Om  
Sebastian Mernild

FN sætter dansker i spidsen på kæmpe klimarapport

Danske Sebastian Mernild skal være hovedforfatter på et af kapitlerne i den næste rapport fra FN's klimapanel IPCC.

Emil Dyrby

FN's klimapnel IPCC udkommer med en ny klimarapport i 2021, og der vil danske Sebastian Mernild være at finde som hovedforfatter på et af kapitlerne. 

Det skriver Jyllands-Posten. 

IPCC's klimarapport fungerer for mange som en fundamental tekst for verdens klimaindsats og et opslagsværk om klimaets aktuelle tilstand. At blive hovedforfatter på et af kapitlerne er derfor en usædvanlig ære. 

Det har dog ikke altid ligget i kortene, at det skulle være Sebastian Mernild, der modtog en sådan ære inden for klimaverdenen. Han har blandt andet en baggrund som kaptajn i Forsvaret og var i 2006 udsendt i Afghanistan. 

Siden da har han dog skiftet spor og er i dag at finde som direktør i det norske klimainstitut Nansen Centeret. Selvom det umiddelbart kan lyde som et stort spring at gå fra Forsvaret til en direktørstol i et anderkendt klimainstitut, har Mernild alligevel en baggrund, der også taler for et sådan skifte. 

I 2006, just før hans udsendelse, opnåede han en Ph.D. i klimaforandringer, hydrologi og glaciologi, og mellem 2006 og 2016 var han forsker, først på University of Alaska Fairbanks, siden på Los Alamos National Laboratory i USA og efterfølgende som forskningsleder på et institut i Chile. 

I 2016 blev han så udnævnt til professor ved universitetet i Sogndal og direktør for Nansen Centeret i Bergen. 

Det er således en ganske alsidig herre, der nu er blevet sat i spidsen for en af kapitlerne i IPCC's kommende klimarapport.

Kapitlet kommer til at fokusere på skabelsen af regionale atlas. Her vil man skabe forskellige scenarier og computersimuleringer, om hvordan klimaet udvikler sig regionalt rundt i verden. 

0:000:00