Om  
Erik Lauritzen

Sønderborg vinder EU-pris for sin klimaplan

Sønderborg Kommune vinder EU-prisen "Covenant Cities in the Spotlight" for kommunens resultater med sin klimaplan. 

Nikolai Evereth Hansen

Sønderborg Kommune tiltrækker EU's opmærksomhed med sin klimapolitik, der har sikret kommunen prisen "Covenant Cities in the Spotlight". 

Det skriver CSR.dk

Den såkaldte ProjectZero-vision, som kommunen vinder prisen for, går ud på, at kommunens område skal være kulstof-neutralt i 2029. Sønderborg vinder prisen for bedste rollemodel blandt de mellemstore byer. 

"Jeg er meget stolt og begejstret for prisen og ser den som et kæmpe skulderklap til alle i Sønderborg-området, der gør en indsats for, at vi kan nå vores mål om at blive CO2-neutral i 2029," siger Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) om anerkendelsen.

I alt blev der givet tre priser for klimaforbedringer blandt de 8.000 byer og regioner, der er tilknyttet EU's rammeaftale. Barcelona i Spanien vandt for storbyer, og Monsano i Italien vandt for de mindre byer.

Udover prisen blev borgmester Erik Lauritzen inviteret til at deltage i COP24 i Polen.

0:000:00