Debat

WWF: Skal EU's energiunion have tænder, skal den være grøn og ambitiøs

DEBAT: En styrkelse af EU's 2030-mål bør være en mærkesag for den nye danske regering. Med vores kompetencer og knowhow har vi alt at vinde på, at der sættes turbo på omstillingen i den nye energiunion. Det skriver Hanne Jersild, seniorrådgiver i WWF.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) bør sammen med resten af regeringen presse på, for at Europa klædes på til klimafremtiden, skriver Hanne Jersild fra WWF.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) bør sammen med resten af regeringen presse på, for at Europa klædes på til klimafremtiden, skriver Hanne Jersild fra WWF.Foto: Emil Hougaard/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Jersild
Seniorrådgiver for klima- og energi i WWF Verdensnaturfonden

"I want to reform and reorganize Europe’s energy policy in a new European Energy Union."

Sådan lød visionen fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker, da han i 2014 lancerede planerne om en energiunion som et af den nye kommissions store flagskibsprojekter.

En energiunion, der skal samle de europæiske lande, gøre EU mindre afhængig af importerede fossile brændsler, sikre at energien flyder frit mellem medlemslandene og nedbringe CO2-udledningen ved at øge energieffektiviteten – og gøre Europa til verdens nummer ét inden for vedvarende energi.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Junckers vision var bred nok til, at den var svær at være uenig i. Der var noget til alle – og måske netop derfor var det relativt nemt at få de 28 europæiske lande til at blive enige om, at energiunionen er et godt fælleseuropæisk projekt. Men netop deri ligger også udfordringen.

Grøn omstilling bør være omdrejningspunktet
I WWF kan vi godt se muligheder i unionen. Energiområdet har traditionelt været styret af fragmenterede, nationale interesser, fordi adgangen til energi også er sikkerhedspolitik.

Derfor må regeringen langt stærkere på banen med en god portion grøn optimisme og presse på, for at Europa klædes på til fremtiden.

Hanne Jersild Seniorrådgiver for klima og energi i WWF

Kan der skabes stærkere europæisk fodslag om at udvikle de europæiske energisystemer i samspil på tværs af grænserne, så integrationen af vedvarende energi og hele den grønne omstilling styrkes, er det naturligvis positivt.

At gøre den grønne omstilling til hjertet i energiunionen vil ikke blot være godt for klimaet – det vil også gavne den europæiske økonomi og EU's muligheder for i fremtiden at fastholde en stærk position inden for de grønne energiteknologier.

Hver dag importerer EU-landene for milliarder af kroner olie og gas fra lande, vi helst ikke vil være afhængige af – det skaber ikke blot en sårbar geopolitisk situation, men bidrager også til underskud på EU's handelsbalance.

Hertil kommer det kæmpe eksport- og beskæftigelsespotentiale, der ligger i at styrke de europæiske virksomheders muligheder for at udvikle og levere grønne energiteknologiske løsninger til en verden, der i stigende grad vil efterspørge bæredygtig energi.

Men er kursen klar?
Spørgsmålet er imidlertid, om der er politisk vilje og mod til at sætte en klar, grøn kurs for energiunionen. Indtil videre tyder det ikke på det. Det står nemlig lysende klart, at det er helt andre aspekter af energiunionen, som blandt andet Polen ser muligheder i.

Det betyder også, at selv om der er gode takter i de nye udspil, Kommissionen præsenterede lige før jul, leveres der ikke nok på den grønne omstilling. Godt nok lægges der eksempelvis op til hæve EU's mål for energieffektivitet fra 27 til 30 procent og gøre det bindende på EU-niveau.

Det er fremskridt, men ikke nok. Og samtidig er det fortsat uklart, hvordan ambitionen om, at EU skal være verdens nummer ét inden for vedvarende energi, skal gøres til virkelighed. Her trækker flere af de konkrete forslag ikke i den rigtige retning, og den udbygningstakt, der lægges op til for den vedvarende energi, står ikke mål med hverken klimaudfordringen eller vækstmulighederne.

Den danske regering må frem på banen
Det største problem er, at EU's ambitioner for, hvor langt landene skal nå inden 2030, langtfra er høje nok, og at der ikke er appetit på i Kommissionen at tage spørgsmålet op på nuværende tidspunkt.

Men sagen er, at hvis EU's mål skal matche Paris-aftalen om at stile mod at holde temperaturstigningerne nede på 1,5 grad, skal hastigheden i EU's grønne omstilling øges betragteligt i forhold til de mål, EU-landene vedtog i 2014.

En styrkelse af EU's 2030-mål bør være en mærkesag for den nye danske regering. Med vores kompetencer og knowhow har vi alt at vinde på, at der sættes turbo på omstillingen i den nye energiunion.

Derfor må regeringen langt stærkere på banen med en god portion grøn optimisme og presse på, for at Europa klædes på til fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00