Om  
Anker Weidick

Dødsfald: Statsgeolog Anker Weidick (91)

Statsgeolog, dr.phil. Anker Weidick er gået bort i en alder af 91 år.

Christian Juhl Mølgaard

Anker Weidick, en af GEUS mest erfarne glaciologer, er død. Han blev 91 år.

Anker Weidick blev født i 1928, blev cand.mag. i 1955 og dr.phil. i 1968.

Han publicerede sit første arbejde om Upernaviks Isstrøm i 1958, og siden publicerede han en hel række monografier foruden en lang række kortere afhandlinger om gletsjerændringer i Grønland.

Hans omfattende arbejde er siden 1958 blevet publiceret i utallige publikationer og store oversigtsværker, som flittigt bliver citeret i den glaciologiske verden.

I en lang årrække var Anker Weidick statsgeolog ved GEUS og leder af den glaciologiske afdeling. Han blev pensioneret i 1996 og fungerede følgende som adjungeret seniorforsker ved GEUS.

I 2013 modtog han Richardson-medaljen fra International Glaciological Society (IGS) for sin mangeårige forskning i ændringerne af Grønlands gletsjere og kortlægning af det store isdække. 

0:000:00