Vismand: Vores beregninger om elbiler er ikke realistiske

De økonomiske vismænd undervurderer i en ny rapport om biler og klima, hvad det kommer til at koste at reducere CO2-udledning fra den ikkekvotebelagte sektor.

Det erkender økonomiprofessor og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen i et interview med Altinget.

Konkret drejer det sig om, at rådet forudsætter, at 18 procent – eller næsten hver femte – bil i 2030 kører på el. Det vil kræve, at der til den tid er et godt stykke over 500.000 elbiler i Danmark.

Aktuelt er elbilbestanden på under 10.000, og bestanden er de seneste år kun vokset med noget under 1.000 om året. Derfor er det ifølge Lars Gårn Hansen heller ikke meget sandsynligt, at forudsætningen om de 18 procent elbiler i 2030 kommer til at holde stik.

Derfor vil det også være sværere at nå 2030-målene, end vores modelberegning viser. Og det er klart, at det kan man kritisere vores beregning for.

Lars Gårn Hansen
Medlem af formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd

”De 18 procent svarer nogenlunde til, hvad man kan forvente, at nysalget vil være i 2030. I praksis må den reelle andel elbiler formodes at være noget lavere. Energistyrelsens prognoser siger eksempelvis fire procent i 2030,” sige Lars Gårn Hansen.

Ikke en realistisk beregning
Han forklarer det med, at beregningerne i den nye miljøøkonomiske vismandsrapport er baseret på en såkaldt ligevægtssituation i forholdet mellem priser og teknologi.

Det er en modelteknisk forudsætning, som er mere teoretisk end praktisk funderet.

”Vi tager udgangspunkt i en hurtigere udskiftning mod elbiler, end der formentlig praktisk vil kunne lade sig gøre i 2030. Folk vil jo ikke udskifte deres biler med det samme, men venter, til den gamle bil er slidt op,” siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

”Vores modelberegning er ikke en beregning af den helt konkrete situation i 2030. Det er ikke en realistisk beregning.

Undervurderer omkostninger ved CO2-reduktion
Han peger på, at beregningen på det her punkt undervurderer de omkostninger, der vil være med at nå det konkrete CO2-reduktionsmål i 2030.

”Derfor vil det også være sværere at nå 2030-målene, end vores modelberegning viser. Og det er klart, at det kan man kritisere vores beregning for,” siger Lars Gårn Hansen.

Han understreger dog samtidig, at den skævhed ikke rykker ved vismandsrapportens samlede konklusion om, at det er for dyrt at begrænse CO2-udledningen fra privatbilismen yderligere set i forhold til omkostningerne ved at opnå tilsvarende reduktioner i andre sektorer. Ikke mindst i landbruget.

”Selv om vi undervurderer dem, ligger omkostningerne inden for privatbilismen fortsat langt over, hvad de vil være på andre områder. Derfor er vi sikre på vores konklusioner om, at det ikke er her, man skal slå til,” siger Lars Gårn Hansen.

Elbilalliance: Det kan gå meget hurtigere
Hos Dansk Elbilalliance mener man imidlertid ikke, at Det Miljøøkonomiske Råd behøver at være så selvkritiske.

Tværtimod kan indfasningen af elbiler komme til at gå noget hurtigere, end vismændene forudsætter, lyder det fra Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbilalliance. Så 18 procent i 2030 kan godt lade sig gøre.

”Det mener jeg bestemt. Vi vil se, at elbiler bliver fortsat billigere, i takt med at batteripriserne falder, og der kommer et større og større udbud. Om fem til otte år regner vi med, at det bliver gunstigt at købe en elbil frem for en benzinbil,” siger Lærke Flader.

Og når det sker, vil det ifølge hende nærmest være forbundet med et velfærdstab i samfundsøkonomisk optik ikke at vælge en elbil.

”Det er svært at spå om. Men jeg tror, at det kommer til at gå meget hurtigere, end vi aner. Og hvis elbiler reelt er billigere fra 2025, så vil de fleste af de over 200.000 biler, der de efterfølgende år købes hvert år, være elbiler. Og så kommer man meget hurtigt deropad,” siger Lærke Flader.

Men skal der rykkes på elbiler, skal rammevilkårerne være på plads.

”Det er vigtigt, at vi gør markedet klart. Hvis ikke man eksempelvis har ladeinfrastruktur på plads, så kan vi ikke regne med det optag. Og det vil jo for forbrugerne betyde et velfærdstab i vismændenes terminologi,” siger Lærke Flader.