Om  
Line Lagoni Leonhard

Green Building Council får ny kommunikationsansvarlig

Line Lagoni Leonhard er pr. 15. marts ansat som kommunikationsansvarlig i Green Building Council Denmark.

Christian Juhl Mølgaard

Green Building Council Denmark har fået ny kommunikationsansvarlig.

Det skriver medlemsorganisationen i en pressemeddelelse.

Valget er faldet på Line Lagoni Leonhard, der primært skal stå for organisationens presse- og kommunikationsaktiviteter.

Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009. Siden har hun arbejdet som pressekonsulent i Overborgmesterens Sekretariat i Københavns Kommune, i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og senest i Dansk Erhverv.

Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en dansk non-profit medlemsorganisation, der er stiftet i 2010 af branchen selv med henblik på at udbrede bæredygtigt byggeri.

Foreningen administrerer den danske bæredygtighedsstandard, DGNB, der vurderer bygningers bæredygtighed fra et socialt, økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Foruden certificeringer af bygninger uddanner DK-GBC konsulenter i DGNB-standarden. Den danske byggebranche er bredt repræsenteret blandt de 263 medlemmer.

0:000:00