Vindmølleforening: Regeringen fører erhvervsfjendtlig energipolitik

DEBAT: Det aktuelle energipolitiske lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti bryder med 40 års stabile rammevilkår for energisektoren. Aftalen går imod alles anbefalinger, skriver Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Af Christian Kjær
Direktør, Danmarks Vindmølleforening

Dansk energipolitik har i 40 år været kendetegnet ved brede, langsigtede politiske aftaler med stabile rammevilkår for energisektoren. Det sætter den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om vilkårene for de kommende udbud for vindmøller og solceller i 2018 og 2019 en brat stopper for.

Lovforslaget, der skal sikre finansieringen af aftalen, skal til 2. behandling i Folketinget tirsdag 6. november. Ironisk nok er det bedste, man kan sige om aftalen, at den kun varer i to år.

En unødvendig satsning
Man ofrer 40 års stabile rammevilkår i energisektoren med brede politiske forlig, fordi regeringen insisterer på at gå enegang i Europa og benytte en uprøvet udbudsmodel, der er dyrere for statskassen og elforbrugerne end nødvendigt, og som derfor giver danskerne mindre vedvarende energi for pengene.

Den udbudsmodel, som oppositionen og en fuldstændig enig energisektor foreslår, har Danmark selv testet: Den gav danskerne verdens dengang billigste havmøllestrøm på Kriegers Flak i Østersøen. Den har også givet Tyskland den billigste vedvarende energi nogensinde.

Energiministeren fremhæver den statsfinansielle sikkerhed som det væsentligste argument for aftalens valg af udbudsmodel. Den ”livrem og seler"-politik har som selvmodsigende konsekvens, at skatteborgerne kommer til at betale mere, end de behøver for at få færre vindmøller sat op.

Regeringen går imod alles anbefalinger
Hvis man i stedet for den valgte udbudsmodel havde fulgt oppositionens, Danmarks Vindmølleforenings og den øvrige energisektors anbefaling og introduceret en model med udbud over faste priser i stedet for fast pristillæg, ville der efter alles beregninger have været en stor besparelse at hente – eller langt mere sol og vind for de samme penge.

Besynderligt nok har regeringen ikke fundet det nødvendigt at kvantificere den risiko, man er så forhippet på at undgå, inden man besluttede sig for at gå enegang med Dansk Folkeparti og dermed bryde 40 års dansk tradition for brede, langsigtede aftaler på energiområdet. Det er helt uforståeligt i betragtning af en sådan analyses relative simpelhed:

Regeringen regner med, at den gennemsnitlige pris på de fremtidige udbud over faste pristillæg vil ligge på 11 øre/kilowatt, hvilket ifølge regeringen vil give en samlet udbygning på 190 megawatt landvind over de to år. Der er afsat 1.015 millioner kroner på finansloven over de kommende 20 år – eller 51 millioner kroner om året.

Hvis buddene ligger under 11 øre/kilowatt i tillæg, vil der kunne bygges mere end 190 megawatt – hvis buddene kommer til at ligge over 11 øre/kilowatt i gennemsnit, vil der blive bygget mindre.

Model med fast pris er overlegen
Lad os alternativt antage, at projektudviklere i gennemsnit vil kunne byde i en udbudsmodel baseret på faste priser med en gennemsnitlig pris på 26 øre/kilowatt, som svarer til det lavest vindende bud i det senest afholdte udbud i Tyskland, hvor det blæser mindre end i Danmark, og derfor er dyrere at producere vindkraft.

Ud fra denne pris kan man beregne, hvilken elprisrisiko regeringen forsøger at afdække ved at benytte et fast tillæg frem for et fast tilskud. Beregningen viser, at regeringen med den valgte udbudsmodel afdækker risikoen for, at afregningspriserne på det nordiske elmarked Nordpool over de kommende 20 år i gennemsnit vil blive lavere end cirka 17 øre/kilowatt (i 2017-priser).

For at en model med fast pris vil være dyrere end den valgte udbudsmodel, skal afregningsprisen for sol og vind i gennemsnit over de næste tyve år være under dette niveau.

