Om  
Dorte Zacho Martinsen
Rasmus Jarlov

Nyt panel for digital omstilling i erhvervslivet vælger formand

Dorte Zacho Martinsen, der til daglig er topchef for BM Silo, er udnævnt til formand for SMV:Board. Det nye panel er en del af regeringens plan om at styrke den digitale omstilling og e-handel blandt små og mellemstore firmaer.

Christoffer Miguel Frendesen

Danmarks små og mellemstore virksomheder kan fremover få rådgivning til at digitalisere og drive e-handel fra et nyt panel. 

I front for SMV:Board, som panelet er døbt, står Dorte Zacho Martinsen, der er udpeget til formand. Hun er til daglig administrerende direktør for BM Silo.

SMV:Board skal stå i spidsen for initiativet SMV:Digital og består af eksperter, organisationer og repræsentanter for virksomheder, der alle har erfaring med digital omstilling.

Den digitale strategi er en del af regeringens arbejde for at få flere små og mellemstore virksomheder til at få fingre i de gevinster, som opstår ved at digitalisere manuelle processer.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov har været med til at sammensætte panelet. Han håber, at projektet kan hjælpe de små og mellemstore virksomheder i gang: 

”Jeg ser meget frem til SMV:Boardets arbejde og glæder mig over, at vi har fået sammensat et råd med bred erfaring og stor viden om digitalisering og e-handel. Digitale løsninger kan betyde virkelig meget for virksomhedernes bundlinje og produktivitet, og jeg håber, de kan blive hjulpet med dette initiativ.” 

Den nye formand, Dorte Zacho Martinsen, som selv har kørt en gennemgående digitalisering af Holstebro-virksomheden BM Silo, kalder digitalisering et af de områder, hun brænder for:

”Jeg ser rigtigt meget frem til at stå i spidsen for SMV:Boardets arbejde. Jeg er sikker på, at vi kan få nogle gode drøftelser om fremme af digitalisering i de små og mellemstore virksomheder. Digitalisering af små og mellemstore virksomheder er et af de områder, som jeg brænder for, og hvor jeg ser nogle gode muligheder for, at vi kan gøre det endnu bedre i Danmark.”

SMV:Boardet vil bestå af i alt 13 medlemmer:

0:000:00