Niras får ny ekspertisechef for klima

Christian Eriksen er ny ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling i  Niras. 

Cecilie Bech Rønsholt

Fra nu af kan man finde Christian Eriksen på posten som ekspertisechef i Niras. 

Det skriver Niras i en pressemeddelelse. 

Ingeniørudannede Christian Eriksen bliver ekspertisechef på området for klima og bæredygtig udvikling - et område, han er velbevandret i.

Han har siden 2014 arbejdet hos Niras inden for klima og bæredygtig udvikling. I de seneste år har han rådgivet virksomheder og organisationer i udlandet samt stået i spidsen for projekter om, hvordan CO2-udledning og klimapåvirkning reduceres. 

Fremover skal han som ekspertisechef stå for rådgivning om bæredygtig udvikling og omstilling til virksomheder og offentlige aktører. 

0:000:00