Vindmølleindustrien: Vindmøller skal tage mere hensyn til lokalsamfund

DEBAT: En moderniseret planlægningsmodel skal gøre det nemmere at sætte vindmøller op i lokalområder, uden at det går ud over borgerne, skriver Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef i Vindmølleindustrien.

Af Martin Risum Bøndergaard
Politik- og analysechef, Vindmølleindustrien 

Vindmøller er populære, og det går ganske godt med at finde plads til dem i landets kommuner. I gennemsnit over de sidste fem år er der opstillet 236 MW landvind årligt i landets kommuner, og sidste år lå tallet på 342 MW fordelt på 100 nye vindmøller, hvilket gjorde året til det fjerde bedste til dato.

Det kan lyde overraskende i lyset af den ofte intense lokalpolitiske (medie)debat, der opstår, når der skal opstilles vindmøller. Men tallene taler deres tydelige sprog.

Der er generelt opbakning til landvind og en måling udført af Wilke for Energiwatch sidste år viste, at knap seks ud af ti af de adspurgte er enige i, at der gerne må opstilles flere vindmøller i deres egen kommune, mens godt én ud af ti er imod.

Samme måling viste, at selv når der blev spurgt til opstilling af møller indenfor en kilometer fra bopælen, var mindre end fire ud af ti imod, næsten samme andel for og 20 procent uafklarede.

Det er vigtigt, at der er opbakning til opstilling af vindmøller, og at kommunerne løbende finder plads til nye vindmøller.

Ikke alene fordi det danske hjemmemarked er et vitalt udstillingsvindue, hvor den danske vindindustri til stadighed skal kunne fremvise de nyeste moderne, højeffektive vindmøller. Men i høj grad også fordi vindmøller på land er den billigste brik i den grønne omstilling.

Derfor er en fortsat udbygning med landvind forudsætningen for en omkostningseffektiv omstilling til 100 procent grøn energi før 2050.

Med en fortsat stabil udbygning med landvind på cirka 250 MW årligt frem mod 2030 kan vi på den ene side sikre et vigtigt hjemmemarked for vindindustrien og på den anden side øge produktionen af grøn energi fra landvind betydeligt, samtidig med at vi halverer antallet af vindmøller (fraregnet husstandsvindmøller) i landskabet.

Fair konkurrence kræver nye incitamenter
Skal dette blive til virkelighed, kræver det dog, at Folketinget adresserer den udfordring, som aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti efterlod uløst med aftalen om indførelse af teknologineutrale udbud.

Med aftalen fra september 2017 fjernede man, med afskaffelsen af ’den grønne ordning’, et direkte incitament for lokalsamfund og kommuner til at finde plads til vindmøller.

Med den grønne ordning fik kommunerne midler at uddele til rekreative, landskabelige og kulturelle formål. Ordningen har muliggjort, at blandt andet Lolland og Holstebro netop har udbetalt henholdsvis 10 og 7,5 millioner kroner til lokale projekter.

Afskaffelsen af ordningen efterlader en dobbelt udfordring. For det første står man tilbage uden nogen "gulerod" til lokalsamfund og kommuner, og for det andet står man tilbage med unfair og ulige konkurrence mellem projekter på tværs af kommuner og teknologier.

Uden en national ordning er vindmølleopstillere efterladt i "det vilde vesten", hvor hver enkelt kommune på ad hoc-basis fastlægger lokale vilkår for projektgodkendelse.

Udsigten til en sådan situation harmonerer ikke med ønsket om lige konkurrence mellem forskellige projekter og teknologier på tværs af landet. 

Derfor opfordrer Vindmølleindustrien til, at der indføres nye standardiserede incitamenter til lokalsamfund og kommuner.

Planlægningspakke skal fremme grøn omstilling
I branchen mener vi derfor, at den teknologineutrale udbudsmodel skal følges op af en moderniseret planlægningsmodel, der understøtter øget lokal opbakning, således at der tages særligt hensyn til de borgere, der bor tættest på projekterne, men også til kommunen som helhed, så de kan finde plads til grønne energianlæg med landvind, åbendør-havvind eller sol.

