Om  
Nadia Gullestrup

Her er Danmarks nye klima-ungdomsdelegat i FN

Nadia Gullestrup skal de næste to år repræsentere danske unge i FN-regi. Hun har fået delegatet med fokus på klima og miljø.

Sofie Hvemon

Miljøøkonomistuderende Nadia Gullestrup er ny dansk ungdomsdelegat til FN. Det skriver hun på sin Twitter-profil.

Udnævnelsen som ungdomsdelegat i FN betyder, at Nadia Gullestrup kommer til at repræsentere dansk ungdom til topmøder som 'Conference of Parties' (COP-møder). Hendes delegationsperiode starter 1. januar.

Danmark har ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd i alt seks ungdomsdelegerede i FN fordelt på de tre områder "Ligestilling samt seksuel og reproduktiv sundhed og -rettigheder", "Demokrati og partnerskaber" og "Klima og miljø". Nadia Gullestrup skal altså repræsentere danske unge inden for området "Klima og miljø". Hun er én af to nye repræsentanter på området. Dansk Ungdoms Fællesråd ventes at udmelde mere om de andre delegerede snarest.

Nadia Gullestrup har tidligere været miljø- og klimaordfører for Radikal Ungdom og arbejder til dagligt som studentermedhjælper i Ørsteds afdeling for public Affairs. Hun har også tidligere været studentermedhjælper i Dansk Energi.

Hendes Twitter-opslag ses her:

Jeg er valgt som ungdomsdelegat til @UN🌎 Det betyder, at jeg de næste 2 år skal repræsentere dansk ungdom til topmøder som COP! Her har jeg fået delegatet med fokus på klima og miljø! 🌱Glæder mig til at kæmpe videre for #klimahandling 💪🏻💚#dkgreen

0:000:00