiske planteproteiner. Det vil gavne dansk landbrug, dansk fødevareindustri og imødekomme forbrugerne, som ønsker økologiske, plantebaserede fødevarer.

Men de politisk bestemte forsknings- og udviklingsmidler, for eksempel de mange hundrede millioner årligt i promilleafgiftsfondene, går lige nu næsten udelukkende til animalske fødevarer eller foderproduktion.

Det er risikabelt i en verden, som er på vej væk fra landbrugsdyr, og som inden for få årtier forventes primært at producere proteiner fra planter, eventuelt fra laboratorier. Politikerne bør derfor fremme danske, økologiske planteproteiner. Det vil gavne både klimamål, grøn omstilling generelt og dansk landbrug.

Myter om økologi
Der verserer nogle rygter om, at økologi ikke er så godt for klimaet. Men det er en myte. Økologi er en lille smule mindre effektivt og kræver derfor et lidt større areal. Men til gengæld er økologi godt for natur og mennesker, fordi den medfører færre pesticider og renere grundvand, samtidig med at den er fri for en lang række tilsætningsstoffer. Vi har derfor som samfund meget at takke økologerne for.

Og hvis man er bekymret over arealanvendelsen, så haster det så meget desto mere med at omlægge væk fra den animalske fødevareproduktion, som lægger beslag på to tredjedele af verdens landbrugsland, hvor især produktionen af foder udgør et enormt ressourcespild.

Forskere fra Tyskland og Schweiz har uafhængigt af hinanden regnet ud, at økologi kan brødføde hele verden, hvis vi reducerer madspild og spiser grønt fremfor animalsk.

Det er åbenlyst en bedre forretning at producere økologiske planteproteiner af høj kvalitet til mennesker end at sælge billigt foder til dyr. Hvis dette potentiale skal indfries, må politikerne omprioritere de eksisterende forsknings- og udviklingsmidler. Ellers bliver Danmark efterladt på perronen, mens det globale planteprotein-tog sætter farten op. Og det har vi som samfund ingen interesse i.

Forrige artikel De Økonomiske Råd: Det bør være en mulighed at bruge kvoteannulleringer De Økonomiske Råd: Det bør være en mulighed at bruge kvoteannulleringer Næste artikel EL-borgmester til Autobranchen: Bilforurening kan dræbe i byen EL-borgmester til Autobranchen: Bilforurening kan dræbe i byen
  • Anmeld

    Anders Jensen

    Falske modsætninger? og faktatjek

    Kære Rune

    I er i Vegetarisk forening en saglig stemme, som har pointeret vigtige budskaber, som at vi spiser for meget kød, vi spiser for lidt frugt og grønt, og at vi kan leve fint uden animalske produkter, hvis vi tænker os om. tak for det.

    Men det her indlæg virker ikke helt så nuanceret som tidligere.
    Du skriver, at vi sagtens kan spise økologisk og samlet set forurene mindre, hvis bare vi også laver mindre madspild og spiser minde kød.
    Så er det vel en reduktion af madspild og mindre kød, som er løsningen og ikke økologi i sig selv, som løser det?
    Hvis man spiste konventionelt vegetarisk ville man vel lægge beslag på endnu mindre land, som kunne frigives til endnu mere natur?

    Dernæst siger du, at økologi er godt for natur og klima.
    Kan du referer til danske biodiversitetsforskere og/eller offiecielle rapporter, som påpeger, at økologisk landbrug er et relevant virkemiddel for at gavne den danske biodiversitet og bekæmpe tilbagegangen af arter?

    Du skriver, at det skulle være en myte, at økologi kunne være problematisk, da det beslaglægger mere land?
    Hvad bygger du det på?

    Kan du referer til forskning, som viser, at grundvandet skulle blive renere af økologi?
    Der er stoffer i grundvandet, og stoffer siver derned. Det tager 10-70 år for stoffer at sive i grundvandet. Skaden er sket.
    Og de midler som bruges i dag kan kun godkendes under forudsætning af, at de ikke truer grundvandet. Se Miljøstyrelsen. https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/drikkevand/kontrol-af-drikkevand/hvad-kontrolleres-drikkevandet-for/



  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, antibiotika, væksthormoner - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse den animalske produktion og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    At kalde fødevarer produceret uden brug af syntetiske pesticider for økologiske er en hån over for naturen, en hån over for vore efterkommere samt ikke mindst en hån over for alle, der har ydet en indsats for en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - medmindre - at denne brug af ordet økologisk om fødevarer produceret uden brug af syntetiske pesticider udspringer af en ærlig og oprigtig overbevisning om, at brugen af netop syntetiske pesticider slet ikke er en forudsætning for at kunne drive økologisk landbrug og producere økologiske fødevarer i respekt for naturen, forbrugerne og for vore efterkommere.

