Om  
Thomas Egon Rasmussen

Rambølls byggeridivision får nye projektchefer

Ingeniørvirksomheden Rambøll har udnævnt tre nye projektchefer og en enkelt chefkonsulent i virksomhedens byggeridivision. 

Jesper Ravnborg

Rambøll har rokeret og ansat nye skikkelser i rollerne som projektchefer for byggeridivisionen i virksomheden. Det er tilmed blevet til en enkelt ny chefkonsulent i samme afdeling. 

Thomas Egon Rasmussen er den første nye projektchef. Han har arbejdet i Rambøll i fem år og har arbejdet med projektledelse for ingeniørfagene for blandt andet Novo Nordisk Måløv. Han har en uddannelsesbaggrund som bygningsinstruktør. 

Per Fristrup Qvist er tilsvarende ny projektchef og har arbejdet for afdelingen Life Science, Industri & Bygherrerådgivning og konsultation inden for ventilation og indeklima samt bygherrerådgivning. Han er uddannet ingeniør og har blandt andet arbejdet med projekter som Arlas innovationscenter, Rambølls domicil i Esbjerg og diverse byggeri for LEGO.

Den tredje og sidste nyansatte projektchef er Flemming Stenaa. Han har arbejdet i afdelingen for Arkitektur og Integreret Design. Han er uddannet teknikumingeniør inden for byggeri og har erfaring med projektledelse, projekteringsledelse og bygherrerådgivning af en række større boligrenoveringer, nybyg og ombygninger for diverse almene boligorganisationer og kommuner.

Yderligere har virksomheden ansat en ny chefkonsulent for byggeridivisionen. Det bliver Michael Østerby Najbjerg. Han er uddannet diplomingeniør og har blandt andet arbejdet på projekter som Moesgaard Museum og Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

0:000:00