Wind Denmark: Det er på tide, at der kommer rygestop i klimapolitikken

Af Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef, Wind Denmark

Det giver ingen mening at bruge CO2-holdige brændsler til at producere varme og elektricitet, når samfundet i stedet kan bruge CO2-fri elektricitet til at producere varme og brændsler.

I et land med fantastiske vindressourcer har vi alle forudsætninger for at kunne producere rigelig og billig grøn elektricitet og benytte den til at producere varme og el-baserede grønne brændsler (elektrofuels).

Klimapolitikken må klart og utvetydigt tage afsæt i erkendelsen af, at alt grønt ikke er lige godt.

Det er ikke nok, at Danmark i klimapolitikken vil være fossilfri – vi må også gå efter at blive røgfri. Røgfri i den forstand, at vi stopper med at afbrænde CO2-holdige brændsler til formål, hvor vi har bedre CO2-frie grønne alternativer.

Derfor bør Folketinget med klimahandlingsplanen sikre rammevilkår, som igangsætter et rygestop i energisektoren og sætter elektrificering først i klima- og energipolitikken.

Det er ikke nok, at Danmark i klimapolitikken vil være fossilfri – vi må også gå efter at blive røgfri.

Martin Risum Bøndergaard
Politisk chef, Wind Denmark

Brug for røgfrit bymiljø
Det er nødvendigt med en rygestoppolitik, som sætter elektrificering først, hvis den danske klimasatsning skal:

1) kunne tjene til inspiration for andre lande, som ikke kan gennemføre en klimapolitik baseret på ubæredygtigt store mængder biomasse til energiformål.

2) give bredere samfundsmæssige synergier til andre politikområder. Det gælder blandt andet i forhold til sundhedspolitikken, hvor vi har brug for et røgfrit bymiljø uden udstødning fra biler, brændeovne og skibsfarten i havnene.

Det gælder i forhold til natur- og biodiversitetspolitikken, hvor der er brug for flere træer og grene, der får lov at rødne og skabe liv i skovene frem for at blive indsamlet og brændt af.

Det gælder ikke mindst i forhold til erhvervspolitikken, hvor billig grøn energi i stigende grad bliver et konkurrenceparameter, hvor vi har en unik styrkeposition indenfor vindenergi, som tegner sig for halvdelen af energiteknologieksporten, beskæftiger over 32.000 og har gode forudsætninger for at tiltrække nye erhverv inden for forædling af grøn strøm til el-baserede grønne brændsler via PtX.

En rygestoppolitik i energisektoren sætter elektrificering først ved at indføre en klar prioritering – eller et klart anvendelseshierarki om man vil – hvor elektrificering gøres til den klare førsteprioritet, efterfulgt af bioenergien, der som anden prioritet kan anvendes hvor nødvendigt og meningsfuldt, mens fossilbaseret energi som tredje og sidste prioritet bør udfases hurtigst muligt.

Et årti med snak
Med et rygestop i klimapolitikken må vi fokusere på, at alle investeringer i omstillingstiltag fra i dag og frem til 2030 har den højst mulige elektrificeringsgrad eller -andel.

• Det gælder i persontransporten hvor el- og brintbiler med fuld elektrificering er bedre end delvis elektrificering via hybridbiler, som igen er bedre end biler med rene forbrændingsmotorer.
• Det gælder i den tunge transport med PtX, hvor CO2-frie elektrofuels som ammoniak og direkte anvendelse af brint bør være førstevalget, suppleret af CO2-holdige elektrofuels med en lavere elektrificeringsandel hvor nødvendigt, som blandt andet i luftfarten.
  For de grønne gasser må vi ligeledes prioritere dem med højst elektrificeringsgrad, herunder eksempelvis ”elektrificeret biogas”, som har tilkoblet en PtX-baseret metaniseringsproces, som via elektrolyse udnytter CO2’en fra biogasproduktionen, hvorved produktionen af grøn gas øges med omkring 40 procent og der dermed sikres en bedre udnyttelse af den begrænsede biomasseressource.
• Det gælder i varmesektoren, hvor det ikke er godt nok alene at gå efter at blive fossilfri og grøn ved at brænde biomasse af. Varmesektoren bør elektrificeres mest muligt hurtigst muligt, så sektoren i størst mulig grad bliver opkoblet til, frem for afkoblet fra, fremtidens fleksible og integrerede energisystem med el som rygrad.
  Derfor må de CO2- og brændselsfri teknologier baseret på el og omgivelsesvarme, som varmepumper, elkedler, geotermi og solvarme, være førsteprioritet, suppleret med biomasse som anden prioritet hvor nødvendigt.

Hvis vi retter fokus mod sidstnævnte punkt, nemlig varmesektoren, er det tankevækkende at det nu er 10 år siden, at Klimakommissionen offentliggjorde anbefalinger om vejen til et fossilfrit energisystem baseret ikke mindst på en elektrificering af varmeforsyningen via varmepumper.

Siden er der gået et årti med snak, hvor alle taler varmt for behovet for elektrificering og varmepumper, mens der er sket fortvivlende lidt.

Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift på biomasse fra 2012-energiaftalen kørte politisk i grøften og 2018-energiaftalen reducerer elvarmeafgiften til 15øre/kWh i 2021.

Det, der står tilbage ved indgangen til 2020'erne, er, at varmepumper og elkedler står for cirka 1 procent af fjernvarmen, og at biomassen fortsat er afgiftsmæssigt favoriseret.