  • Anmeld

    Rune-Christoffer Dragsdahl · Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

    Svar på spørgsmål - klima vs udbytter vs andre miljøeffekter

    Kære Anders

    Tak for de pæne ord om Vegetarisk Forenings arbejde.

    Så vidt jeg kan se, forveksler du nogle forskellige problematikker (klima, miljø, natur, sundhed).

    Jeg skriver, at det er en myte, at økologi er værre for klimaet. Dette er blevet undersøgt i flere faktatjek i medierne (se nedenfor TjekDet og Detektor), hvor konklusionen fra forskerne er, at der er argumenter både for og imod, afhængigt af hvordan man opgør det:
    https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/er-oekologi-virkelig-vaerre-for-klimaet-end-konventionelle-foedevarer
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/faktatjek-skal-du-koebe-oekologisk-hvis-du-vil-vaere-klimavenlig

    Til gengæld anerkender jeg fuldt ud, at udbytterne fra økologi (obs: i industrialiserede landbrug, men ikke per definition) er lavere. Og når de er lavere, medfører det et større arealforbrug, som dermed giver mindre plads til skov.

    Men dette skal vejes op imod pesticidrester i fødevarerne, højere biodiversitet i markerne, øget frugtbarhed i jorden og renere vand. Med et helhedssyn på en bæredygtig fødevareforsyning og klimastrategi vinder kombinationen 'økologisk og plantebaseret' derfor.

    Der lukkes løbende drikkevandsboringer pga fund af pesticider, som overskrider grænseværdierne. Der er ikke evidens for, at de stoffer, som godkendes i dag, er uskadelige - desuden understreger forskere i miljøkemi o.l. jævnligt bekymring for cocktaileffekten, hvor flere stoffer interagerer sammen.

    De bedste hilsener

  • Anmeld

    Anders Jensen

    Spg -Svar på spørgsmål - klima vs udbytter vs andre miljøeffekter

    Hej Rune

    Tak for svar.

    Jeg er ikke sikker på, hvad du mente med at forveksle problematikker.. men lad det ligge..

    De to artikler, du referer til, ang. "det skulle være en myte at økologi er mere klimabelastende" - de viser vel netop, at det ikke er helt afklaret. Og problematikken om arealforbrug nævnes også, som jo ikke regnes med, når vi opgør fødevarenes aftryk. Så de kan vel ikke bruges til at feje "myten" af bordet?
    Uden "indirekte arealforbrug" er klimaaftrykket pr kg. fødevare det samme, men hvis den regnes med, så er det højere - spørgsmålet er hvor meget..
    Det har COncito påpeget flere gange:
    https://landbrugsavisen.dk/lave-udbytter-giver-dårligere-klima
    https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2019/forskernes-regnedilemma-kampen-om-foedevarers-klimaaftryk/

    Ang. biodiversitet, så er der ikke mest biodiversitet i økologiske marker. Der er mest biodiversitet i de marker, som dyrkes pløjefrit efter principperne i "Conservation agriculture". Det er pløjningen som ødelægger livet i jorden.

    Det er også pløjning og jordbehandling generelt, som er med sænke jordens frugtbarhed. De pløjefri marker eller flerårige græsmarker er det som giver frugtbarhed.. De økologiske er dem, som får den mest hårdeste jordbehandling med plov, harve, strigle osv.. - som også er det, der ødelægger livet i og på jorden

    Pesticidrester tillades ud fra grænseværdier fastsat så lavt, at man kan overskride grænsen hver dag i helt liv uden at være i fare. Og herefter er den værdi divideret med 100 for at tage højde for cocktail effekt... Det gælder for rester på fødevarer. For grundvand er det politiks fast 100-1000 gange lavere..
    Tjaa man kan udelukke risici (det står, der på side 1 i den store bog om miljøkemi), men relativt set, så udgør pesticidrester en meget meget lille risiko..
    Det ses her, hvor miljøkemikere har beregnet, at den samlede gennemsnitlige indtag af pesticider svarer til et glas rødvin hver tredje måned..https://ing.dk/artikel/dansk-studie-faa-draaber-roedvin-mere-giftigt-kroppen-end-sproejterester-209831
    Eller det her, der viser, at 99,9 % af de pesticider vi indtager er naturligt forekommende pesticider i fødevarerne - planternes indholdsstoffer https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2217210

    Du forholder dig ikke til grundvandsproblematikken. Jeg tror, det er vigtgit at forstå, at et ophør af brug af pesticider i dag - ingen effekt har de fund , der er i grundvandet. Det tager 10 - 70 sådan ca. for stoffer at sive derned. og dem godkendes i dag, siger myndighederne, er godkendt ud fra en forudsætning om, at de ikke siver ned..
    Så det er at stikke folk blår i øjnene - at økologi skulle gøre det renere..

    mvh Anders