Vismand: Regeringens skrotningspræmie er ineffektiv

BRÆNDEOVNE: At afsætte 46 millioner til skrotning af brændeovne er hverken den løsning, hvor man får mest for pengene eller gør mest for miljøet, vurderer økonomisk vismand.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Regeringens forslag om at afsætte 46 millioner til en skrotningsordning er både en ineffektiv og usikker løsning.

Sådan lyder vurderingen fra professor Lars Gårn Hansen, medlem af De Økonomiske Råds formandskab.  

”Den her løsning er ikke omkostningseffektiv. Ressourcerne bliver ikke brugt de rigtige steder,” siger han.

For at nedsætte luftforureningen fra danske brændeovne har regeringen besluttet at give 2.000 kroner til borgere, som vælger at skrotte deres brændeovne, hvis ovnene er fra før 1995.

Der er en betydelig risiko for dødvægtstab, og at man måske kun vinder nogle få måneders tidligere skrotning.

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Der er blevet afsat 46 millioner til ordningen, og regeringen regner med, at 19.000 brændeovne derfor vil blive skrottet som følge af den økonomiske gulerod.

Samtidig vurderer regeringen, at der findes 700.000 brændeovne på landsplan, og at 200.000 af dem er fra før 1995.

Et stort problem
En del af Det Økonomiske Råds rapport fra 2016 omhandlede netop luftforurening forårsaget af brændeovne.

Her kom rådet frem til, at en skrotningspræmie langtfra er den mest effektive løsning på problemet. I stedet peger de på afgifter og differentierede regler som det mest omkostningseffektive. For eksempel ved at sige, at der i visse områder kun må være de brændeovne, som opfylder specifikke miljømæssige standarder.

Lars Gårn Hansen forklarer, at hvis man endelig vil lave en skrotningspræmie, burde den være mere målrettet.

Dokumentation

Skriftligt svar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:

Hvorfor bruger regeringen 46 millioner på et initiativ det økonomiske råd betegner som ”ineffektivt”?

- Det mest effektive ville være at forbyde brændeovne, men man skal også kunne have en hverdag med hygge i Danmark. Miljøpolitik kan også være andet end forbud og nye afgifter. Og så viser erfaringerne fra den sidste skrotningsordning, at skrotningspræmien får en del brændeovnsejere til gøre noget, som de ellers ikke havde overvejet.

Hvorfor er skrotningspræmien efter ’først til mølle’ fremfor målrettet de områder, hvor røg fra brændeovne skader mest?

- Brændeovne er ikke specielt koncentreret i de største byer, slet ikke i områder med lejligheder. Samtidig er brændeforbruget pr. brændeovn i f.eks. København 40-50 pct. lavere end i resten af Danmark. Ordningen ville derfor ramme skævt, hvis den var afgrænset til de store byer. Desuden transporteres partikelforurening over store afstande og blæser over kommune- og bygrænser, så en national ordning vil i alle tilfælde give en miljøgevinst.

- Med en national ordning bliver der også skrottet på landet og i sommerhusområder, hvor flere bruger deres brændeovn som primær opvarmning, så gevinsten ved at skrotte er større.

Hvilke begrundelse har regeringen for, at skrotningspræmien vil være med til at ”bringe Danmark et stykke af vejen” mod opfyldelse af EU’s NEC-direktiv, som det bliver beskrevet i fakta-arket vedrørende initiativet?  

- Skrotningsordningen vil accelerere udskiftningen af de ældste brændeovne og dermed reducere partikelforureningen. Men den står ikke alene. Fra 2020 indfører vi en ordning, hvor det bliver obligatorisk at udskifte eller skrotte gamle brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af en bolig. Dermed vil de ældste brændeovne blive udskiftet i et støt tempo, i takt med at boliger handles, og partikeludledningen vil tilsvarende reduceres.


0:000:00