Om  
Claus Møller
Bjarne Lykke Sørensen

Administrerende direktør forlader Siemens Danmark

Bjarne Lykke Sørensen bliver ny administrerende direktør i Siemens Danmark efter Claus Møller har valgt at fratræde stillingen. 

Natasha Jahanshahi

Efter 34 år i Siemens, de seneste tre som administrerende direktør for Siemens Danmark, forlader Claus Møller nu firmaet. 

Hans efterfølger bliver Bjarne Lykke Sørensen, der tiltræder som administrerende direktør 14. august. 

Det skriver Siemens Danmark i en pressemeddelelse

Bjarne Lykke Sørensen blev ansat i Siemens i 1998 og har siden haft flere ledende positioner i Siemens industriforretning i Danmark og Norden.

"Med Bjarne får vi en topchef som både på forretningssiden og organisatorisk har skabt særdeles stærke resultater. Jeg ser frem til vores samarbejde, hvor målet er, at Siemens fortsat vil udvikle bæredygtige teknologier og løsninger, som skal sikre Danmarks velfærd og konkurrenceevne,” siger Mikael Leksell, administrerende direktør for Siemens AB, Sverige samt Siemens i Norden og Baltikum i pressemeddelelsen. 

Han er uddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet og er bestyrelsesmedlem i MADE (Manufacturing Academy of Denmark).

0:000:00