Vil regeringen lytte til klimaforskernes opfordring?

Af Mattias Söderberg
Seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

Danmark har store klimaambitioner, og de danske ministre vil gerne føre sig frem ved at tale den globale klimakamp op. I sidste uge gæstede verdens førende klimaforskere (IPCC) København, og søndag kunne de præsentere deres femte og seneste klimarapport.

Men samtidig med at klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) skriver ”Godt resultat fra IPCC. Tvivlens tid er forbi - nu skal der handles” på Twitter, overvejer han og regeringen at skære i den danske klimastøtte. Hvordan passer det sammen? Kan man skære i ambitionen og samtidig sige: ”Nu skal der handles!”?

Den danske klimastøtte er en del af en global aftale. Ved klimatopmødet i København i 2009 blev man enige om, at de rige lande skal hjælpe ulandene med klimafinansiering.

Aftalen understreger blandt andet, at pengene skal være ”nye og additionale”, det vil sige, at ulandene ikke selv skal betale, ved at de rige lande tager pengene fra den traditionelle udviklingsbistand. Aftalen siger også, at de rige lande skal finde 100 milliarder USD til klimafinansiering per år fra 2020.

Ambitionerne skal op
Danmark har spillet en meget aktiv rolle i de internationale forhandlinger om klimapenge. Ved klimatopmødet i Warszawa sidste år var daværende klimaminister, Martin Lidegaard, formand for forhandlingerne om netop dette spørgsmål.

I Warszawa var det derfor Danmark, der bankede en aftale på plads om, at de rige lande skal arbejde aktivt for at øge den offentlige klimafinansiering i de kommende år – og nå målet om 100 milliarder USD i 2020.

Det handler ikke kun om vand i kælderen og mulighed for vinproduktion i Danmark. Rapporten taler om tab af menneskeliv, om fremtidige krige, folkevandringer og sult. Kort sagt, ambitionen skal op, hvis det ikke skal gå helt galt.

Mattias Söderberg
Seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

Den nye rapport fra IPCC er meget alarmerende. Forskerne siger, at vi stadigvæk kan gøre noget ved den skræmmende udvikling, vi er inde i - men, understreger de - så skal vi gøre noget nu. Det handler ikke kun om vand i kælderen og mulighed for vinproduktion i Danmark. Rapporten taler om tab af menneskeliv, om fremtidige krige, folkevandringer og sult. Kort sagt, ambitionen skal op, hvis det ikke skal gå helt galt.

Hvordan passer regeringens overvejelser om at skære i klimapengene med IPCC-rapportens tale om behovet for større ambitioner? Og hvordan kan vores klima-, energi- og bygningsminister sige, at ”nu skal der handles”, samtidig med at regeringen overvejer at tage et skridt tilbage? Det hænger ikke sammen, og jeg håber, at regeringen kommer på bedre tanker.