Vindmølleindustri: Nordsø-samarbejde om havvind viser vejen frem

Af Jan Hylleberg
Adm. direktør, Vindmølleindustrien

Sidste år tog i alt ti lande omkring Nordsøen initiativ til en fælles politisk erklæring om etablering af et samarbejde om vilkår for havvind i Nordsøen, herunder miljøvurdering, udbudsmodeller, støttevilkår og udbygning med el-net.

Samarbejdet har som ambition at realisere Nordsøens potentiale som EU's vindbank gennem etablering af op imod 100 GW havvind frem til 2030, der vil kunne dække 4-12 procent af EU’s samlede strømforbrug. 

Det kan ske ved, at der skabes samordnede rammer for flere havvindmølleparker i årene frem mod 2030, og at processen omkring planlægning, installation og transport af strømmen forbedres.

Netop det regionale samarbejde om havvind mellem Nordsø-landene er et eksempel på, at virkeliggørelse af Energiunionen sker gennem et patchwork af tilnærmelser mellem medlemslandenes energipolitikker.

Jan Hylleberg, adm. direktør, Vindmølleindustrien

Det betyder alt lige fra at skabe fælles regler for eksempelvis maling, sådan at der er én måde at gøre det på i fremtiden. Ligeledes gælder det koordination af, hvordan og hvornår der laves udbudsrunder, hvormed udbygningen fra det ene år til det andet bliver fordelt bedre i forhold til industriens kapacitet.

Med til ambitionen om mere havvind hører selvfølgelig, at det kan gøres billigere ved at gøre det smartere.

Nordsøsamarbejde ledestjerne for Energiunionen
Netop det regionale samarbejde om havvind mellem Nordsø-landene er et eksempel på, at virkeliggørelse af Energiunionen sker gennem et patchwork af tilnærmelser mellem medlemslandenes energipolitikker, der tilsammen skaber muligheder for at fremme den grønne omstilling og samtidig gør omstillingen billigere og smartere.

80 procent af EU’s havvindmøllekapacitet kan stå i Nordsøen, så selv små forbedringer er vigtige at tage med.

Ser man bare på nettilslutningen til havs, herunder nettilslutningen af havvindmølleparker, har den forrige Kommission vurderet, at der kan høstes besparelser for sammenlagt knap 40 milliarder kroner ved at koordinere udbygningen tættere.

Den danske regering og den danske vindindustri har meget at vinde ved at satse på en forstærket regional tilgang til udbygning med havvind i Nordsøen.

Udbygningen bliver ikke bare smartere gennemført, kagen kan også blive større, fordi der politisk er større appetit på at planlægge for havvind, efterhånden som omkostningerne bringes ned. Og her er større grad af samordning og samarbejde virkelig noget, der batter.

Større grad af regionalt samarbejde er også i spil, når det kommer til flere andre hjørnesten i EU-Kommissionens ”Vinterpakke”.

Her lægger Kommissionen i stort omfang op til regionalt samarbejde omkring nationale energi- og klimaplaner, forsyningssikkerhedsvurderinger, kapacitetsmekanismer, udformning af støttesystemer samt yderligere koordination af udbygningen af elnettet.

Havvindssamarbejde er en væsentlig brik
I takt med at nabolande og regioner sammenkobles bedre, og regionale strategier og samarbejder bliver en integreret del af medlemslandenes energipolitiske DNA, vil vi også se, at brikkerne i Energiunions-puslespillet falder på plads.

Det vil gavne en omkostningseffektiv grøn omstilling af energisystemerne i en ramme af et reelt indre marked for energi.

Nordsø-brikken kan vise sig som en ledestjerne i dette. Her spiller Danmark en vigtig rolle i at drive samarbejdet frem til konkrete resultater i form af samordning og koordination af udbygning med havvind til gavn for en omkostningseffektiv omstilling af energisystemerne og sigtbarhed for investeringerne i havvind.

Næste skridt kan være en tilsvarende politisk deklaration blandt landene omkring Østersøen, der indtil nu i begrænset omfang har udnyttet havvindpotentialet, og hvor en regional tilgang kan tjene som løftestang og understøtte landenes individuelle indsatser i forhold til udbygning med havvind og grøn energi i det hele taget.

Nordsøsamarbejdet kan tjene som blue-print for regionalt samarbejde som tilgang i Energiunionen frem mod 2030 og kan med fokus på konkrete resultater og fortsat politisk prioritet være et eksempel, som andre regioner bør følge efter – som en ægte Nordstjerne.