Om  
Ida Auken
Morten Messerschmidt
Stig Holbøll Hasner

Ida Auken og Morten Messerschmidt bliver værter i klimaprogram hos dk4

De to folketingsmedlemmer Ida Auken (R) og Morten Messerschmidt (DF) bliver værter på dk4's nye programrække "Klimatosserne", der bliver sendt første gang 21. januar. 

Flora Juul Holst

Fremover skal Ida Auken (R) og Morten Messerschmidt (DF) tale om klima og bæredygtighed sammen i 55 minutter to gange om måneden. Det sker i dk4's nye program "Klimatosserne," hvor de to indgår som værtspar.

Det skriver dk4 i en pressemeddelelse. 

I programmet skal værterne diskutere klima- og bæredygtighedsspørgsmål med gæster fra forskellige dele af samfundet, der kan bidrage med forskellige perspektiver. Både inden for politik, forskning, industri, kultur og NGO-arbejde. 

Ejeren af dk4, Stig H. Hasner, kalder hyringen af værtsparret for et scoop:

"Jeg synes, de to folketingsmedlemmer er modige, og at de går foran og viser vejen og nødvendigheden af nye og utraditionelle samarbejder, hvis vi skal løse de klima- og bæredygtighedsmæssige udfordringer, vi står overfor. Det er demokrati og public service i sin fineste form," siger han. 

I første program bliver omdrejningspunktet kød og fødevarer. Her får værtsparret besøg af klimadirektøren fra Landbrug og Fødevarer, Niels Peter Nørring, programleder for Concito, Michael Minter, Weekendavisen-journalist Poul Pilgaard Thomsen og direktør i Simple Feast, Jakob Jønck. 

"Klimatosserne" går i luften på kanalen 21. januar. 

0:000:00