Venstre: Klimalov er overflødig

INTERVIEW: Venstre vil gerne være med til at se på klimaplanens ”lavthængende frugter”. Men nye reduktioner skal modregnes i energiaftalen, siger Venstres Lars Chr. Lilleholt, der ikke støtter ideen om en klimalov.
Venstre mener, en klimalov er overflødig.
Venstre mener, en klimalov er overflødig.Foto: www.ft.dk
Morten Øyen
Der er ikke brug for regeringens bebudede klimalov. Det mener Venstre, som nu langer hårdt ud efter ideen om en klimalov. Den er simpelthen overflødig, mener det store oppositionsparti.

"Jeg mener ikke, der er behov for sådan en lov. En klimalov, tror jeg, mere er til for at vise omgivelserne, at vi vil en masse med klimaet. Men i forhold til det politiske indhold, så mener jeg, den er overflødig," siger Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

Regeringen kalder den kommende klimalov for en "proceslov", der skal sikre, at der føres et løbende regnskab med drivhusgasudledningen og gives en årlig status over klimaindsatsen. Men de egentlige klimatiltag skal findes i helt andre love. Samtidig får Folketinget i forvejen en årlig status i klima- og energiministerens energi- og klimaredegørelse hvert forår.

"Der får vi jo en status over, hvor langt vi er nået med de forskellige målsætninger. Derfor er det også svært at se, hvorfor en ny lov er nødvendig," siger Lars Chr. Lilleholt.

Nye reduktioner skal modregnes
Hans parti var hurtigt meget afvisende over for forslagene i det virkemiddelkatalog over klimaforbedrende tiltag, som regeringen præsenterede i sidste uge. Men det betyder ikke, at partiet vil afholde sig fra at være med i de kommende forhandlinger om de konkrete tiltag, fortæller Venstre-manden.

Fakta
Danmarks klimapolitik
Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusudledninger med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Regeringen ønsker niveauet fastsat i en klimalov, som skal sikre der føres regnskab og gøres status på Danmarks klimaindsats.

Med Energiaftalen fra 2012 er Danmark, ifølge regeringens fremskrivninger, på vej til en samlet reduktion på 34 procent.

Der mangler altså seks procent, svarende til ca. fire mio. tons CO2-reduktion.

Regerinens virkemiddelkatalog indeholder reduktionsforslag for i alt 10 mio. tons CO2.


Kilde: Regeringen

"Men vi er kritiske over for nye krav, nye skatter og nye omkostninger."

Meget tyder på, at de konkrete CO2-reduktioner regeringen ønsker, skal findes på landbrugsområdet. Ikke mindst i arbejdet med opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissions anbefalinger, hvor Venstre gerne vil sidde med ved bordet.

Hvis der er nogle lavthængede frugter, som samfundsøkonomisk giver mening, så lad os kigge på det.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Klima- og energiordfører

"Der kan sagtens være en række tiltag, som er fornuftige at gennemføre og ikke koster samfundet en masse. Men de tiltag kan jo så passende erstatte andre mere dyre tiltag, som allerede er vedtaget," siger Lars Chr. Lilleholt med henvisning til energiaftalen fra sidste år.

Så I er klar til at se på nye reduktioner, hvis de bliver modregnet i andre initiativer?

"Det ligger ikke i vores overvejelser at skulle øge reduktionsmålet fra de 34 procent vi landede på med energiaftalen. Ambitionsniveauet i Danmark er allerede meget højt. Vi mener, man skal lægge flere kræfter i arbejdet med at få hævet reduktionsmålet for hele EU, i stedet for at bruge dem på en klimalov herhjemme."

0:000:00