Om  
Rasmus Stuhr Jakobsen

FN udnævner første danske forandringsagent

Henriette Weber, der er head of brand i Care Danmark, er som den første dansker blevet udnævnt som +social good connector for UN Foundation. 

Benedicte Gjerding Dahlberg

FN har netop udnævnt 13 nye +social good connectors eller forandringsagenter, som de næste to år skal arbejde for at fremme bæredygtige løsninger, der bidrager til at opfylde FN's verdensmål. 

Care Danmarks Henriette Weber er én af dem. 

Det skriver Care Danmark til Altinget. 

Henriette Weber er den første dansker, der bliver en del af korpset, der lokalt og regionalt har til formål at skabe debat om konkrete initiativer og handlinger, der bidrager til globale fremskridt.  

”For mig personligt er det en kæmpe ære at blive anerkendt for mit mangeårige arbejde med bæredygtighed og især purposedrevne communities og branding, og jeg glæder mig til at blive en aktiv del af UN Foundations netværk og på den måde skubbe yderligere på at gøre alle verdensmålene til virkelighed”, siger Henriette Weber.

Generalsekretær i Care Danmark Rasmus Stuhr Jakobsen glæder sig over udnævnelsen af Henriette Weber, en udnævnelse, som også kommer til at have stor betydning for Care Danmarks arbejde. 

"For Care betyder udnævnelsen af Henriette Weber som +social good connector, at vi nu har endnu bedre mulighed for at lade ikke kun Danmark, men hele verden se de mange løsninger til en grøn og retfærdig verden, som vi i Care bidrager med,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

FN's +SocialGood-netværk blev oprettet i 2013 med det formål at understøtte FN's arbejde med at realisere verdensmålene. 

0:000:00