Om  
Henrik Fugmann
Mads Graves

Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation har udpeget bestyrelse og direktion

De to brancheorganisationer Tekniq og Arbejdsgiverne offentliggjorde 28. marts deres fusionering under navnet Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation. Nu er der udpeget en bestyrelse og en direktion.

Julie Rind Rasmussen

Den fusionerede organisation Tekniq Arbejdsgiverne – Industri & Installation har nu valgt bestyrelse og direktion.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det skete til foreningens første bestyrelsesmøde mandag 1. april i Odense. Henrik Fugmann, der tidligere var formand for Tekniq, er udnævnt til formand for den fusionerede organisation.

"Sammenlægningen vil være med til at skabe én stærk organisation, som i endnu højere grad kan pleje virksomhedernes interesser, samtidig med at vi vil få langt større gennemslagskraft og synlighed i den politiske verden," udtaler Henrik Fugmann om sammenlægningen.

Samtidig blev der også valgt en direktion, som består af administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, der var administrerende direktør i Tekniq frem til sammenlægningen, og direktør Mads Graves, der var administrerende direktør i Arbejdsgiverne frem til sammenlægningen.

Derudover blev der også valgt to næstformænd, nemlig Fleming Frederiksen, ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik A/S, og Søren Schmidt, ejer af De Blå Mænd Entreprise ApS.

De resterende medlemmer af bestyrelsen er de samme personer, som var medlemmer af Arbejdsgiverne og Tekniqs bestyrelser ved fusionen. De bliver siddende, frem til en ny bestyrelse bliver valgt, som skal sikre, at alle medlemmer er repræsenteret. 

Det blev offentliggjort 28. marts, at de to arbejdsgiver- og brancheorganisationer Tekniq og Arbejdsgiverne havde fusioneret under navnet Tekniq Arbejdsgiverne - Industri & Installation. Dermed er det Danmarks fjerdestørste arbejdsgiverforening, der repræsenterer cirka 4.300 virksomheder inden for el-, vvs- og metalområderne med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 milliarder kroner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Fugmann

Ejer og administrende direktør, Fugmann, bestyrelsesformand, TEKNIQ Arbejdsgiverne
akademiøkonom

Mads Graves

Chef for forretningsudvikling, Odense Robotics, fhv. direktør, Tekniq Arbejdsgiverne, fhv. chefrådgiver, Center for Ledelse i København
Master Public Managment (SDU, 2010), MBA (Henley Business School, 2018), journalist

0:000:00