Vismand: Gør CO2-kvotesystemet mere gennemskueligt
CO2: En reform af EU’s kvotesystem vil give færre CO2-udledninger. Men systemet kan stadig forbedres, mener miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. Han er uenig i kritik fra Finansministeriet.
Kasper Kaasgaard
RedaktørLæg afgifter på landbruget og lav om på bilafgifterne. Nogenlunde sådan kan de fleste overskrifter i kølvandet på det seneste diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd opsummeres.
Vismændene har dog også lavet beregninger inden for kvotesektoren og dens rolle i klimapolitik frem mod 2030. Før påske kom den endelige rapport med bemærkninger fra rådets medlemmer.
Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen understreger, at kvotesektoren er meget vigtig – særligt for EU. Det er nemlig her, man i europæisk regi har forsøgt at koordinere sig til billige reduktioner gennem en fælles politik.
En reform af det europæiske kvotesystem (ETS), som Europa-Parlamentet for nylig gav den endelige blåstempling til, vil få betydning for effekten af klimatiltag:
Det er jo godt nyt for klimaet. Der sker altså en betydelig opstramning af kvotesystemet.
Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand
”Hvor vi før sagde, at tiltag inden for kvotesektoren ikke har nogen reel CO2-effekt, siger vi nu det omvendte. Det har en effekt, som kan være enten stor eller lille. Omvendt kan opkøb af CO2-kvoter have en ret lille effekt,” siger Lars Gårn Hansen, der også er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Gør plads til foregangslande
Vi vender tilbage til dynamikken i reformen lidt senere.
Først et par ord fra vismanden om, hvad der mangler i reformen. For det første bør flere sektorer kvotebelægges, mener han.
”Den optimale løsning vil være at få alt ind i kvotesektoren. Man kan uden tvivl få mere ind, end der er med i dag. Men nogle områder er det vanskeligt at kontrollere, fordi man ikke kan måle de faktiske udledninger,” siger Lars Gårn Hansen.
Det gælder landbruget, hvor vismændene selv bruger beregnede udledninger. Men forbrug til transport og opvarmning kan nemmere kvotebelægges. Lars Gårn Hansen understreger, at det skal ske på leverandørniveau – ikke ude hos forbrugerne.
Markedsstabilitetsreserven
Markedsstabilitetsreserven (MSR) er en stabiliseringsmekanisme, som skal styrke kvotesystemets robusthed overfor store udsving i kvoteefterspørgslen. Grundlæggende optager reserven kvoter, når kvoteoverskuddet er stort, og lukker kvoter ud på markedet, når kvoteoverskuddet er lille.
Mere specifikt optager MSR kvoter svarende til 12 procent af forrige års kvoteoverskud, hvis forrige års kvoteoverskud er på over 833 millioner kvoter. Optagelsesprocenten er dog hævet til 24 frem til 2023 som følge af den nye aftale fra november 2017 om 4. fase af EU ETS. Der udtages 100 millioner kvoter fra reserven til salg på markedet, hvis forrige års kvoteoverskud er under 400 millioner kvoter. Er forrige års kvoteoverskud imellem 400 og 833 millioner kvoter, forbliver kvotebeholdningen i MSR uændret.
De kvoter, der optages i MSR, tages fra de kvoter, som medlemslandene ellers skulle auktionere bort. Omvendt skal kvoter, der lukkes ud af MSR, lægges til de kvoter, som medlemslandene auktionerer bort. Desuden sættes der efter den nye aftale fra november 2017 et loft over antallet af kvoter i MSR. Specifikt annulleres den mængde kvoter i MSR, som overstiger antallet af auktionerede kvoter forrige år. Hvis der for eksempel er 2 milliarder kvoter i MSR, og der blev auktioneret 1,5 milliarder kvoter året før, så annulleres 0,5 milliarder kvoter i MSR.
Kilde: Økonomi og Miljø 2018
