Skriftligt svar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:

Hvorfor bruger regeringen 46 millioner på et initiativ det økonomiske råd betegner som ”ineffektivt”?

- Det mest effektive ville være at forbyde brændeovne, men man skal også kunne have en hverdag med hygge i Danmark. Miljøpolitik kan også være andet end forbud og nye afgifter. Og så viser erfaringerne fra den sidste skrotningsordning, at skrotningspræmien får en del brændeovnsejere til gøre noget, som de ellers ikke havde overvejet.

Hvorfor er skrotningspræmien efter ’først til mølle’ fremfor målrettet de områder, hvor røg fra brændeovne skader mest?

- Brændeovne er ikke specielt koncentreret i de største byer, slet ikke i områder med lejligheder. Samtidig er brændeforbruget pr. brændeovn i f.eks. København 40-50 pct. lavere end i resten af Danmark. Ordningen ville derfor ramme skævt, hvis den var afgrænset til de store byer. Desuden transporteres partikelforurening over store afstande og blæser over kommune- og bygrænser, så en national ordning vil i alle tilfælde give en miljøgevinst.

- Med en national ordning bliver der også skrottet på landet og i sommerhusområder, hvor flere bruger deres brændeovn som primær opvarmning, så gevinsten ved at skrotte er større.

Hvilke begrundelse har regeringen for, at skrotningspræmien vil være med til at ”bringe Danmark et stykke af vejen” mod opfyldelse af EU’s NEC-direktiv, som det bliver beskrevet i fakta-arket vedrørende initiativet?

- Skrotningsordningen vil accelerere udskiftningen af de ældste brændeovne og dermed reducere partikelforureningen. Men den står ikke alene. Fra 2020 indfører vi en ordning, hvor det bliver obligatorisk at udskifte eller skrotte gamle brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af en bolig. Dermed vil de ældste brændeovne blive udskiftet i et støt tempo, i takt med at boliger handles, og partikeludledningen vil tilsvarende reduceres.