Om  
Jens Kehlet Nørskov
Rasmus Larsen

DTU skal lede EU-projekt

EU-Kommissionen har tildelt en million euro til DTU’s Energy-X-projekt, som skal bidrage til at forberede EU’s fremtidige forskning på energiområdet.

Linnea Molbech Sabri

DTU's projekt Energy-X, der har professor Jens Nørskov i spidsen, skal tegne linjerne for EU’s fremtidige finansiering og forskning på energiområdet. 

Det skriver Science Report

Projektet fokuserer blandt andet på, hvordan man skaffer tilstrækkelig energi til jordens voksende befolkning på en miljø- og klimamæssigt hensigtsfuld måde. 

"Målet med Energy-X er at samle viden, teknologier og ekspertise fra hele Europa for at overvinde de sidste barrierer frem mod en effektiv energikonvertering. I stedet for at arbejde fragmenteret med viden og ekspertise på de enkelte forskningsinstitutioner, virksomheder, organisationer med mere, vil vi forene de europæiske kræfter og dermed bedre kunne nå i mål med nye løsninger," siger Jens Nørskov. 

I alt 13 europæiske universiteter og forskningsinstitutioner samt 29 store virksomheder deltager i Energy-X-konsortiet, som ledes af DTU. 

Prorektor for DTU, Rasmus Larsen, udtaler i forbindelse med bevillingen fra EU: 

"Jeg er begejstret for, at Danmark og DTU med Energy-X får mulighed for at præge EU’s fremtidige indsats på hele energiområdet. Vi har en stærk position inden for energiforskning, og forhåbentlig kan det med EU’s kommende satsning lykkes at få skabt løsninger, der kan realisere det fossilfrie samfund."

0:000:00