Vognmænd: Klimaplan må ikke forsinke ny trafikaftale

DEBAT: En ny, stor trafikplan lader vente på sig til efter klimaforhandlingerne. Klimahandlinger er vigtige, men de kan ikke stå i vejen for, at vi løser de trængselsproblemer, der allerede nu forårsager ulykker på de danske veje.

Af Erik Østergaard
Direktør, DTL – Danske Vognmænd

Enhver, der blot har beskæftiget sig det mindste med trafikal infrastruktur, ved, hvor politisk sprængfarlige sager, man har med at gøre.

Hver for sig har ingredienserne måske ikke den store knaldeffekt. Men puttet ned i den buttede, politiske flaske, hvor de grumme ånder går – og så rystet godt igennem – kan effekten være som en pakke Mentos i en to-liters Coca-Cola.

Senest har transportminister Benny Engelbrecht (S) bevæget sig ned ad den sti, hvor farerne er mange, og de falske toner ligeså.

Kommer man først for skade at lade transportpolitikerne bruge løs af deres opsparede våbendepot, er eksplosionsfaren nærliggende. Og hverken ånder eller politik lader sig putte ned i flasken igen.

Aftale udskydes
For ministeren har for nylig meldt ud, at en ny, stor trafikplan frem til 2030 tidligst kan komme på plads, når forårets forhandlinger om klimahandlingsplaner er slut. 

Transportministeren kan godt forstå, at erhvervslivet efterspørger en ny stor investeringsplan for trafik frem til 2030, men den kan tidligst komme på plads, når forårets forhandlinger om klimahandlingsplaner er slut, lyder meldingen fra ministeren.

Han henviser til, at det afhænger meget af de politiske håndtag og initiativer, der bliver taget i en klimahandlingsplan. Og man skal jo også kunne regne på klimaeffekter på de forskellige forslag i en infrastrukturplan.

Og klimahandlingsplanen? Det er for resten ikke transportministerens gebet. Det er jo klima- og energiministeren, og man kan jo ikke vide, hvornår han er færdig. Men til den tid …

Det har tændt en række borgerlige transportordførere i en grad, at Mentos-effekten bestemt ikke udebliver, efterhånden som tiden går. De vrede ordførere henviser til den enorme skuffelse blandt borgere, virksomheder og kommuner, der føler sig svigtet og snydt – ikke mindst en række S-borgmestre. En forespørgselsdebat er undervejs i Folketinget.

Trafikarbejdet skal prioriteres  
Skulle man være i tvivl, stiller de danske vognmænd også op i køen af dem, der synes, at klimahandling ikke må forhindre trafikal mobilitet. Om trængslen forårsages af elbiler eller af dieselbiler, er vel underordnet. For trafikarbejdet bare stiger og stiger.  

Og skulle man stadig være i tvivl, kan man slå op i det politiske trafikoplæg, som Socialdemokratiet lod offentliggøre, da den forrige regering og DF havde indgået en smal trafikaftale for 113 milliarder kroner.  

På dette tidspunkt, for et år siden, erkendte S, at der mange steder er daglige trængselsproblemer på vejene. Det betyder, at mange danskere spilder en masse tid, enten ved at holde i kø på motorvejen eller ved forsinkelser i den kollektive trafik. Og der er udsigt til, at presset på vejene og resten af transportsystemet kun vil stige i fremtiden.

Derfor fandt S, at der er behov for nye investeringer i vores infrastruktur. Investeringer, som vil ”lette mange danskeres hverdag og bidrage til et Danmark i bedre balance”, som det siges.

Samtidig vil en moderne og veludbygget infrastruktur – igen ifølge Socialdemokratiet – være med til at øge danske virksomheders konkurrenceevne.

Adgangen til at handle på tværs af lande, til kvalificeret arbejdskraft og til hurtig og præcis levering af varer er en væsentlig parameter i den internationale konkurrence. Den er en forudsætning for vækst og beskæftigelse og så videre.

Flere ulykker
Man kan spørge sig selv, hvad det er for nogle forudsætninger, der nu har ændret sig så afgørende væsentligt, at man vælger at sætte al trafik på hold, indtil klimaet har fået sit skålpund.

En forholdsvis fremkommelig fremtid kræver, at man tager fat dér, hvor det bedst kan betale sig, og udviser den fornødne handlekraft.

Jeg bed mærke i, at politiet i Sydøstjylland for nylig har forklaret det stigende antal ulykker på motorvejen omkring Kolding med, at det skyldes ”den større trængsel og intensitet, end der var førhen”. Folk kører for tæt på hinanden og er uopmærksomme.

Inden længe kan passivitet med at få gjort noget ved trængslen blive en medvirkende ulykkesfaktor. Det lyder ikke behageligt.  

Forrige artikel L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning L&F, Dansk Energi og IDA: Klima­forskning mangler strategisk retning Næste artikel Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje Forskere: Der er teknologi til at nå klimamålene, men ikke politisk vilje