Venstre anklages for at tale med to tunger om kystnære havvindmøller

SAMRÅD: Ministeren afviser at droppe vestjysk vindmølleprojekt, men ville ønske, at Energiforligskredsen havde taget en anden beslutning fra start. Samtidig puster V-ordfører lokalt til håbet om en ny aftale. Oppositionen undrer sig.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Det er ikke til at finde ud af, om Venstre holder fast i planerne om to nye kystnære havvindmølleparker, eller om de dropper dem.

Fakta
Samrådsspørgsmålene: 

Vil ministeren redegøre for,
  • Hvordan en udskydelse af de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord vil påvirke Danmarks grønne mål?
  • Hvordan den tabte grønne energi fra en udskydelse af de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord vil skulle erstattes?
  • Om regeringen påtænker at opsige den politiske aftale om de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord?
  • Den lokale opbakning til de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, i betragtning af at 72 pct. af borgerne i Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted Kommuner er enten positivt eller meget positivt indstillet over for de to havvindmølleparker?
  • Hvor meget det vil koste at droppe de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord og at kompensere selskabet, som skal opføre vindmøllerne, som foreslået af ministerens partikollega?
  • Hvad det betyder for investorers tiltro til Danmark som land at investere i, hvis man dropper eller udskyder allerede planlagte havvindmølleparker?

Sådan lød kritikken fra oppositionen under tirsdagens samråd, hvor klimaministeren skulle svare på, om regeringen påtænker at opsige den politiske aftale om de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

”Ministeren siger, at regeringen selvfølgelig står ved vindmølleaftalen. Samtidig rejser Thomas Danielsen op og ned langs Vestkysten og siger, at det er det mest forfærdelige. Så hvad skal man egentlig tro på, ude på Vestkysten?” spurgte Karin Gaarsted (S). 

Også Radikales klimaordfører, Ida Auken, som havde indkaldt til samrådet, anfægtede dobbelttydigheden i Venstres kommunikation.

Projektet aldrig har været Venstres kop te

Thomas Danielsen
Energiordfører for Venstre

”Venstre taler med to tunger i den her sag. I siger én ting lokalt, hvor det kan være opportunt, og hvor der kan være stemmer i det, og så siger I en anden ting på landsplan,” sagde Auken.  

Den forkerte beslutning
Samrådet kommer i kølvandet på, at der på ny er rejst spørgsmål ved de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nords placering.

Efter planen skulle parkerne stå færdige i slutningen af 2020, men efter en storm af lokale klager afgjorde Energiklagenævnet i december, at der skal laves et tillæg til den oprindelige miljøvurdering. Derfor er projektet blevet udskudt med tre år, og de to havvindmølleparker ventes derfor først at stå færdige i 2023.

Kritikken i Ringkøbing-Skjern Kommune drejer sig om afstanden mellem vindmøllerne og kysten. Møllerne skal nemlig stå mellem cirka fire og ti kilometer fra kysten. Og det er for tæt, mener flere af de lokale.

Og det kritikpunkt bakkede blandt andet Karina Due (DF) op om under samrådet. Ifølge hende skal møllerne mindst 32 kilometer væk. Også klimaministeren pointerede, at møllernes planlagte placering er for nær kysten. 

0:000:00