Vi skal blive langt bedre til at udnytte vores affald

Af Jørn Dohrmann (DF)
MEP, medlem af miljøudvalget

Efter FNs klimapanel kom med sin seneste rapport, har klimadebatten fået fornyet styrke. At der finder en global opvarmning sted, synes at være en kendsgerning. Det springende punkt er, hvorvidt mennskets aktiviteter er årsagen til opvarmningen, eller om den alligevel havde fundet sted som følge af andre faktorer uden for vores rækkevidde.

Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Men vi kan og skal naturligvis handle så forsigtigt som muligt og tage alle forholdsregler. Mennesket skal omgås miljøet og ressourcerne med omtanke – uanset om det så har direkte indflydelse på klimaet eller ej. Jordens ressourcer er ikke uudtømmelige. Vi skal økonomisere med dem. Ikke mindst fordi befolkningen på kloden er stærkt stigende.

Én relativt uopdaget ressource er affald. Hver dansker skaber cirka tre tons affald om året, hvis man hertil lægger erhvervsaffaldet. Det er et højt tal, som skal ganges mere end fem millioner gange. Så bliver det for alvor svimlende.

Håndteringen og sorteringen af affald er alt for uensartet. I Storbritannien sender de en del af det til Danmark for at levere varme til fjernvarmekunderne i hovedstadsområdet, mens de i Polen smider det meste på lossepladsen.

Håndteringen og sorteringen af affald er alt for uensartet. I Storbritannien sender de en del af det til Danmark for at levere varme til fjernvarmekunderne i hovedstadsområdet, mens de i Polen smider det meste på lossepladsen.

Jørn Dohrmann (DF)
MEP, medlem af miljøudvalget

Bedre håndtering af affald
I Tyskland er man nået langt med sortering og genanvendelse, men andre steder halter. Men masser af bestanddele i vores affald kan genanvendes, og derfor er det også en rigtig dårlig idé at brænde det af, fordi vi samtidig forbrænder fosfor, som er en knap ressource.

Læg hertil den CO2-mængde, som udledes, når affaldet skal fragtes frem til modtageren i Danmark. Nej, nøglen til succes ligger i en langt bedre sortering af affaldet af hensyn til såvel miljø som ressourcer.

Der er taget nogle enkelte initiativer gennem tiderne, som vi ikke tænker så meget over i hverdagen – og det er på området for ”problemaffald”, såsom genanvendelige batterier, biler, elektronisk affald og mange andre ting.

Men stadig bliver der sorteret alt for lidt, og mange husholdninger smider fortsat deres affald i en enkelt spand, bortset måske lige fra papir og glas, der skaffes af vejen for sig selv.

EU skal gå forrest
Sidste år lagde regeringen op til en ny ”ressourcestrategi”, som blev præsenteret som en lille revolution. Det indebærer for eksempel, at rent biologisk affald som kartoffelskræller og andet vådt affald, som brænder dårligt, skal sorteres særskilt. Her giver det nemlig mening at fremstille biogas. Processen med adskillelse skal altså starte i den enkelte husstand, men den standser ikke her.

Maskiner skal sortere i affald, når den når frem til depoterne, således at det sikres, at der er sorteret rigtigt. Men tilbage til EU: Landenes lovgivninger er fortsat vidt forskellige, og her giver det faktisk god mening at have flere fælles regler omkring genanvendelse og sortering af affald.

Hvad nytter det, at vi her i landet sætter meget høje standarder – som belaster både husholdninger og erhvervslivet – hvis man andre steder kører komplet på frihjul?

EU bør i sagens natur gå i forvejen og skabe nogle fælles standarder, som giver mening, og som medlemslandene har mulighed for at leve op til. Hvis ressourceknapheden skal afhjælpes, giver det kun mening at løfte i flok.