Debat

Viden Om Vind: KU-forskere udlader vigtige detaljer i vindmølledebat  

REPLIK: Når KU-forskerne Jette Bredahl Jacobsen og Toke Panduro undgår at nævne vigtige fordele i vindmølledebatten, giver det et forkert billede af vindenergiens potentiale, skriver Henrik Vinther, Sekretariatsleder for VidenOmVind.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Vinther
Sekretariatsleder for VidenOmVind

Forskerne Jette Bredahl Jacobsen og Toke Panduro fra Københavns Universitet har et interessant debatindlæg på Altinget 27. februar.

Her stiller de, på baggrund af universitetets egne undersøgelser, en række spørgsmål om fremtiden for landvind i Danmark.

Spørgsmålene er relevante og samtidig ganske politiske. Netop derfor er det væsentligt at understrege, at svarene ikke alene kan udledes af den forskning, der bedrives på Københavns Universitet eller på andre forskningsinstitutioner.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Beslutning om opstilling af vindmøller træffes på et grundlag, hvor flere hensyn afvejes mod hinanden og ikke nødvendigvis kan resultere i konsensus, der tilfredsstiller alle interessenter.

At denne pointe er vigtig, ses allerede i overskriften på debatindlægget, hvor der spørges, om vi har plads til flere vindmøller.

Vi har plads til flere vindmøller - hvis vi vil
Bedømt ud fra objektive geografiske kriterier har Energinet.dk i 2015 fremlagt en analyse, der dokumenterer, at der er et samfundsøkonomisk potentiale for mindst 12 GW landvind i 2030.

Det er knap tre gange den nuværende kapacitet på land. Så svaret på spørgsmålet er derfor ja, vi har plads, hvis vi vil. 

Hvorvidt hele eller dele af potentialet skal realiseres, er et politisk valg. Og i afvejningen af de mange forskellige hensyn, der indgår i en politisk beslutning, er blandt andet spørgsmålet om værditabserstatning til naboejendomme, som forfatterne belyser i korte træk. Men som i overskriften kolliderer forfatternes argumentation med de objektive kendsgerninger. 

Når Bredahl Jakobsen og Panduro påviser, at Energistyrelsens analyse fra 2016 vedrørende vindmøllers påvirkning af beboelsesejendomme kan medføre et vist værditab på naboejendommene, er det ikke forkert.

Men spørgsmålet er imidlertid, om tabet er større eller mindre sammenlignet med andre infrastrukturprojekter, som gennemføres, fordi der er samfundsøkonomiske behov herfor. 

Vindmøllenaboer kan få fornøden erstatning
Når forfatterne undlader at gøre opmærksom på, at Energistyrelsens analyse også indirekte leverer dokumentation for, at den eksisterende værditabsordning for vindmøllenaboer yder naboerne fornøden erstatning, er det ærgerligt.

Dermed foreholdes læserne en faktuel viden, der er vigtig for at kunne bedømme spørgsmålet om værditabserstatning i et større perspektiv.

Det fremgår, hvis man sammenholder de afholdte værditabserstatninger fra Taksationskommissionerne med Energistyrelsens analyse.

Her ses det, at den gennemsnitlige værditabserstatning ligger indenfor det potentielle tab, som påvises i sidstnævnte.

Energistyrelsens analyse, som KU selv producerede i samarbejde med Cowi, kan altså med vægt bruges som argumentation for at fortsætte opstilling af vindmøller ud fra de gældende præmisser – hvis hensynet ene og alene er at tilgodese naboerne med en reel værditabserstatning.

For fuldstændighedens skyld kan det tilføjes, at vindmøllenaboer er de eneste naboer til infrastrukturprojekter, der er begunstiget af en værditabsordning. 

Der mangler perspektiv i vindmølledebatten
I vindmølledebatten indgår dog også andre spørgsmål end spørgsmålet om værditabserstatning.

Bredahl Jakobsen og Panduro kommer omkring flere af dem, herunder spørgsmålene om hvor i landet møllerne skal stå, og om de skal opstilles i større eller mindre parker med videre.

Som i diskussionen om værditabserstatning savner jeg også her en større grad af perspektivering.

Først af alt: Hvorfor bedømmes vindmøller ikke i en større kontekst, hvor ulemper ses i sammenhæng med de uomtvistelige fordele ved forureningsfri energiproduktion, som er hovedbegrundelsen for, at vi skal have vindmøller?

Nedsættelse af CO2-udslip, sparede menneskeliv på grund af mindre partikelforurening, økonomiske gevinster ved større beskæftigelse og eksport og så videre.

Dernæst: Hvorfor diskuteres vindmøller ikke i en sammenhæng, hvor spørgsmålet om gener belyses faktuelt og inddrager sammenligninger til andre relevante infrastrukturprojekter, som Folketinget har besluttet, vi skal have?

En sammenligning af genevirkninger ved veje kontra gener ved vindmøller er for eksempel velbelyst gennem meningsmålinger blandt naboer til begge former for infrastruktur.

Disse målinger viser, at motorvejsnaboer oplever sig mere generet af naboskabet end vindmøllenaboer, og at antallet af husstande, der i betydeligt omfang oplever gener ved vindmøller, er ganske få. I gennemsnit cirka 3 husstande per vindmølleprojekt.

Midt i en tid, hvor anvendelse af selektive fakta truer med at kuldkaste en seriøs samfundsdebat af væsentlige problemstillinger, er det vigtigt at minde hinanden om, at beslutninger skal tages på et faktuelt grundlag.

Det gælder også, når det det drejer sig om opstilling af vindmøller, og det har såvel forskningsverdenen som vindmøllebranchen en fælles interesse i at efterleve. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00