Vindmølleindustrien: Eksport af strøm er en god forretning

Af Jan Hylleberg og Martin Risum Bøndergaard,
hhv. adm. direktør og energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien

Dansk Fjernvarme (DFj) har brugt sommeren på at turnere rundt i en række medier med en historie om varmepumper og vindeksport. Selvom emnet ikke umiddelbart lyder som en kioskbasker, kunne DFj på baggrund af beregninger fra deres egen tænketank, Grøn Energi, fortælle en, for energijournalistikken, usædvanligt ’sexet’ historie om eksport af vindmøllestrøm som en hovedrystende dårlig forretning for Danmark.

Rigtig ambition – Forfejlet argumentation
DFj’s ambition er at skaffe incitament til, at de danske decentrale fjernvarmeværker kan investere i eldrevne varmepumper, hvilket i dag desværre forhindres af utidssvarende energiafgifter. I Vindmølleindustrien deler vi opfattelsen af, at det er sund fornuft at udnytte vindenergien bedst muligt gennem elektrificering af varme- og transportsektorerne. Det er derfor åbenlyst, at energiafgifterne bør reformeres, bl.a. for at give fjernvarmeværkerne bedre mulighed for at skifte til eldrevne varmepumper.

Mens vi altså deler DFj’s ambition fuldt ud, kan vi konstatere, at DFj’s argumentation, hvad angår eksport af vindenergi, er baseret på misvisende regnemetoder og -fejl.

For det første er DFj’s opgørelse af den eksporterede mængde strøm, som foreningen med store armbevægelser omtaler som hovedrystende tåbelig, alvorligt fejlbehæftet. Fakta er, at knap halvdelen af den ”tåbelige” danske strømeksport slet ikke er eksport, som ”vi forærer til vores nabolande”, men derimod strøm, som sendes fra Vestdanmark over Storebælt til Østdanmark. Mener DFj virkelig, at det er tåbeligt, at forbrugerne i Østdanmark også får glæde af den el-produktion, de er med til at finansiere i Vestdanmark?

Det er afgørende at slå fast, at når varmepumper er en god idé, så er det fordi, at en elektrificering af varmeproduktionen, både hvad angår samfundsøkonomi, energieffektivitet og bæredygtighed, er en intelligent løsning – ikke fordi eksport af strøm er dårligt købmandskab for Danmark. Det er det ikke!

Jan Hylleberg og Martin Risum Bøndergaard
Hhv. adm. direktør og energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien

For det andet benytter DFj sig af en tvivlsom kategorisering af strømmen. Groft sagt antages det, at alt strøm, som eksporteres, er vindmøllestrøm, til trods for at der sideløbende er produktion fra bl.a. dansk kulkraft og bioenergi. Det kan undre, hvordan DFj er i stand til at identificere oprindelsen på hver enkelt elektron, der eksporteres, som vindstrøm?

For det tredje sammenligner DFj æbler og pærer, når de anslår værdien af at bruge den eksporterede strøm i varmepumper til 2 mia. kr. Det har også Dansk Energi kritiseret, uden at det dog har fået DFj til at afholde sig fra at benytte tallet.

Alt i alt er der tale om misinformation fra DFj, og man fristes til at citere DFj’s direktør, Kim Mortesen, for hans egen udtalelse i pressemeddelelsen om analysen fra 9. juni: ”Det regnestykke er jo helt galt”! Med et så kompliceret emne som energisystemet er det afgørende, at alle aktører benytter fakta og ikke falder for fristelsen til at fremføre forsimplede polemiske udmeldinger, som godt nok har større offentlig gennemslagskraft, men til gengæld mangler hold i virkeligheden.

El-handel er sund fornuft
Med den beklagelige polemiske fremfærd placerer DFj sig på linje med diverse vindmøllekritikere, som ynder at fremføre myten om, at vindenergi er en dårlig forretning for Danmark.
Kritikerne anfører, at Danmark eksporterer strøm billigt og importerer den dyrt, og fremhæver ofte de særlige situationer, hvor vindproduktionen var særligt høj, og Danmark eksporterede meget strøm til lave priser. Men disse enkelttilfælde kan ikke bruges til at fælde dom over fornuften i vindenergiproduktionen og handlen med el generelt.

For at få et retvisende billede af handelen med el skal man se på den årlige samlede danske im- og eksport og inkludere flaskehalsindtægter, som Energinet.dk – og dermed i sidste ende el-forbrugerne – tjener på at udveksle strøm via udlandsforbindelserne. Her vil man se, at Danmark alle år siden 2006 har haft et positivt bytteforhold, hvilket betyder, at vi har solgt dyrere, end vi har købt. Konkret har vi fra 2006 til 2014 i gennemsnit fået 4,3 øre mere per eksporteret kilowatt-time sammenholdt med den importerede strøm. Danmarks placering på ’elektricitetens silkevej’ har store fordele, både hvad angår lave elpriser og høj forsyningssikkerhed.

Økonomien på mange decentrale kraftvarmeværker er under pres, bl.a. fordi forældede energiafgifter står i vejen for brugen af eldrevne varmepumper. Sidstnævnte skal politikerne snarest muligt håndtere. Men det er afgørende at slå fast, at når varmepumper er en god idé, så er det fordi, at en elektrificering af varmeproduktionen, både hvad angår samfundsøkonomi, energieffektivitet og bæredygtighed, er en intelligent løsning – ikke fordi eksport af strøm er dårligt købmandskab for Danmark. Det er det ikke!