Verdens Skove: Produktionsskov gavner træindustrien – ikke klimaet

REPLIK: Produktionsskov giver træprodukter, hvilket er et samfundsgode, som også har sin ret. Men det nytter ikke, at træindustrien forsøger at bilde nogen ind, at deres produktion gavner klimaet eller biodiversiteten, skriver Stine Tuxen fra Verdens Skove.

Af Stine Tuxen
Biolog og talsmand, Verdens Skove

Dansk Skovforening kritiserer i Altinget 13 grønne NGO'ers anbefalinger for at være ensidigt fokuseret på natur frem for klimaet. Det kunne ikke være mere forkert.

Verdens Skove vil gerne opfordre Dansk Skovforening til at lytte til forskerne og se ud over dens egne økonomiske interesser. Samfundet står overfor to store kriser, en klimakrise og en biodiversitetskrise, der begge kræver en målrettet og akut indsats.

Skov spiller en vigtig rolle i afhjælpning af klimakrisen, men ikke ved at producere biomasse og møbler. FN's klimapanel IPCC har i deres seneste rapport udtalt sig kritisk om biomasse og sat spørgsmålstegn ved, om biomasse overhovedet har en gavnlig klimaeffekt. Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet udtaler til Mandag Morgen:

"I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning."

Peter Birch Sørensen bakkes op af 800 forskere fra hele verden, der tidligere har skrevet en fælles protest i det videnskabelige tidsskrift Nature, hvori de kritiserer, at EU behandler biomasse som CO2-neutralt. Den politik skader både skovene og klimaet, lyder kritikken.

CO2-lageret futtes af
Dansk Skovforening har ret i, at træerne optager og lagrer CO2. Denne effekt er dog øjeblikkeligt tabt, når træet brændes af, og den oplagrede CO2 sendes ud i atmosfæren. Ikke i alle tilfælde plantes der et nyt træ, men selv i de tilfælde, hvor der gør, går der mange år, før det træ er vokset op og har ophobet tilsvarende mængde CO2, som det brændte træ har udledt.

Det kan diskuteres, om træ til biomasse er en bæredygtig ressource 100–150 år ude i fremtiden, men klimakrisen skal løses her og nu, og i den periode vil afbrænding af biomasse fra eksisterende skove øge mængden af CO2 i atmosfæren og dermed accelerere klimakrisen i de næste helt afgørende 50 år.

I en skov drevet efter Naturstyrelsens naturnære principper går 95 procent af de plantede træer direkte til forbrænding af biomasse. De sidste 2,5 procent bliver til gavntræ, der tæller alt fra byggematerialer til ispinde. Heraf er det kun en lille del, der ender som byggematerialer med en levetid på mere end 50–100 år.

De fleste træprodukter i form af ispinde, emballage, paller og møbler bliver kasseret og brændt inden for de første 50 år, og kun en forsvindende lille del eksisterer i mere end 100 år.

Hverken biomasse til forbrænding eller tømmer lagrer altså reelt CO2, men tilfører atmosfæren mere CO2 på kort sigt, mens produktions-skoven kun optager det igen på lang sigt. Vil man lagre CO2 i de næste 50 år, hvor klimakrisen skal afværges, skal det altså ske i skove, der ikke udnyttes til produktion.

Der er overvejende konsensus blandt forskere om, at bevarelse af eksisterende skov som CO2-lagre er et væsentligt initiativ til at afhjælpe klimakrisen. Men det kræver at CO2-lageret bliver bevaret i den stående skov som netop et lager og ikke futtes af.

Skovdrift truer skovlender arter
Skov spiller også en vigtig rolle i biodiversitetskrisen. Over halvdelen af de truede arter i Danmark er tilknyttet skov, men desværre ikke den naturnære produktionsskov, som Dansk Skovforening forestiller sig.

Tværtimod er Naturstyrelsens drevne skove alle sammen vurderet ugunstige for biodiversiteten i en evaluering fra Aarhus Universitet i 2012, og det er netop varslet, at næste opdatering ikke byder på forbedringer. Ikke én eneste naturnær produktionsskov blev erklæret egnet for biodiversiteten i 2012.

Samtidig blev det slået fast, at netop skovdrift er den primære trussel imod de skovlevende arter. Over de sidste 100 år er det danske skovareal fordoblet, samtidig med, at vores skovlevende arter er blevet mere pressede og truede. Hvis vores skovlevende arter kunne trives i en produktionsskov, burde fremgangen i skovareal følges af en fremgang i biodiversiteten, men vi ser det stik modsatte.

Vores truede arter har brug for skove, der fungerer som levesteder; skove med gamle træer, fugtig bund og lysåbninger i meget større mængder, end en produktionsskov kan opretholde, hvis den fortsat skal fungere som produktionsskov. Der er forsker-konsensus om, at urørt skov er væsentligt for at sikre de truede, skovlevende arters fremtid.

Træindustri fokuserer på egen økonomi
Efterspørgslen på træprodukter er stigende, og både i Danmark og internationalt er der behov for flere produktionsskove. Det afhjælper hverken klimakrisen eller biodiversitetskrisen, men det leverer et andet samfundsgode, nemlig træprodukter - og det har også sin ret.

Men forsøger træindustrien at bilde nogen ind, at det handler om klima eller biodiversitet, da minder de om olieindustrien, i den forstand at begge industrier fokuserer på deres egen økonomi frem for at løse klimakrisen. Og begge industrier overser fuldstændig biodiversitetskrisen i deres forsøg på at udvide deres forretning.

Det Grønne Kontaktudvalg kommer med løsninger, der tilgodeser både klima og biodiversitet, samtidig med at løsningerne ikke står i vejen for at øge arealet af produktionsskove, hvilket jo sideløbende er i fuld gang over hele landet. Det er ikke silotænkning, tværtimod, det er løsninger, der inddrager alle aspekter og samtidig hviler på et stærkt fagligt grundlag.

Produktionsfri skov afhjælper de to kriser
Træindustrien er et erhverv, på lige fod med alle andre erhverv, og den danske stat er ikke forpligtet til at udføre erhverv. Derimod er det statens opgave at sikre, at Danmark lever op til vores internationale forpligtelser, herunder vores bidrag til at afhjælpe klima- og biodiversitetskrisen. Derfor er det oplagt, at staten prioriterer netop disse forpligtelser på dens egne arealer.

Danmark har forpligtet sig på at udlægge 17 procent af landarealet til natur. Staten ejer selv de 5 procent, og det vil da være oplagt at starte der. Eller vil skovejere og landmænd selv finde de 5 procent på deres egne arealer? Så vil det helt sikkert blive taget positivt imod ved forhandlingsbordet.

Verdens Skove håber, at politikerne lytter til forskernes og de 13 NGO’ers anbefalinger, når de skal prioritere løsninger til både klima- og biodiversitetskrisen. Den stående, levende skov, uden produktion, vil afhjælpe både klima- og biodiversitetskrisen, og effekten vil begynde med det samme.

Forrige artikel Connie Hedegaard: Sådan skal klimaloven skrues sammen Connie Hedegaard: Sådan skal klimaloven skrues sammen Næste artikel Vismand: Danmark skal passe på med at flytte klimaudledning til andre lande Vismand: Danmark skal passe på med at flytte klimaudledning til andre lande
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, ekspansiv finanspolitik og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.