Om  
Anders Søndergaard Larsen
Lars Frelle-Petersen
Lars Sandahl Sørensen

Dansk Industri har udpeget ny medlemsdirektør

Anders Søndergaard Larsen er ny medlemsdirektør i Dansk Industri. Han afløser Lars Frelle-Petersen, der er blevet ansat som departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Dansk Industri har udpeget Anders Søndergaard Larsen som ny medlemsdirektør i organisationen. Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse. 

Anders Søndergaard Larsen kommer fra en stilling som vicedirektør i Dansk Industri. Med den nye stilling træder han ind i direktionen som afløser for Lars Frelle-Petersen, der er ny departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Jeg ser utrolig meget frem til som medlemsdirektør at tage ansvar for, at DI er så værdiskabende som muligt både for alle vores nuværende virksomheder - og for alle de potentielle nye medlemsvirksomheder, som oplagt kunne blive en del af det ubetinget største virksomhedsfælleskab i Danmark," siger Anders Søndergaard Larsen.

Ifølge den administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, har Anders Søndergaard Larsen de rette kompetencer til jobbet: 

"Anders er en særdeles erfaren og meget respekteret kollega med en imponerende indsigt i DI’s medlemskreds og et konstant blik for de behov og muligheder, som er hos vores medlemsvirksomheder," siger Lars Sandahl Sørensen. 

Anders Søndergaard Larsen tiltræder den nye stilling 1. januar 2021.

0:000:00