1. Indførelse af grønne lokalfonde, betalt af ejerne af energianlæggene, som hver enkelt kommunalbestyrelse kan disponere over til lokale og kommunale formål.

Eksempelvis kan et vindmølleprojekt med seks vindmøller på denne måde årligt udbetale 260.000 kroner svarende til 6,5 millioner kroner over levetiden.

2. Indførelse af salgsoptioner, da ingen naboer bør føle sig bundet til deres ejendom, såfremt de føler sig generede af nye energianlæg.

Vi foreslår derfor, at naboer inden for 900 meter af nye vind- og solcelleparker med udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering får mulighed for at sælge deres bolig til ejeren af energianlægget inden for første år efter idriftsættelse af projektet.

3. Justering af køberetsordningen, således at det alene er borgere i lokalsamfundet indenfor 4,5 kilometer fra nye energianlæg, der bliver medejere. Samtidig kan det overvejes at gøre køb af andele billigere end kostprisen for anlægget, hvilket i dag er gældende.

4. Indførelse af frikommuneordning med mulighed for planlægning for vindmøller op til 200 meter for de kommuner der vil.

Mens nye møller i Tyskland, Finland og Sverige allerede i dag har en gennemsnitshøjde omkring 190 meter har teknologiudviklingen overhalet de danske rammevilkår med den gældende højdebegrænsning på 150 meter.

Skal vi minimere prisen på vindenergien, koncentrere møllerne mest muligt i landskabet og muliggøre opstilling af nyeste møller i Danmark, skal kommunernes muligheder for at planlægge for møller over 150 meter muliggøres.

Derfor foreslår Vindmølleindustrien, at der indføreres en frikommuneordning, hvor de kommuner der kan og vil finde plads til højere møller får mulighed herfor.

Forslagene i ovenstående pakke er en modernisering af gældende regler, således at de afspejler den nye konkurrencesituation, der etableres mellem landvind, åbendør-havvind og sol senere i år. 

Pakken har til hensigt at øge hensynet til borgere, lokalsamfund og kommuner, når de tager ansvar for den grønne omstilling og planlægger for enten nye vindmøller eller solceller. 

Forslagene vil samlet set sikre, at en større del af projektøkonomien forbliver lokalt, der hvor møllerne stilles op, samtidig med at der etableres ensartede regler for naboer og på tværs af kommuner.

Det er til alles bedste og derfor et sæt af forslag, som vi håber, regeringen og det øvrige folketing vil tage med sig, når forhandlingerne om den fremtidige grønne omstilling inden længe går i gang.

Forrige artikel 92-gruppen: Hvor er Talanoa-dialogen i Danmark? 92-gruppen: Hvor er Talanoa-dialogen i Danmark? Næste artikel Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er Stephanie Lose: Styrelser skal flyttes ud, hvor erhvervsklyngerne er
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen · Formand Vestjyllands Energi- og Miljøforening og aktiv i Alliancen for Community Power i Danmark

    Vindmøller til gavn for lokalsamfund -TAK!

    Vindmøller på land og indenfor 10 km fra kysten skal ikke blot medføre "kompensation" til lokalsamfund og kommune. Det skal sikres at størstedelen af det økonomiske udbytte ved møllernes opstilling og drift ikke blæser bort, men bliver i lokalområdet. Det skal være tydeligt at lokalsamfundet har stor gavn af opstillingen. Det kan sikres ved at sende de store transnationale energiselskaber og kapitalfonde ud på havet. Lokale fonde, som har til formål at investere udbytte i lokal udvikling og produktion og forbrugerejede andelsselskaber burde eje møllerne 100%. Men for at dele vinden med investorer fra de store byområder kan de få forkøbsret til 20%.
    Med lokalt ejerskab vil kommunen også få skatteindtægter eller billig varme til borgerne og kommunale bygninger, hvis lokale forsyningsselskaber ejer møllerne og fritages for afgifter på brug af el i varmeproduktionen.