Om  
Thor Gunnar Kofoed
Lars Hvidtfeldt

Landbrug & Fødevarer vælger ny viceformand

Thor Gunnar Kofoed bliver ny viceformand i Landbrug & Fødevarer efter afgående viceformand Lars Hvidtfeldt.

Det bliver Thor Gunnar Kofoed, som skal bære fanen videre som viceformand i Landbrug & Fødevarer. Det skriver LandbrugsAvisen.

Det står klart efter en elektronisk afstemning blandt de stemmeberettigede landmænd ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

Der skulle hele tre valgrunder til, før resultatet stod klart, da ingen af kandidaterne opnåede absolut flertal i første og anden runde.

I sidste runde stod valget mellem kandidaterne Frederik Lüttichau og Thor Gunnar Kofoed, og med 53 procent af stemmerne afgjorde Thor Gunnar Kofoed valget.

Thor Gunnar Kofoed har været ansat som formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer de seneste 25 år, men nu skifter han frøbranchen ud til fordel for en plads i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. En plads, som han ser frem til at indtage.

"Denne valgkamp har vist, at demokratiet virker. Jeg vil gøre mit absolut bedste for at gøre det mindst lige så godt som Lars Hvidtfeldt," sagde Thor Gunnar Kofoed om sin nye stilling.

Thor Gunnar Kofoed er uddannet landbruger fra Lundby og Bygholm landbrugsskoler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thor Gunnar Kofoed

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, TystofteFonden, fhv. MF (V)
landbruger (Lundby og Bygholm landbrugsskoler 1982)

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00