Om  
David Dreyer Lassen

202 vidt forskellige forskningsprojekter får støtte på knap 700 millioner

Danmarks Frie Forskningsfond støtter nu i alt 202 projekter fra så godt som alle forskningsfelter med et beløb på 696 millioner kroner.

Peter Bjørnbak Hansen

202 projekter, 696 millioner kroner.

Det er størrelsen på den seneste støtteerklæring fra Danmarks Frie Forskningsfond til det danske forskningsmiljø, fremgår det af en pressemeddelelse fra fonden.

"Danmark har en stærk forskningsbase, og vi ser år efter år, at niveauet ikke bare er højt, men excellent. Særligt for årets uddelinger har vi set en mangfoldighed og en tendens til samfundsengagement i projekterne, hvor flere projekter kerer sig om vores fælles bedste,” siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.

Mangfoldigheden betyder, at et projekt, der undersøger diskurserne omkring det famøse vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse, og hvordan de relaterer sig til de bredere politiske debatter om grænser, barrierer og migration, figurerer på samme liste som projekter, der undersøger metangasudslip under den grønlandske indlandsiskappe, eller hvordan en bestemt stafylokokinfektion accelererer lymfekræft.

Sammenlagt ansøgte 1797 forskere om støtte for i alt 6,5 milliarder kroner til forskningsidéer, som er blevet vurderet af 75 anerkendte forskere fra alle videnskabelige områder inden for og på tværs af fem faglige forskningsråd.

Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond, som årligt fordeler cirka 1,2 milliarder kroner til forskning i Danmark.

0:000:00