Regeringen forsikrer os unødigt
Til sammenligning har de gennemsnitlige vægtede afregningspriser for vindmøllestrøm i de sidste 10 år været 27 øre, eller 55 % over det niveau regeringen forsikrer sig imod. Energistyrelsen og Finansministeriet regner ifølge Basisfremskrivning 2017 selv med en fremtidig elpris på 28 øre/kilowatt for perioden 2018 til 2030, hvor afregningsprisen for vindenergi typisk kan forventes at blive 10-15 % lavere.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med andre ord indgået en forsikringsaftale på vegne af skatteyderne, som har en meget høj pris, og som forsikrer dem mod en situation, der er en forsvindende lille risiko for vil opstå.

Skulle det helt utænkelige ske – at elektricitet i gennemsnit kommer til at koste 0 øre/kilowatt på den nordiske elbørs NordPool i de næste 20 år – ville oppositionens foreslåede model give en maksimal indvirkning på finansloven på 51 millioner kroner.

Halvt så meget grøn omstilling som muligt
Til sammenligning ændrede Finansministeriet sit skøn for statens indtægter alene fra erhvervsskatter med 4.200 millioner mellem august og december 2016.

Regeringen og Dansk Folkeparti kunne have fået mindst dobbelt så meget grøn omstilling for pengene med oppositionens model. Man handler, som om statens husholdningsbudget udgør den samlede danske økonomi, og man går direkte imod regeringens egen ambition om, at dansk energipolitik skal kunne spille sammen med resten af Europas.

Oppositionens finansieringsmodel ville have betydet et stop for statsstøtte til vedvarende energi inden 2025, såfremt elpriserne fremover udvikler sig som Finansministeriet og Energistyrelsen fremskriver. Regeringen og Dansk Folkepartis model betyder, at der med sikkerhed skal udbetales statsstøtte til vedvarende energi indtil 2040. Det er i sandhed et besynderligt valg, Danmarks borgerlig-liberale regering har foretaget.

Det skaber usikkerhed
Udover at fordyre den grønne omstilling unødvendigt har det overdrevne hensyn til variationerne i en budgetpost på 51 millioner kroner på statens budget alvorlige konsekvenser for opstillingen af vindmøller. Disse konsekvenser kan samlet udtrykkes med ordet usikkerhed.

En usikkerhed, der både gælder for de projektudviklere, som har opstilling af vindmøller som levebrød og mere overordnet også for hastigheden og kontinuiteten i omstillingen til vedvarende energi.

Samtidig med at de skal tage højde for et mindre marked, skal de udrede en stor ubetalt regning, som forligspartierne ikke i fornødent omfang har taget højde for.

Et handlingslammet klagesystem
Sagen er nemlig den, at mange allerede godkendte projekter ikke når at komme i betragtning under den nuværende ordning. Årsagen er, at de sidder fast i et handlingslammet klagesystem og ikke når at blive nettilsluttet inden den 21. februar 2018, som er skæringsdato for ikrafttrædelse af den nye udbudsordning.

Konsekvensen bliver, at adskillige projekter planlagt under helt andre forudsætninger skal konkurrere under nye udbudsvilkår, selvom de godt kunne nå at blive opstillet inden skæringsdatoen.

I praksis vil mange projektudviklere derfor blive bragt i den situation, at de tvinges til at opgive et projekt, man har arbejdet på i op til ti år, der opfylder alle lovgivningsmæssige krav, der er klar til at blive opstillet, og som er godkendt af planmyndigheden.

Regeringen fører direkte erhvervsfjendtlig politik
De store udgifter, projektudvikleren har afholdt i planlægningsprocessen, vil dermed være penge, der er smidt lige ud ad vinduet som resultat af en direkte erhvervsfjendtlig politik.

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti har som konsekvens, at de næste to års vindmølleplanlægning vil være præget af stor usikkerhed. Projektudviklerne vil mærke det i form af vanskelige eller direkte urimelige vilkår at drive forretning på.

Derfor vil ingen nye vindmølleprojekter blive igangsat, før regeringen har meldt ud, hvad der kommer efter 2019 – og de forhandlinger har regeringen udskudt til 2018. 2018-2019 bliver et tilbageslag i vores udvikling mod et mere bæredygtigt samfund. Derfor ligger der en kæmpe genopretningsopgave forude, når forhandlingerne om et nyt energiforlig går i gang i begyndelsen af det nye år.

Forrige artikel Lektor: Velkommen til det post-faktuelle Danmark anno 2017 Lektor: Velkommen til det post-faktuelle Danmark anno 2017 Næste artikel Konservative: Viking Link er både en klog og grøn investering Konservative: Viking Link er både en klog og grøn investering